Hvem er står bag opstanden i Xinjiang-provinsen?

»Kinas myndigheder har udpeget et par eksil-uighur organisationer som dem, der har opflammet volden. Det er næppe hele sandheden. Spændingerne har rod i en voksende indvandring af etniske flertalskinesere (han), som dominerer forretningsliv og administration i byerne, hvorved de yngre uighurer føler sig tilsidesat og diskrimineret.

Flere uighur-grupper modarbejder den kinesiske centralmagt. World Uighur Congress er en af dem. Den har base i Tyskland.

LÆS MERE Læs om gruppen World Uighur Congress her(eksternt link)

Organisationen arbejder for dannelsen af et uafhængigt Øst-Turkestan, som blev forsøgt dannet to gange under den kinesiske borgerkrig, første gang ca. 1935, anden gang i 1944. En anden uighur-gruppe er East Turkestan Liberation Organisation (ETLO), der blev dannet for en halv snes år siden i Tyrkiet.

En tredje er East Turkestan Islamic Movement, ETIM, som siden 2002 har været på USAs, FNs og Kinas terrorlister. Det var ETIM, der fik skyld for en række bombeattentater i Xinjiang op gennem 1990'erne. USA mener at vide, at ETIM har al-Qaeda forbindelser. Den angivelige leder af ETIM, Hasan Mahsun, nægter dette.

Han-kinesere er den etniske gruppe, som flertallet af Kinas indbyggere tilhører, ca. 93 pct«.

Søger lykken i oliefelterne
Hvorfor blusser denne her konflikt op lige nu?

»De demonstranter, der gik på gaden i weekenden, protesterede over, at to uighurer var blev dræbt af kinesiske politifolk i Guangdong-provinsen, muligvis under efterforskningen af en voldtægtssag. Men modsætningerne går langt dybere og skal søges i indvandring, etnicitet og religion.

Ifølge kinesiske medier indvandrede 1,2 millioner arbejdere og forretningsfolk til Xinjiang i 2008. De søger lykken i især de nyåbnede oliefelter og andre råstofanlæg. Det er en stor indvandring i en region, hvor uighurerne tæller anslået 8,3 millioner, og de etniske hankinesere sandsynligvis lidt flere.

De religiøse og etniske spændinger har baggrund i Kinas restriktive religionspolitik. I modsætning til muslimer i andre kinesiske provinser har teenagere i Xinjiang hverken adgang til moskeer eller koranskoler, før de er fyldt 18 år. Der er heller ingen koranskoler sponsoreret af mellemøstlige stater, og ingen af skolerne underviser i arabisk. Private koranskoler er forbudt«.

Overvågning overalt
Hvordan behandler de kinesiske myndigheder uighurerne?

»Uighurerne er lige så dårligt assimilerede som tibetanerne. Den officielle kinesiske mindretalspolitik accepterer de etniske og religiøse særpræg, altså uighur-sproget, som er en variant af tyrkisk. Islam er tilladt, men terrortruslen gør, at der er overvågning og kontrol overalt.

Kinas politik er defineret af statens interesser i sikkerhed, stabilitet og udvikling. Beijing har lært lektien af Sovjetunionens sidste leveår, hvor Mikhail Gorbatjov efter deres opfattelse blev alt for blødsøden over for uafhængighedssøgende minoriteter, hvad der bidrog til det sovjetiske sammenbrud«.

Uighurerne er underklassen
Hvordan er uighurernes økonomiske situation?

»Xinjiang har oplevet en pæn vækst, sandsynligvis i omegnen af 11 procent over de seneste år. Olieforekomsterne betyder, at væksten sandsynligvis fortsætter. Men størsteparten af de gode jobs går til de importerede etniske hankinesere. Uighurerne bliver underklasse i et økonomisk boomland«.

Har der altid været spændinger blandt de to folk?

»Den kinesiske centralmagt fik kontrollen med regionen i 1877 og gjorde den til provins i 1884. I borgerkrigsårene 1912-49 var den kinesiske tilstedeværelse meget begrænset. Omkring 1962 kom det til en stor flygtningestrøm af uighurer til Sovjetunionen, delvist udløst af den kinesisk-sovjetiske konflikt. Der er også uighurer i de centralasiatiske lande«.

Hårdhændede politistatsmetoder
Holder konfliktens parter sig normalt adskilt?

»Assimileringen er sandsynligvis den dårligst tænkelige, ganske som i Tibet«.

Er der nogen udsigt til en løsning på konflikten?

»Løsningen bliver effektive og hårdhændede kinesiske politistatsmetoder, bakket op af massive sikkerhedsstyrker og militær. Kina kan ikke holde til, at Xinjiang smelter ned politisk. Det ved Vesten og Rusland også. Der vil være nogle løftede pegefingre i Washington og Bruxelles, men i realiteten går USA, EU, Rusland, o.a. ind for, at Kina bruger de nødvendige midler. Logikken er, at et nyt 'Islamistan' ikke kan udvikle sig på Afghanistans og Pakistans dørtrin her midt i terrorbekæmpelsens epoke«.

LÆS ARTIKELKinesere slås med køller i gaderne