Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 24. aug. 2009 KL. 10.46

Israel kræver svensk fordømmelse af artikel

Israels regeringschef vil have den svenske regering til at fordømme avisartikel om organtyverier.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Udsagnene i den svenske presse er uhyrlige«.

Sådan betegner den israelske ministerpræsident Benjamin Netanyahu en artikel i avisen Aftonposten, der skriver, at Israel har stjålet organer fra dræbte palæstinensere.

Artiklen og den strid, den har affødt, vækker opsigt verden over. Affæren er omtalt i aviser fra USA til Australien.

LÆSAftonbladets artikel om organtyverier (eksternt link - på svensk)

»Vi forventer ikke en undskyldning fra den svenske regering. Vi forventer en fordømmelse«, tilføjer han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidigt undersøger Israel, om artiklens forfatter kan stævnes.

Regeringen vil ikke fordømme artikel
Imidlertid har Sverige afvist at tage afstand fra artiklen med henvisning til, at der er pressefrihed i Sverige.

Udenrigsminister Carl Bildt understreger, at han tager afstand fra antisemitisme, men at han ikke kan stække medierne.

»Det er selvsagt Aftonbladet, som skal tage ansvaret for sine egne beslutninger«, skriver han i sin blog om sagen.

Bildt tilføjer, at det er en sag for domstolene at afgøre, om artiklen er en overtrædelse af lovene om hadforbrydelser.

DOKUMENTATIONCarl Bildts blog (eksternt link - på svensk)

Udenrigsminister er vred
Den manglende afstandtagen til påstandene har ophidset den israelske udenrigsminister Avigdor Lieberman.

Ifølge Jerusalem Post siger han, at landet tidligere har beklaget avisartikler. Det skete ifølge hans oplysninger, da den svenske udenrigsminister i et brev til Yemen skriftligt undskyldte, at muhammedtegningerne var blevet offentliggjort i Sverige.

Ambassade-beklagelse fjernet
Oprindeligt betegnede den svenske ambassade i Tel Aviv Aftonbladets artikel som rystende.

»Vi deler den bestyrtelse, som den israelske regering, medierne og landets borgere udtrykker. Denne ambassade kan kun tage klar afstand fra den«, skrev ambassaden på sin hjemmeside.

Imidlertid er den tekst nu fjernet fra hjemmesiden igen. Ifølge Reuters er der rapporter om, at ambassadøren har fået en påtale for at offentliggøre beklagelsen.

Udenrigsministeriets pressechef Anders Jörle beskriver ambassadørens tekst som »et lokalt udspil«. skriver Sydsvenskan.

Hård debat i Sverige
Sagen har vakt kraftig debat i Sverige, hvor blandt andet den moderate europaparlamentariker Gunnar Hökmark sammenligner artiklen med nazitysk hetzpropaganda.

Aftonbladets chefredaktør Jan Helin erkender, at der ikke er noget bevis for påstandene om, at der stjæles organer fra dræbte palæstinensere, men efterlyser en undersøgelse af rygterne.

Han afviser den skarpe kritik af avisens artikel og dens dækning af Mellemøsten.

»Jeg er ikke nazist. Jeg er ikke antisemit. Jeg er en ansvarlig udgiver, som har tilladt publiceringen af en kulturartikel, som stiller en række relevante spørgsmål«, skriver han.

DOKUMENTATIONAftonbladets leder om organtyveri-artiklen (eksternt link - på svensk)

Ambassadør skælder ud
Israels ambassadør i Stockholm, Benny Dagan, kalder artiklen »en skam« og angriber grundlaget.

»Hvorfor undersøger i ikke, om jøderne står bag angrebene mod World Trade Center? Hvorfor undersøger vi ikke, om jøderne spreder aids i den arabiske verden? Hvorfor undersøger vi ikke, om jøder slår kristne børn ihjel for at få deres blod og organer? Det ville blive rigtigt gode artikler«, siger han med henvisning til de antisemitiske myter om jødernes påståede ugerninger.

Pressekontor reagerer
I mellemtiden har den israelske regerings pressekontor reageret ved at meddele, at Aftonbladets medarbejdere i landet ikke bliver akkrediteret.

»Det er vi ikke forpligtede til. Det kommer til at tage tid. Vi skal have verificeret dem. Måske skal vi undersøge deres blodtype for at finde ud af, om de kan blive organdonorer«, siger Daniel Seaman ifølge nyhedsbureauet AFP.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Film
12. feb. KL. 23.00 opdateret KL. 23.26
Hæder. Jean Dujardin, Thomas Langmann og Michel Hazanavicius med beviserne på deres priser ved Bafta-uddelingen i London. - Foto: IAN WEST

The Artist får engelsk Oscar for stumfilm

Filmen The Artist løb af med den prestigefyldte britiske Bafta-pris i kategorien bedste film.

Fodbold
12. feb. KL. 21.17
Jubel. City-spillerne kan glæde sig over tre vigtige point i topstriden efter sejr over Aston Villa. - Foto: JON SUPER/AP

Forsvarsspiller sender City til tops

Med en 1-0-udesejr over Aston Villa er Manchester City tilbage på førstepladsen i Premier League.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe