Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 29. mar. 2009 KL. 15.02

Tortursag mod Cheney på vej

En spansk domstol vil undersøge anklager om tortur, som tidligere vicepræsicent Dick Cheney skulle have godkendt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

fakta

  • Spansk lovgivning tillader domstole at føre sager mod udenlandske statsborgere, hvis det drejer sig om tortur eller krigsforbrydelser.
  • Den spanske regering har dog forsøgt at begrænse denne mulighed, men det er endnu ikke lykkedes.
  • Sidste år blev der anlagt sag mod en israelsk embedsmand, hvorefter den spanske udenrigsminister Miguel Angel Moratinos lovede, at processen ville blive stoppet.
  • Ledende anti-terror-dommer Baltasar Garzon blev berømt, fordi han rejste sigtelse mod den tidligere chilenske diktator Augusto Pinochet i 1998. Garzon og andre spanske dommere er blevet enige om at undersøge påstande om menneskerettighedskrænkelser overalt i verden - fra Tibet til Argentina, El Salvador og Rwanda.
  • Alligevel er det foreløbigt kun en mistænkt person, som det de spanske dommere har fået udleveret.

USA's tidligere justitsminister Alberto Gonzales og vicepræsident Dick Cheney sørgede for, at det var juridisk muligt at torturere fanger på Guantánamo-basen på Cuba.

Blandt andet via såkaldt ’waterboarding’ (vandtortur) mod terrormistænkte, som går ud på at simulere drukning af fanger. En teknik, som af flere lande og menneskerettighedsgrupper betegnes som tortur.

Sådan lyder anklagerne fra flere menneskerettighedsadvokater, og nu har en spansk domstol valgt at undersøge, om der kan gennemføres en straffesag mod seks tidligere topfolk i Bushregeringen – heriblandt Alberto Gonzales og Dick Cheney.

Står bag tortur
De seks embedsmænd beskyldes for at have givet »juridisk dækning for tortur på Guantánamo«, forklarede Gonzalo Boye, en af de advokater, der står bag anklagerne, til nyhedsbureauet Associated Press (AP).

Det er flere menneskerettighedsadvokater, som har indbragt sagen til den ledende anti-terror-dommer Baltasar Garzon, som indvilligede i at sende sagen videre til anklagemyndigheden, som nu skal afgøre, om der kan rejses tiltale.

Tidligere viceminister Douglas Feith er blandt de anklagede, men han afviser beskyldningerne.

»Anklagerne mod mig giver ingen mening. De kritiserer mig for at fremme en kontroversiel holdning, jeg aldrig har støttet«, siger Feith til AP.

Ringe mulighed for retssag
Selv hvis den spanske domstol vælger at rejse sigtelse mod de seks tidligere embedsmænd i Bushregeringen, er det langt fra sikkert, at de bliver anholdt.

I så fald skal de rejse uden for USA og til et land, der er villige til at tage dem i forvaring før en eventuel udlevering til Spanien.

Bush har altid nægtet, at USA har brugt tortur, på trods af at Michael Hayden, CIA-chef under Bush, har indrømmet, at Khalid Sheikh Mohammed, som stod bag angrebene 11. september 2001, og et par andre fanger blev udsat for waterboarding på hemmelige CIA-fængsler, før de kom til Guantanamo.

Advokat: Spaniere blev tortureret
Advokat Gonzalo Boye mener, at flere af torturofrene var spaniere, og derfor forventer han, at domstolen rejser tiltale.

Han afviser samtidig, at en retssag mod de seks embedsmænd vil skade de bilaterale forbindelser mellem USA og Spanien.

Sagen er dog yderst pinlig for den spanske premierminister José Luis Rodríguez Zapatero, som har været ivrig efter at skabe bedre forbindelser med USA, siden Bush forlod embedet, og Obama kom til.

Zapatero skal mødes med præsident Barack Obama for første gang 5. april under et topmøde i Prag.

Se også

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Musik
12. feb. KL. 11.15
Whitney Houston vil blive hyldet ved aftenens Grammy-uddeling i Staples Center i Los Angeles. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling

Whitney Houston skulle have optrådt ved gårsdagens Grammy-optakt.

Terror i Norge
12. feb. KL. 09.48
Norge. 40 norske kommuner har takket ja tak til det omdiskuterede mindesmærke, mens resten af de i alt 56 norske kommuner, der mistede indbyggere under massakren på den lille norske ø, er i tvivl eller har takket nej, skriver NRK. - Foto: LÆRKE POSSELT (arkiv)

Voldsomt omdiskuteret Utøyaskulptur deler Norge

Et mindesmærke for ofrene på Utøya har vakt stor debat.

Berlinale 2012
12. feb. KL. 10.15
Royalt. Den danske sømandskonge Frederiks liv bliver udgangspunkt for en biografisk film. Her danser kongen med sin ældste datter, dronning Margrethe. - Foto: (arkiv)/AP

'Dirch'-bagmand vil gentage succesen med film om Kong Frederik

Frederik den 9. portrætteres i ny film af folkene, der stod bag sidste års gigantiske biografsucces, 'Dirch'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

ibyen anbefaler

restaurant & cafe