Midt under nogle af de mest blodige kampe siden begyndelsen af krigen i Afghanistan satser Natos nye chef på at splitte oprørerne ved at forhandle fredsaftaler med udvalgte grupper tilknyttet Taleban-militsen.

»Der er helt klart en hård kerne, som det er umuligt at opnå nogen aftaler med. De har kun respekt for militær magt. Men der er også grupper, som man kan snakke med i et forsøg på at få skabt noget forsoning i det afghanske samfund«, siger Anders Fogh Rasmussen, der i dag tiltræder stillingen som Natos leder.

I et interview med Politiken udtaler den tidligere statsminister sig for første gang om, hvordan han som generalsekretær for verdens stærkeste militære alliance vil tackle krigen i Afghanistan, hvor Nato kæmper med sin største udfordring som leder af den 64.000 mand store Isaf-styrke.

Hårdt ramte briter kræver forhandling
Denne sommers voldsomme offensiv i det sydlige Afghanistan har kostet dusinvis af især britiske soldater livet. Ligesom de cirka 700 udsendte danske soldater opererer briterne i den farlige provins Helmand. Storbritanniens udenrigsminister, David Miliband, krævede forleden en ny satsning på at splitte oprørsgrupperne ved at forhandle med dele af Taleban.

Det erklærer Anders Fogh Rasmussen sig enig i. Han understreger dog kraftigt, at der »ikke skal gives køb på principper« ved at forhandle med de hårdeste ekstremister og terrorister fra al-Qaeda.

»Jeg har da ingen forestilling om, at man skal indgå aftaler med dem, der går og slår vores soldater ihjel. Vi taler om nogle andre grupper, der befinder sig mere i yderkanten af det, man ville kalde Taleban«, siger Fogh.

»De, der vil bidrage til at skabe sikkerhed i Afghanistan og til at skabe rammen for en genopbygning og en økonomisk og social udvikling, dem vil vi selvsagt samarbejde med«.

Krigen er langtfra vundet
Som ny chef for Nato erkender Anders Fogh Rasmussen, at sikkerheden i de sydlige og østlige dele af Afghanistan »absolut ikke er tilfredsstillende«, og at den internationale styrke derfor skal regne med at blive i landet længe endnu.

Fogh advarer også om, at de europæiske allierede må give flere tropper, mere materiel og flere penge til Afghanistan, nu da USA kraftigt har forøget sin indsats:

»Ingen i alliancen er tjent med, hvis det kommer til at fremstå, som om aktionen i Afghanistan alene er en amerikansk aktion«, siger han.

Nato og EU skal samarbejde
Som den første tidligere regeringsleder i Natos chefstol agter han at bruge sit nære forhold til de andre topledere til at fremtvinge en sikkerhedsaftale mellem EU og Nato, der formelt tillader Isaf-soldaterne at samarbejde med den europæiske politimission i Afghanistan.

Anders Fogh Rasmussen betegner det som »åbenbart vanvittigt«, at sådan en aftale ikke findes. »Når vi nu har soldater dernede, så bør de soldater selvfølgelig også kunne beskytte politifolkene«, siger han. Dermed markerer Fogh fra første dag, at Afghanistan bliver hans embedsperiodes altoverskyggende prioritet.

Han lægger samtidig op til tættere samarbejde med den muslimske verden, hvor danskeren blev udsat for kraftig kritik i forbindelse med sin udnævnelse i foråret på grund af Muhammedsagen.

Dansk Folkeparti advarer
Den nye satsning på forhandling for at vende krigen i Afghanistan kommer efter forslag fra USA og Storbritannien, og den vil utvivlsomt skabe debat. Også i Danmark, hvor Dansk Folkeparti advarer kraftigt imod at blive »svag i koderne« og forhandle med »banditter«.

»Vi vil under ingen omstændigheder lægge navn til det her. Hvis regeringen går med til det, så er det ikke sikkert, at DF vil være med længere. For hvis Taleban atter sidder ved magten, når vi trækker os ud, vil de sidste otte år være spildt«, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

Mogens Lykketoft (S) ser mere pragmatisk på sagen: »Det er en blanding af at tale med dem og slå dem ned militært«.

Samme holdning har Venstres udenrigsordfører, Søren Pind. »Vi kan jo ikke skyde alle talebanerne«, som han siger.