Annonce
Annonce
Internationalt 1. jan. 2010 KL. 14.06

Eksilleder: Khamenei har mistet religiøs base

Irans ældste modstandsgruppe er parat til at støtte »enhver leder, der afviser religiøst diktatur«.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Iran

Vrede iranere har demonstreret i flere byer efter et omstridt præsidentvalg 12. juni.

Præsident Ahmadinejad blev udråbt som vinder af valget.

Maryam Rajavi, leder af Irans Nationale Modstandsråd, NCRI, den ældste modstandsgruppe i eksil, opfordrer til enhed i oppositionen og til, at folk fra sikkerhedsstyrkerne slutter sig til protesterne.

Har det nogen effekt på regimets styrker?

»Vi har nu set politifolk nægte at skyde og i stedet hjælpe demonstranter. Oprøret er blevet mere intensivt, og flere befolkningsgrupper er gået på gaderne imod regimet«, siger Rajavi.

Hvad betyder det, at oppositionslederne Mir-Hossein Mousavi and Mehdi Karroubi menes arresterede?

»Khamenei (den øverste leder. red.) har personligt ansvar for al regimets terror, også imod dem. Arrestationerne viser, at selv de, som kun ønskede liberalisering af regimet, ikke tolereres«.

LÆS ARTIKEL Oppositionsledere meldes på flugt i Iran

Er Mousavi en acceptabel ny leder af Iran for NCRI?

»Det er selvfølgelig det iranske folk, der skal vælge deres leder. Vi vil støtte enhver, der vil gøre helt op med den religiøse fascisme«.

Lyttes der til din opfordring til enhed i oppositionen, når NCRI er så hadet af regimet, at mange viger tilbage for at samarbejde med jer?

»Vi har tusindvis af støtter i Iran, men ingen direkte forbindelse til Den Grønne Bevægelse«, siger Rajavi fra sit hovedkvarter i Paris.

LÆS ARTIKEL Politiet vil knuse Irans opposition

NCRI er en paraplyorganisation for blandt andet Folkets Mujahedin, MKO.

Hvad betyder det, at MKO stadig er på USA’s terrorliste?

»Det er et levn af fortidens forsøg på at tilfredsstille Irans regime, som mange medlemmer af Kongressen er imod«.

EU tog sidste år MKO af sin terrorliste, fordi organisationen ikke har bedrevet terror siden 1980’erne imod iranske embedsmænd.

LÆS ARTIKELEksiliranere slettes fra EU's terrorliste

»NCRI er stadig udsat for en dæmoniseringskampagne, men vigtigst er, at Vesten standser indrømmelser til regimet og lytter til demonstranternes råb: ’Obama, enten er du med os eller med bødlerne’«.

Kræver verdsligt styre
Du er selv dybt religiøs og bærer tørklæde, men kræver et verdsligt styre?

»Islam kan rumme et verdsligt styre med total frihed, også til valg af klædedragt«, siger Rajavi, der gik ind i kampen imod shahen i 1970’erne inden ayatollah Khomeinis islamiske revolution i 1979.

»Vi var også en pionerbevægelse imod Khomeini. Oppositionens paroler er nu de samme som vores i mange år«.

Hvad gør regimet nu?

»Jeg tror ikke, at det vil vige tilbage for at iværksætte en ny bølge af massehenrettelser«, siger Rajavi og henviser til massehenrettelser af politiske fanger i 1988. »Men magtkampen er skærpet også om det«.

Der er dog tegn på, at regimet rykker sammen igen. Parlamentsformand Ali Larijani startede en efterforskning af overgreb på arresterede i juni, men krævede mandag selv dødsstraffe til regimemodstandere.

LÆS ARTIKELIransk præst vil henrette kritikere

Hertil siger Rajavi: »Magtens fløje står nu sammen i angst for, at folket har vendt sig imod selve regimet, så de alle ryger med i faldet. Men mange præster siger fra. Khamenei har mistet sin religiøse base i den hellige by Qom«.

Islam kan rumme et verdsligt styre

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Gældskrisen
13. feb. KL. 06.16

Græsk ja til spareplan løfter aktiemarkeder i Asien

Investorerne i Japan og Sydkorea sender aktiekurserne op, efter det græske parlamentet vedtager spareplan.

Film
13. feb. KL. 08.38
Stjernerække. Uma Thurman er på rollelisten i filmen 'Fragments', hvor hun sammen med en række andre kvindelige stjerner portrætterer Marilyn Monroe. - Foto: JIM COOPER/AP

Stjerner vækker Marilyn til live i ny film

50-året for det amerikanske ikons død markeres med ny dokumentarfilm, hvori kendte kvinder skal læse op af skrifter om Monroe.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:47

13. feb. KL. 08.15 TV Spareplan antænder græsk raseri

International partner

  • 12. feb. KL. 08.04
  • 10. feb. KL. 18.19
  • 10. feb. KL. 18.07
  • 10. feb. KL. 17.10
  • 10. feb. KL. 16.58

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe