Normalt er aftenen før den franske nationaldag 14. juli én stor fest på gader og stræder i de franske byer.

Men i år frygter politi og myndigheder, at festen i morgen aften flere steder vil udarte sig til optøjer og hærværk, som det har været tilfældet de seneste dage i byen Firminy i det centrale Frankrig.

»Jeg er nervøs for 14. juli, for i år er der en særlig stemning i indvandrerkvartererne«, siger borgmester Claude Dilain fra byen Clichy-sous-Bois uden for Paris, hvorfra voldsomme uroligheder bredte sig til andre byer i 2005.

Eksplosiv arbejdsløshed
Han henviser til, at den eksplosive arbejdsløshed blandt de unge og stadig færre ressourcer til socialt arbejde og aktiviteter for unge skaber utilfredshed.

Også de socialarbejdere og frivillige ledere, som til daglig arbejder i kvartererne, er frustrerede over forholdene.

Det samme siger en gruppe unge i byen Nanterre uden for Paris, hvor de er samlet foran et lokalt gymnasium for at fejre deres studentereksamen.

»Selvfølgelig er der ballademagere og regulære forbrydere i kvartererne. Alt for mange. Men politiet optræder brutalt, og mange politifolk elsker at ydmyge både unge og ældre under razziaer. Fornærmelser er en del af hverdagen, og derfor er mange kvarterer næsten permanent på kogepunktet«, siger 18-årige Malika til Politiken.

Dødsfald satte gang i uro
Derfor kan en enkelt begivenhed sætte en kædereaktion af vold i gang. Det er tilfældet i Firminy, hvor grupper af unge indvandrere natten til fredag for tredje aften i træk brændte biler af i deres kvarter.

Urolighederne begyndte tirsdag efter meddelelsen om, at en mand fra kvarteret, der var sigtet for pengeafpresning, var død i et af byens fængsler.

Politiet talte om selvmord, hvilket en senere obduktion har bekræftet. Men rygtet om politivold mod den 21-årige Mohamed Benmouna bredte sig som en løbeild, og situationen kom hurtigt ud af kontrol.

Benmounas familie kræver en ny undersøgelse, mens det lokale politi klager over skandaløse forhold i fængslet, hvor den obligatoriske videoovervågning af visse celler ikke fungerede.

Det afspejler, at mistilliden til politiet i de såkaldte quartiers er stor, hvilket borgmesteren for Clichy-sous-Bois bekræfter.

»Det er alvorligt, at en stor del af befolkningen ikke har tillid til politiet«, sagde Claude Dilain torsdag aften i et debatprogram i fransk radio.

Lov mod bandeaktivitet
Ifølge en af politiets fagforeninger, Alliance, begrænser mistilliden sig til indvandrerkvartererne, hvor politi, brandfolk og socialarbejdere jævnligt angribes.

Utallige meningsmålinger viser, at et flertal af befolkningen støtter præsident Nicolas Sarkozys hårde kurs mod kriminalitet i indvandrerkvartererne.

Nationalforsamlingen har netop vedtaget en lov mod bandeaktivitet, som retter sig specielt mod bander i indvandrerkvarterer.

Under debatten påpegede flere ledende politifolk dog, at organiseret kriminalitet i indvandrerkvartererne kun finder sted i meget begrænset omfang.

30 granater for mange
Derimod griber småkriminalitet og narkohandel om sig, og i de seneste måneder har unge i flere tilfælde skudt på politiet med automatvåben.

Forleden fyrede en gruppe børn og unge mortergranater af i et kvarter i byen Tremblay. En af dem ramte en lejlighed, der blev totalt raseret, og ifølge byens kommunistiske borgmester, François Asensi, kan situationen hurtigt komme ud af kontrol.

»Der er reserver af våben i visse kvarterer. I dette tilfælde fandt politiet 30 granater, og det er 30 for meget«.

François Asensi finder det helt uacceptabelt, hvis visse kvarterer udvikler sig til lovløse områder kontrolleret af kriminelle. Men han advarer samtidig mod kun at fokusere på lov og orden, som regeringen og præsident Sarkozy ifølge ham gør. Arbejdsløsheden og manglen på perspektiver skaber en total mistillid til ’systemet’, hvad enten det drejer sig om skolen, politiet eller sociale myndigheder.

Det samme mener Malika i Nanterre.

»Her står vi med vores studentereksamen i hånden. Jeg er på vej hen til universitet for at melde mig til studier. For jeg prøver, men mange af mine kammerater har allerede givet op. For hvorfor tage en uddannelse, når der ikke er noget arbejde bagefter, siger de?«