Annonce
Internationalt 10. nov. 2009 KL. 00.09

Himlen åbnede sig over Berlins fest

Under et tag af paraplyer og udstyret med glühwein og pølser holdt folk kulden og regnen ud til fejringen af Murens fald.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv ikke tysk effektivitet kan tøjle elementernes utidighed.

Det fik Berlin at føle, da himlen over byen åbnede sig og hældte en stadig strøm af regnvand ned over de mange mennesker, der var mødt op for at fejre 20-året for Murens fald.

Som om regnen og kulden ikke var nok i sig selv, sørgede vejret også for, at showet ved Brandenburger Tor blev forsinket, lyden fra scenen forringet, og køerne forlænget.

Alligevel er Berlinmurens fald blevet fejret.

Ikke mindst da en mur af kæmpe dominobrikker blev væltet til stor glæde og jubel blandt de fremmødte. Men også med taler fra europæiske toppolitikere og fra folk, der var med dengang, da Europa rørte på sig og Jerntæppet langsomt faldt sammen.

Bananer og velkomstpenge
Først på aftenen bliver historiens vingesus og hyldesten til frihed dog overskygget af forsinkelserne og det generelle besvær knyttet til det kæmpemæssige arrangement.

Folk står i kø for at komme frem eller tilbage omkring byporten - også de, der blot skal hjem fra arbejde - mens sikkerhedsvagter laver barrierer omkring de internationale VIP’s ruter frem og tilbage til pladsen.

»Gad vide, om vi bliver mødt med bananer og velkomstpenge«, lyder det tørt fra en kvinde, der endelig slipper igennem en afspærring efter at havde ventet tyve minutter i silende regn på sin vej hjem fra arbejde.

Kommentaren refererer til dengang for tyve år siden, da de første østtyskere krydsede grænsen mod vest og blev mødt med 100 Deutsche Mark i velkomstpenge og enkelte steder også de forjættede bananer, som ikke fandtes i østtyske butikker.

Kommer igen i 2019
Nogle af de fremmødte til festlighederne på Brandenburger Tor giver helt op, efterhånden som vandet trænger gennem regnslag og støvler.

»Vi kommer igen til 30-års jubilæet«, forsikrer et ungt par hinanden om, mens de kæmper sig ud af mængden.

Da først fejringen går i gang, bliver langt de fleste dog stående, mange udstyret med dampende varm glühwein og grillduftende pølser. Folk dækker sig ind under et kuperet tag af paraplyer, der nærmest dækker pladsen foran byporten. Og så lytter de ellers.

Alt, hvad der sker på de opstillede storskærme, bliver fulgt med stor koncentration, og reaktionerne falder prompte i folkemængden.

Råber efter Carla Bruni
Da en video viser timerne op til valget, og man ser en noget tøvende Schabowski blive spurgt, hvornår de slækkede regler for at krydse grænsen træder i kraft, og han svarer »sofort« (med det samme), bryder pladsen ud i jubel.

LÆS ARTIKELBesked om Murens fald kom ved et tilfælde

Da Frankrigs præsident går på scenen, er der spredte buh-råb, og en enkelt tilhører råber håbefuldt på Carla Bruni - musiker og præsidentens kone – hvilket afføder et latterbrøl blandt de, der står tæt nok på til at kunne høre det.

Da den tyske kansler Angela Merkel, der selv er vokset op i det tidligere Østtyskland, taler om, at »friheden er ikke noget, der opstår af sig selv; det er noget, men må kæmpe for«, bliver hun mødt med aftenens måske varmeste klapsavler.

Verden er ikke fri for mure
Selv om det er en fest, er der masser af alvor i ordene fra scenen.

Nobelprismodtager Mohammed Yunus opfordrer til at »sende fattigdommen på museum«. Og kunstneren Ahn Kyu-Chul fra det delte land Korea står bag en dominobrik, der ikke kan vælte. Den skal »minde om de mure, der stadig er i verden«, forklarer han.

Mangler man yderligere bevis for alvoren, er det blot at kigge op. Fra toppen af tagene omkring Brandenburger Tor anes silhuetter af skarpskytter, der skal beskytte de mange magtfulde personer, der er samlet her, i Berlin.

Reference til JFK
Skarpskytterne erstatter de engle, der tidligere på dagen tittede ned på folk fra selvsamme tage, som en hyldest til filmklassikeren 'Himlen Over Berlin'.

Til sidst fortrænger optimismen dog alvoren, da den tyske dj og producer Paul van Dyk opfører sangen 'We Are One'.

Folk synger med, på storskærmen vises et verdenskort. Og forsangeren råber ud til publikum:

»I aften er vi alle berlinere«.

Berlinmurens fald

Den berygtede østtyske efterretningstjeneste Stasi anholdt Mike Fröhnel på hans 17 års fødselsdag.

Få hans historie i lyd og billeder

Peter Wivel har besøgt fem steder i det centrale Berlin, hvor Muren i sin tid skilte øst fra vest.

Tag med på turen

AP
AP

Berlinmuren:

f. 13.8.1961 † 9.11.1989

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
13. feb. KL. 20.49
kritiker. Maria Linda Koldau er en internationalt anerkendt musikprofessor, der kom til Aarhus Universitet i 2009. - Foto: DAGØ JAN

Dekan sender advarsel til åbenmundet musikprofessor

Universitetsprofessor skal under opsyn af konsulent, skriver avis.

Videnskab
13. feb. KL. 19.39
Elracer. Lola-Drayson B12/69EV er bygget over en Le Mans-racer, men kører udelukkende på el. - Foto: Electric-vehiclenews.com

El-racerbil er et kørende batteri

Ny el-racer har en topfart på 320 kilometer i timen og lades op trådløst

Det arabiske oprør
13. feb. KL. 19.04
Kritik. Navi Pillay giver FN's sikkerhedsråd en del af skylden for blodbadet i Syrien. - Foto: Jason DeCrow/AP

FN-chef: Splittelse i FN gav Assad mod på totalangreb

Handlingslammelse i FN var medvirkende til, at Syrien turde slå hårdt til mod Homs, siger højkommissær.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:47

13. feb. KL. 08.15 TV Spareplan antænder græsk raseri

International partner

  • 13. feb. KL. 17.53
  • 13. feb. KL. 17.41
  • 13. feb. KL. 17.08
  • 13. feb. KL. 16.50
  • 13. feb. KL. 15.41

Det sker
Americana. Blandingen af forfinet støj og traditionel rock holder formen. - Foto: PR-foto
13. feb. KL. 19.02

Suverænt rockband kan også uden stjerneguitarist

restaurant & cafe