Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 22. jul. 2009 KL. 21.44

Harvard-professor følte sig truet

Henry Louis Gates giver sin version af en anholdelse, der har fået racedebatten i USA til at eksplodere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Da Henry Louis Gates blev bedt om at træde ud af døren, kunne han mærke nakkehårene rejse sig.

Den 58-årige Harvard-professor havde netop kæmpet med døren for at komme ind i sit eget hjem efter en tur til Kina.

Han stod og talte i telefon, da en politimand ankom og bad ham komme udenfor, ud på terrassen.

»Jeg forstod da, at jeg var i fare. Og jeg sagde til ham, instinktivt. ’Nej, det vil jeg ikke’«, forklarer professoren i et langt interview med onlinemagasinet The Root, som han selv er chefredaktør for.

DOKUMENTATION læs interview i The Root(eksternt link)

Racebetonet anholdelse
De efterfølgende begivenheder, hvor Henry Louis Gates blev arresteret og sat i fængsel, har sparket liv i racedebatten i USA.

Han og flere kommentatorer er ikke i tvivl – han blev arresteret, fordi han var sort.

LÆS ARTIKEL Professor-anholdelse skaber furore i USA

Ifølge politirapporten var professoren, der også kaldes Skip Gates, højlydt og forstyrrede almindelig ro og orden.

Men ifølge hans egen forklaring har han ikke råbt - og da slet ikke i starten, hvor politimanden pludselig stod ved hans hoveddør og ville have ham udenfor.

»Han (politimanden, red.) forklarede, at han var her for at efterforske et alarmopkald om, at der er nogle, der er ved at begå indbrud i dette hus. Og jeg sagde: ’Det er latterligt, for det er faktisk mit hus. Jeg er professor på Harvard’«, fortæller Skip Gates til The Root.

Ville have hans navn
Politimanden spurgte efterfølgende Gates efter beviser, hvorefter Gates gik ud i køkkenet, fandt sin pung frem og trak sit kørekort med navn og adresse ud.

»Så han kiggede på mit id og stillede mig endnu et spørgsmål, som jeg nægter at svare. Og jeg sagde, at jeg ville have hans navn og nummeret på hans politiskilt, fordi jeg ville indgive en klage over den måde, han havde behandlet mig på ved min fordør. Fordi han ikke sagde, ’undskyld mig, er der problemer her, er dette dit hus?’, men at han i stedet bare krævede, at jeg gik ud på terrassen. Sådan tror jeg ikke, han ville have talt, hvis jeg havde været hvid«, siger Gates.

Professoren forklarer, at han gentog sit krav om at få politimandens navn flere gange, uden held. Og herefter eskalerer situationen. Ifølge politirapporten begyndte Gates at råbe og skabe tumult, selv om politimanden oplyste sit navn, skriver Washington Post.

Ondt i halsen
Gates afviser begge dele. For det første kunne han slet ikke råbe, siger han, fordi han stadig blev behandlet for bronkitis.

»Jeg kan ikke engang råbe i dag«, siger han til The Root dagen efter hændelsen.

For det andet fik han aldrig politimandens navn at vide, siger han.

»Jeg blev ved med at sige til ham, ’hvad er dit navn, og hvad er nummeret på dit politiskilt?’, og han nægtede at svare. Jeg spurgte ham tre gange, og han nægtede at svare. Og så sagde jeg: ’Du svarer ikke, fordi jeg er sort, og du er en hvid betjent’. Det sagde jeg til ham. Han svarede ikke«, forklarer Gates.

»Et hav af politimænd« på terrassen
Politimanden vendte herefter ryggen til professoren og begyndte at gå ud på terrassen, mens Skip Gates atter gentog sit krav om at få at vide, hvem politimanden var.

Da de trådte uden for huset, var der kommet forstærkninger til, fortæller Gates.

»Det så ud som om, der var et hav af politimænd samlet foran min terrasse. Så begik jeg den fejltagelse at træde ud af huset for at spørge en af betjentens kollegaer om hans navn og nummer. Og da jeg gjorde det, sagde samme politimand: ’Tak fordi du følger vores opfordring. Du er arresteret’«.

Fik flyttet håndjernene
Gates fik håndjern på med hænderne på ryggen.

Han går med stok, og han forklarede derfor betjentene, at han var handikappet, og at han ikke kunne gå, hvis han var bundet på denne måde.

Det skabte lidt uro blandt betjentene, og Gates bed mærke i, at en af dem var sort. Herefter fik Gates i stedet håndjernene på med hænderne foran kroppen.

»En masse folk var stimlet sammen, og mens de gav mig håndjern på og tog mig med hen til bilen, sagde jeg: ’Er det sådan, I behandler en sort mand i Amerika?’«, lyder forklaringen fra Gates.

Anklagerne frafaldet
Skip Gates blev senere løsladt, og anklagerne mod ham er frafaldet. Han overvejer i øjeblikket, om han skal sagsøge politiet i Cambridge, siger han.

DOKUMENTATIONFælleserklæring fra Gates og Cambridge politi (eksternt link - på engelsk)

Interviewet med The Root har affødt et væld af kommentarer - både fra folk, der bakker ham op, og fra folk, der synes, han overreagerer.

Flere hæfter sig ved, at Gates' hoveddør rent faktisk bandt, og at han nærmest måtte sparke den ind, hjulpet på vej af sin - sorte - chauffør.

Hvem er fordomsfuld?
En lidt anderledes observation kommer fra brugeren 'Benji'.

»Jeg vil bestemt ikke forsvare anholdelsen af Mr. Gates, men jeg er nysgerrig efter at vide, hvorfor hans første tanke, da han stod over for politibetjenten ifølge ham selv var: »Jeg vidste, jeg var i fare«. Er det ikke fordomsfuldt fra Mr. Gates' side?«.

I skrivende stund har knap 350 mennesker skrevet en kommentar til interviewet med Gates. De kan læses under artiklen i The Root(eksternt link).

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

Annoncer
Erhverv
23. feb. KL. 03.00
God. En ud af fire danskere mener, at de er overkvalificerede til deres arbejde. (Arkivfoto) - Foto: FINN FRANDSEN

Hver fjerde føler sig for god til jobbet

»Jeg føler mig overkvalificeret«. Sådan siger mange danskere om deres job.

Internationalt
23. feb. KL. 06.11
Fødsel. Kronprinsesse er indlagt for at føde den nye nummer tre i den svenske arvefølge. - Foto: MATTHIAS SCHRADER (arkivfoto)/AP

Kronprinsesse Victoria er ved at føde

Den svenske kronprinsesses første barn bliver nummer tre i den svenske arvefølge.

Biografen
22. feb. KL. 21.41
Ukuelig. Margaret Thatcher brød frem i en mandeverden og måtte tåle spot og spe i underhuset - for sit køn og sin skingre stemme. Da hun gik efter lederposten i det konservative parti, fik hun stemmetræning og ny frisure for at virke som en leder. - Foto: Scanbox

Følsomme Streep bagatelliserer Thatchers benhårde politik

'Jernladyen' reducerer med stor dygtighed de politiske konsekvenser til tidskolorit.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Vidunderbarn. Som producer og livemusiker har britiske James Blake fortryllet musikverdenen med kombinationen af dubstep og følsom singer-songwriting. Men fredag aften er det dj-pulten på Culture Box han besøger. - Foto: PR-foto
22. feb. KL. 20.03

Klublisten: Her er 7 gode fester i weekenden

ibyen anbefaler

restaurant & cafe