Annonce
Internationalt 29. dec. 2009 KL. 11.09

Forsvarsindustrien trodser krisen med et festår

På ti år er verdens udgifter til krig, krudt og kugler steget med 45 procent.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Trods omfattende økonomisk krise er der ingen tegn på, at verdens ledere i 2010 vil spare på forsvarsudgifterne i et forsøg på at bringe økonomien på rette spor.

20 år efter Murens fald er den såkaldte fredsdividende soldet op, i dag er det frygten for terror, der driver militærudgifterne i vejret i et tempo, der ikke bliver synderligt generet af økonomisk krise, statsunderskud og voksende arbejdsløshed.

LÆS ARTIKELStor vækst i russisk militær-budget

Målt i faste priser bruges der flere penge på våben i dag, end før den kolde krig sluttede. Alene i de seneste ti år er udgifterne steget med 45 procent, viser en opgørelse fra det anerkendte fredsforskningsinstitut SIPRI i Stockholm.

USA bruger 3.600 milliarder på forsvaret næste år
I USA har præsident Barack Obama netop fået Kongressens godkendelse af det amerikanske forsvarsbudget for næste år. Stik imod politiske erklæringer fra præsidenten vokser udgifterne med 3-4 procent til over 3.600 milliarder kroner i 2010, efter at det blandt andet lykkedes et stort flertal i Kongressen at frede en stribe hundedyre og nødlidende våbenprojekter.

»Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den økonomiske krise kan lægge bånd på de stigende militærudgifter. Det tager lang tid at standse en supertanker«, siger seniorforsker Sam Perlo-Freeman fra SIPRI.

»USA er verdens klart største militærmagt og står for 41,5 procent af hele verdens militærudgifter. Udgifterne i de kommende år vil afhænge af, hvad der sker i Afghanistan og af en række store våbenudviklingsprojekters fremtid«, forklarer Perlo-Freeman.

Nye økonomier vil være med
Men det er ikke kun i USA, at generaler og våbenfabrikanter er usårlige over for den økonomiske krise. Kina, Indien og en stribe andre nye økonomier bruger også stadig flere penge på militær, mens der er en tendens til stabilisering af udgifterne i Europa, hvor blandt andre Storbritannien har fundet bremsen.

LÆS ARTIKEL Våben er en god investering

De britiske forsvarsudgifter stiger ikke næste år, men der sker drastiske ændringer i budgettet, så de britiske soldater i Afghanistan får bedre udstyr, mens blandt andet byggeriet af to hangarskibe udskydes.

Taleban er en lavteknologisk modstander, hvis hjemmelavede gødningsbomber er det mest frygtede våben blandt de vestlige soldater. De søger beskyttelse i nyudviklede og dyre pansrede køretøjer, mens avancerede nyudviklede førerløse fly samler oplysninger om modstanderne.

Mindre stigning i Danmark
I Danmark øger det nye forsvarsforlig budgettet med lidt over 3 procent i de kommende fem år. De ekstra penge, i alt 3,5 milliarder kroner, er øremærket soldaternes sikkerhed i Afghanistan.

LÆS ARTIKELForsvaret lobbyer for dansk våbenindustri

Hver enkelt amerikansk soldat i Afghanistan vurderes at koste de amerikanske skatteydere over fem millioner kroner om året, men da Barack Obama i december besluttede at sende 30.000 ekstra soldater i forstærkninger, understregede præsidenten da også, at målet er at starte en tilbagetrækning fra landet allerede i 2011.

Obama har ikke råd til krig
I sin tale om den nye strategi henviste Obama flere gange til de store udgifter til krigen som et argument for at finde en løsning. Alene at blande krig sammen med nødvendige økonomiske besparelser er nyt, vurderer Sam Perlo-Freeman.

LÆS ARTIKELObama vil reformere våbenindustrien

»Når lande går i krig, skubber de normalt økonomiske hensyn til side, derfor er det et interessant argument fra præsidenten. De samlede amerikanske udgifter til krigene i Irak og Afghanistan er nu på over 1.000 milliarder kroner, og kombinationen af økonomisk krise og stort underskud på statsbudgettet gør håndteringen af de militære udgifter til et meget vigtigt spørgsmål«, siger Sam Perlo-Freeman fra SIPRI.

Se også

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
12. feb. KL. 12.54

Stort strømnedbrud rammer København

Store dele af Indre by og Vesterbro er uden strøm.

Musik
12. feb. KL. 11.15
Whitney Houston vil blive hyldet ved aftenens Grammy-uddeling i Staples Center i Los Angeles. - Foto: Matt Sayles/AP

Whitney bliver hyldet ved aftenens Grammy-uddeling

Whitney Houston skulle have optrådt ved gårsdagens Grammy-optakt.

Fodbold
12. feb. KL. 10.34
Slået. Efter 2-3 mod Osasuna skal Messi (t.v.) og Alexis Sanchez ændre fokus og koncentrere sig 100 procent om Champions League. - Foto: ALVARO BARRIENTOS/AP

Guardiola giver op: Real ligner en vinder

Efter lørdagens nederlag ligger FC Barcelona syv point efter topholdet fra Real Madrid.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

ibyen anbefaler

restaurant & cafe