Den person, der skal tyde Robert Nagels stemmeseddel, kan få sig en overraskelse.

Den 30-årige studerende på Humboldt Universitetet i centrum af Berlin overvejer nemlig at gøre oprør i stemmeboksen, fortæller han politiken.dk.

»Måske vil jeg gøre min stemme ugyldig ved at skrive små kommentarer. Du ved, vi har den her lange liste af kandidater, og så ville jeg skrive sådan noget som 'Ham? Så hellere min mor' eller 'Aldrig i livet!' ud for nogle af dem«, siger han.

»På den måde har jeg stemt, og er altså ikke sofavælger, men jeg viser også, at jeg er utilfreds med det, der kan vælges imellem«.

LÆS OGSÅ Tyske vælgere svigtede den store tv-duel

Tror ikke på optimisme
Han sidder i en lille kantine på anden sal af det traditionsrige universitet, der ellers ligger næsten øde hen på grund af sommerferien.

Her på etagen er der dog lidt mere liv, for det er sæson for de nye internationale studerende, der skal læse i Berlin som en del af Erasmus-programmet.

Det er også derfor, Robert Nagel er her. Han står sammen med en række andre studerende for indskrivningen og modtagelsen af de udenlandske gæster.

Og han er ikke særlig optimistisk omkring søndagens valg til forbundsdagen i Tyskland. For, som han siger, »al optimisme er ubegrundet«.

LÆS OGSÅ Krigen i Afghanistan splitter tyskerne

De to store regeringspartier, Merkels kristen-demokrater i CDU og det socialdemokratiske SPD, minder alt for meget om hinanden, siger han.

»Jeg synes ikke, de har skabt en klar position og et klart billede af, hvad de står for i valgkampen«, siger han.

Et parti som det venstreorienterede Die Linke er fint nok at have, men det skal helst ikke sidde på magten, siger Robert Nagel.

Frustration under kastanjetræerne
Uden for i Humboldts have med kastanjetræer sidder en anden Robert, der er 26 år og læser matematik og filosofi. Han vil helst ikke oplyse sit efternavn, da han er »ret forsigtig med at dele private oplysninger«, forklarer han – af samme grund er han heller ikke på for eksempel Facebook.

Han har endnu ikke besluttet sig for, hvem han stemmer på, kun at det ikke bliver nogle af partierne på højrefløjen. Også han er frustreret over tysk politik.

»Du kan følge med i valgkampen og læse partiprogrammerne, men i sidste ende gør det alligevel ikke den store forskel. For hvor meget bestemmer politikerne egentlig? Penge styrer så meget. Og medierne«, siger han.

Penge har overhalet det sociale
At penge betyder meget, er en anden studerende, Wiebke Berkholz, helt enig i. Også hun arbejder med at tage imod de internationale studerende, og selv om hun indleder med at erklære, at hun ikke ved så meget om politik, er hendes velformulerede talestrøm næsten ikke til at bremse igen.

»Tyskland har det ganske vist lidt bedre, rent økonomisk, men vi har stadig brug for en stærk koalition til at styre os igennem krisen. Jeg foretrækker Kristen-Demokraterne (CDU), når der er krise, men det skal helst være sammen med socialdemokraterne (SPD)«.

LÆS ARTIKEL Rød-grønne vinder frem i Tyskland

At pengene er vigtige skyldes krisen. Ellers er det social ansvarlighed frem for alt andet, slår hun fast. Ligesom indenrigspolitik er vigtigere end udenrigspolitik.

Hvad synes du om Angela Merkel?

»Jeg kan virkelig, virkelig godt lide hende. Schröder, vores tidligere kansler, var alt for fokuseret på at komme i medierne. Lidt ligesom Sarkozy i Frankrig også er, tror jeg. Angela er mere stille, der går ingen rygter om hende«, siger Wiebke og virrer lidt med perleøreringene.

»Desuden er hun en kvinde! Og fra Østtyskland, ligesom jeg er, det kan jeg også godt lide«.

Merkel taler i bobler
Den potentielle oprørske vælger Robert Nagel er ikke helt enig i den positive karakteristik af Merkel.

»Det er lidt som om, hun taler i talebobler, du ved, ligesom i en tegneserie. Hun kommer, hun taler, hun går igen, men det, hun har sagt, har ingen betydning overhovedet«, siger han.

Og tilføjer:

»Hvis man fik en euro for hver gang, hun siger ’vi skal finde en fælles løsning’ på tv, ville man hurtigt blive rig«.

LÆS OGSÅBerlins multikulturelle varmer op til valg

Karl  Marx-citat pryder væggen inden for dørene til Humbold Universitetet. Foto: Lea Wind-Friis