En flink mand, der kan lave kompromiser og en baronesse med meget lidt udenrigspolitisk erfaring.

Valget af EU's nye præsident og udenrigschef, den ukendte belgiske Herman van Rompuy og endnu mere ukendte britiske baronesse Catherine Ashton, viser med al tydelighed, at man ikke vil noget med de to poster, mener EU-ekspert Gorm Rye Olsen fra Roskilde Universitet.

»Han har ingen høj cigarføring eller stærk profil og hende baronessen - hvem er hun? Hun har meget lidt erfaring med det felt, hun skal stå i spidsen for. Ingen ved jo, hvem de er!«, siger han til politiken.dk.

LÆS OGSÅ Præsident Rompuy skal styre EU

Gorm Rye Olsen mener, at valget af Rompuy, som kommer fra en post som belgisk premierminister og Ashton, som har været britisk EU-kommissær, er et udtryk for, at man ikke vil noget i fællesskab med den nye lederstruktur, der er blevet muliggjort med godkendelsen af Lissabontraktaten.

»Det ligger bag hele Lissabontraktaten, at EU skal spille en langt mere fremtrædende rolle på verdensplan. Men med dette valg siger man, at tiden ikke er moden til det. Landene er stadig ikke enige om mange ting«, siger Gorm Rye Olsen.

LÆS OGSÅ Eksperter: Europa opfører sig barnligt over for USA

Han havde hellere set en stærk leder for EU - måske en type som den forhenværende britiske premierminister Tony Blair, som længe var i spil til rollen som EU-præsident.

Men er det ikke vigtigere, at en leder kan få de 27 lande til at indgå kompromis og dermed træde ind i forhandlinger med et stærkt mandat?

»Jeg er enig i den første del af analysen: Der skal skabes kompromiser - men spørgsmålet er, hvad der ligger i det mandat, man får med sig? Hvis det, man kan blive enige om er så lidt, at det ikke rykker noget, er der måske brug for en stærkere leder, der kan banke de tøvende på plads«, siger Gorm Rye Olsen og peger på klimaforhandlinger og penge til u-lande som eksempler, hvor det er svært at få EU-landene til at enes.

LÆS OGSÅ Ekspert: Ny EU-leder skal hellere samle end imponere

Herman van Rompuy har tidligere sagt, at han er imod Tyrkiets mulige medlemsskab af EU og i går efter udnævnelsen sagde han, at »Europa er en union af værdier«.

Netop værdidiskussionen - særligt spørgsmålet om hvorvidt Gud og kristendommen skulle nævnes i præamblen til de første udkast til den forfatningstraktat, der endte med Lissabontraktaten - har sat sindene i kog igennem de otte år, det har taget at få traktaten i hus.

LÆS ARTIKELNy EU-præsident: Europa er en union af værdier

Ligger der noget kontroversielt i van Rompuys udtalelse?

»At han nævner værdifællesskabet er et forsøg på at sige, at der er noget, vi er enige om; demokrati, respekt for det enkelte individ osv. Han siger jo ikke, at EU bør yde en større indsats i Afghanistan for eksempel, så ville der blive ballade. Det viser, at han er en god kompromismager, og det bliver ingen stødt over«, siger Gorm Rye Olsen.