Annonce
Internationalt 22. dec. 2009 KL. 13.19

Organisationer: Verden forråder Gaza

Et år efter den israleske offensiv ligger Gaza stadig i ruiner.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Gaza

  • Under den 22 dage lange operation blev der ødelagt for mellem 659 millioner dollar og 891 millioner dollar.
  • Ud af de lovede fire milliarder dollar, der blev lovet til genopbygning, stod EU for en milliard dollar.
  • Ifølge den nye rapport har den israelske blokade hindret stort set al den lovede hjælp til fysisk genopbygning i at nå Gaza.
  • EU har ikke søgt om kompensation for ødelagte EU-finansierede projekter i Gaza. Prisen vurderes at ligge på 12 millioner euro.
  • Over 15.000 hjem er betydeligt ødelagt
  • 2.870 hjem mangler stadig at få repareret store skader, 3.540 mangler fuldstændig genopbygning, mens 52.900 har mindre mangler, viser FN's tal.
  • I Juli 2009 kunne 20.000 stadig ikke bo i deres hjem.

Dommen fra 16 nødhjælpsorganisationer er klar:

Situationen i Gaza bør forfærde alle, der besidder blot et gran medmenneskelighed.

Det internationale samfund har bedraget, svigtet og efterladt Gaza uden genopbygning, bedring eller penge.

Befolkningen er blevet bedraget
Kun få af de fire milliarder dollar, som blev lovet Gaza efter den israelske offensiv, der blev indledt for et år siden, er blevet betalt.

Konsekvensen er rystende, lyder det fra hjælpeorganisationer som Amnesty International og Oxfam International,.

»Det er ikke kun Israel, der har svigtet folket i Gaza med en blokade, der straffer alle, der bor der, for få menneskers handlinger. Verdens magter har også svigtet og sågar bedraget Gazas befolkning«, skriver Jeremy Hobbs, som er direktør for Oxfam International i en pressemeddelse.

DOKUMENTATIONLæs hele rapporten her(eksternt link)

Den israelske offensiv kaldet Operation Cast Lead blev indledt 27. december og varede til 18. januar.

13 israelere og op mod 1.400 palæstinensere (Amnesty Internationals tal) mistede livet under offensiven, som både FN og Amnesty har konkluderet indebar overtrædelser af international lov.

DOKUMENTATION
Læs FN's rapport fra september 2009(eksternt link)
Læs Amnestys rapport fra juli 2009(eksternt link)

Israel indledte blokaden allerede i juni 2007, efter at Hamas overtog kontrollen med Gazastriben.

Israel forhindrer genopbygning
Rapporten peger på, at de israelske myndigheder kun har tilladt 41 vognlæs genopbygningsmateriale ind i Gaza siden afslutningen af offensiven.

Alene genopbygning og reparation af tusindvis af ødelagte hjem kræver tusinder af vognlæs byggemateriale, konkluderer rapporten.

Kun en lille del af den omfattende ødelæggelse af boliger, infrastruktur, offentlige tjenester, gårde og forretninger, som Israel efterlod sig, er blevet bygget op igen.

LÆS OGSÅ Amnesty: Israel snyder palæstinenserne for vand

Årsagen er, at befolkningen, og de FN- og hjælpeorganisationer, der hjælper palæstinenserne, har forbud mod at importere materialer som cement og glas i stort set alle henseender.

Hamas har et ansvar
Men det er ikke kun Israel og den øvrige verden, der skal tage et ansvar. Også palæstinensernes egne får kritik i rapporten.

Oxfam-direktøren Jeremy Hobbs peger således på at militante grupper som Hamas har et ansvar.

»Hamas og andre palæstinensisk væbnede grupper må opretholde deres nuværende de facto-afståelse fra vold og permanent standse alle raketaffyringer ind i Israel fra Gaza«, siger han.

Fattigdommen er steget
Den israelske blokade har øget fattigdommen blandt de 1,5 millioner indbyggere markant, konkluderer rapporten og peger på, at den har været medvirkende til, at otte ud af ti indbyggere er afhængig af hjælp udefra.

Mange virksomheder og gårde er desuden blevet tvunget til at lukke eller fyre folk, samtidig med, at et næsten fuldstændigt forbud på eksport har ramt bønderne hårdt.

»Den ulykkelige virkelighed, som de 1,5 millioner indbyggere lever under, bør forfærde alle, der besidder et gran medmenneskelighed. Syge, traumatiserede og forarmede mennesker bliver kollektivt straffet af en brutal, ulovlig politik, påført dem af de israelske myndigheder«, skriver direktør for Amnesty International Kate Allen.

Opfordrer EU til handling
Rapporten opfordrer det internationale samfund til at gribe ind og standse den israelske blokade.

For eksempel opfordres EU til at handle med det samme og sikre, at blokaden hæves, så afslutningen på Spaniens EU-formandsskab i juni 2010 ikke skal markere treårsjubilæet for blokaden.

»Erklæringer om utilfredshed fra det internationale samfund er ikke længere nok. Det er på tide, at tillade befolkningen i Gaza at samle stykkerne af deres ødelagte liv og genopbygge det. Der må ikke være flere undskyldninger fra det internationale samfund«, siger lederen af Mellemøst-regionen for Christian Aid, Janet Symes.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 17.39

Topforhandler er tilfreds med lønstigning på 1,35 kroner

Overenskomsten er på plads for 240.000 industri-ansatte.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Danmark
12. feb. KL. 14.47

Uheldigt sammenfald tog strømmen i København

Et større strømsvigt ramte tidligere i dag store dele af det centrale København.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe