Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 11. maj. 2009 KL. 12.17

Sarkozy og Merkel: Nej til Tyrkiet i EU

Tyrkiet skal ikke være medlem af EU, mener regeringscheferne i Frankrig og Tyskland, som dermed støtter Bendt Bendtsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De to mest magtfulde politikere i Europa danner nu fælles front med den konservative spidskandidat til Europaparlamentet.

Nøjagtig lige som Bendt Bendtsen (K) siger både den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, nej til at lukke Tyrkiet ind i EU.

»Man kan ikke optage alle lande i Europa i EU. Derfor skal vi tilbyde et privilegeret partnerskab til Tyrkiet«, sagde Angela Merkel, da hun søndag holdt fælles valgmøde med Nicolas Sarkozy i Berlin.

Partnerskab med Tyrkiet - og Rusland
Både hun og den franske præsident har længe været dybt skeptiske over for forhandlingerne med Tyrkiet om medlemskab, og nu bringer de det kontroversielle emne ind i debatten frem mod valget til Europaparlamentet i juni.

Præsident Sarkozy mener ligefrem, at EU bør indstille forhandlingerne med Tyrkiet øjeblikkeligt.

»Vi bør ikke føre flere indholdsløse forhandlinger med Tyrkiet. I stedet bør vi i fællesskab tænke over, hvordan vi skaber et stort økonomisk og folkeligt partnerskab, som vi også kan foreslå til Rusland«, sagde Sarkozy under sit besøg i Tyskland i et interview med avisen Bild Zeitung.

Merkel vil ikke trykke hånd med Cameron
På mødet kædede den tyske kansler godkendelsen af den såkaldte Lissabontraktat direkte sammen med spørgsmålet om nye udvidelser.

»Vi vil ikke trykke hånd med dem, som afviser Lissabontraktaten, men som samtidig taler om udvidelse af unionen«, sagde Angela Merkel.

Bemærkningen synes rettet mod den britiske konservative leder, David Cameron, der er en arg modstander af Lissabontraktaten, men som meget gerne lukker flere lande ind i EU.

Merkel og Sarkozy planlægger endnu et fælles valgmøde i Frankrig senere på måneden. Begge politikere leder partier, der indgår i den kristdemokratiske gruppe, der er Europaparlamentets største.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe