Annonce
Internationalt 19. jan. 2010 KL. 15.33

Haitis politi kæmper mod kriminelt kaos

Haitis myndigheder vil undgå, at der opstår anarki efter jordskælvet. Politiet slår hårdt ned på plyndringer.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Jordskælv i Haiti

»Hvis I ikke dræber forbryderne, så kommer de tilbage«.

Sådan gjalder råbet i en megafon fra en betjent i et af Port-au-Princes værste slumkvarterer, Cite Soleil. Han opfordrer beboerne til selv at stå for rettergangene i området efter jordskælvet for en uge siden.

Myndighederne og befolkningen frygter, at bydelens berygtede bander atter vil bemægtige sig magten i kvarteret. Jordrystelserne fik den haitianske hovedstads centralfængsel til at kollapse, så flere tusind kriminelle fanger kunne stikke af.

»Nu begynder problemerne. Jeg tror, det er en besked, vi skulle lytte til«, lyder reaktionen fra Jean-Semaine Delice ifølge nyhedsbureauet AP, da han hører opfordringen fra betjenten.

LÆS ARTIKELHjælpearbejdere skudt og såret i Haiti

De første rapporter om plyndringer kom få dage efter skælvet. Først og fremmest drejede det sig om mennesker, der fortvivlet forsøgte at finde mad eller vand i ruinerne.

Nu kommer der også meldinger om forbrydere, der leder efter værdier i de sammenstyrtede huse. Nogle af dem er bevæbnede - og de er rede til at skyde mod mennesker, der kommer dem på tværs.

Hjælpeorganisationen Læger Uden Grænser siger, at skudsårede har taget tid fra den lægehjælp, de kvæstede fra jordskælvet har så hårdt brug for.

SE OGSÅDesperationen hersker i jordskælvsramt hovedstad

Politiet og FN's betjente fra FN's stabiliseringsmission i Haiti, Minustah, er gået i gang med at lede efter de fanger, der stak af fra centralfængslet.

FN har bedt det internationale samfund om at sende flere FN-betjente og fredsbevarende styrker til Haiti. Lederen af fredsoperationen, Alain Le Roy har bedt om hjælp til at genetablere et fængsel til de undslupne fanger og om 100 fængselsbetjente til nødarresten, når den kan bygges.

ARTIKELFN beder om flere tropper til Haiti

Det bliver ikke bedre af, at frontlinjen i kampen mod kriminalitet er decimeret. Kun fire ud af ti betjente fra politiet har meldt sig til tjeneste efter skælvet. Resten har mistet livet eller kæmper for at sikre deres familiers overlevelse.

PATRULJE.  Haitiansk politi i Port-au-Princes gader efter jordskælvet. Flere politistationer blev ødelagt. Landets regering styrer nu landet fra en politistation nær lufthavnen, der modstod de kraftige jordrystelser.

Bygningen fungerer som kombineret regeringssæde og præsidentpalads: Præsident Rene Preval bor i et af kontorerne.

LÆSDansk FN-chef i Haiti: Alt er kaos

USA's tidligere præsident Bill Clinton, der nu er FN-udsending for hjælpen til Haiti, mener, at der er håb om en bedre morgendag for Haiti.

»Når man tænker på mennesker, der har mistet alt, ikke har spist, sikkert ikke har sovet i fire dage ... og som, når solen går ned og det bliver bælgmørkt tilbringer natten med at gå rundt og snuble over levende og døde - så synes jeg, at de har klaret det ganske godt«, siger han ifølge CNN.

Haiti

Foto: DAMIAN DOVARGANES/AP
Foto: DAMIAN DOVARGANES/AP

Tirsdag 12. januar om eftermiddagen lokal tid blev Haiti ramt af et voldsomst jordskælv.

Skælvet ramte hovedstaden Port-au-Prince klokken 22:53 dansk tid, klokken 16:53 lokal tid.

Det er målt til 7.0 på Richter-skalaen og er det mest voldsomme i området i 200 år.

Siden har en række efterskælv rystet Haiti. Det største kom en uge efter jordskælvet og er målt til 6.1 på Richter-skalaen.

Mellem 100.000 og 200.000 mennesker frygtes omkommet i ruinerne.

Foto: XING GUANGLI/AP
Foto: XING GUANGLI/AP

Flere humanitære bistandsorganisationer har taget initiativ til at samle ind til fordel for de overlevende i Haiti:

Du kan hjælpe her:

Folkekirkens Nødhjælp:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 55 65 og støt med 100 kr.

SMS: sms NØD til 1277 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via kontonummer: 9541 - 540 0023 – mrk. Haiti

Via hjemmesiden noedhjaelp.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.

IBIS:

IBIS’ samarbejdspartner Alliance2015 er i Haiti og kan støttes på flg. måder:

SMS: sms NØDHJÆLP til 1220 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via reg.: 2191 konto 5906923108 - mærk betalingen 'Nødhjælp'.

Det er også muligt at støtte med et beløb med Dankort på Ibis’ hjemmeside: www.ibis.dk

Læger uden grænser:

Telefon: Ring på tlf. 90 54 08 40 og støt med 150 kr.

Sms: sms LÆGE til 1414 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst).

Via hjemmesiden msf.dk kan man ligeledes donere et beløb til katastrofefonden.

Red Barnet:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 57 56 og støt med 100 kr.

SMS: sms KATASTROFE til 1277 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst)

Via hjemmesiden redbarnet.dk kan man donere et beløb til Børnekatastrofefonden.

Røde Kors:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 56 56 og støt med 150 kr.

SMS: sms KATASTROFE til 1231 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via reg.: 9541, kontonr: 6 20 20 20

Giro: Indbetal et beløb på gironummer 6 20 20 20

Via hjemmesiden drk.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.

Unicef:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 56 99 og støt med 150 kroner

SMS: sms AKUT til 1231 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via reg.: 9541, kontonr: 1028 4651

Via hjemmesiden unicef.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.

Mellemfolkeligt Samvirke:

SMS: sms 'STØT' til 1919 og støt med 100 kroner (+ alm. takst)

Via hjemmesiden www.ms.dk kan man ligeledes donere et beløb til hjælpearbejdet.

ASF - Dansk Folkehjælp:

Telefon: Ring 90 56 64 44 og støt med 100 kr.

SMS: Sms 'STØT' til 1999 og støt med 100 kr. (+ alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal beløb via reg. nr. 5301 konto nr. 0900013.

Via hjemmesiden www.folkehjaelp.dk kan man ligeledes donere et beløb til hjælpearbejdet.

SOS-Børnebyerne:

SMS: Støt med 150 kr. Skriv SOS til 1231

Ring: Støt med 150 kr. Ring 90 56 56 05

Bank: Reg.nr. 3001, konto: 1029 1836

Bliv Haiti-fadder på www.sos-borneby.dk

Caritas Danmark:

Giro 404-3979

Bank: reg. nr. 2191 Konto: 348 725 4516

Via SMS

Der er desuden mulighed for at donere via hjemmesiden www.caritas.dk

ADRA

Støt med 100 kr. ved at sms ADRA 100 til 1231 (+ alm. SMS takst)

Via din bank eller netbank: Lav en girooverførsel til gironummer 868 8222 eller en bankoverførsel til Danske Bank 9570 0008688222.

Husk at mærke overførslen ’HAITI’.

Læs mere på ADRA's hjemmeside

Foto: IVANOH DEMERS/AP
Foto: IVANOH DEMERS/AP

Geografi: Haiti udgør den vestlige del af øen Hispaniola i Caribien. Nabolandet mod øst er Den Dominikanske Republik.

Befolkning: 8,7 millioner, 95 procent er sorte haitianere, der nedstammer fra afrikanere.

Areal: 27.750 km2 (Danmark: 43.000 km2)

Befolkningstæthed: 291,8 indbyggere/km2

Valuta: Gourdes

Hovedstad: Port-au-Prince

Sprog: Fransk (officielt), tales af mindre end 20 procent af befolkningen. Flertallet taler kreolsk.

Religion: Katolikker 80 procent, protestanter 16 procent. Det anslås, at 50 procent af befolkningen praktiserer voodoo-religionen.

Historie: Selvstændighed i 1804

Middellevetid: Mænd 52 år, kvinder 53 år.

Bruttonationalprodukt per indbygger: 1.900 US-dollars (9.750 kroner), (Danmark: 310.248 kroner)

Statsoverhoved: Rene Preval

Foto: DAVID DE LA PAZ/AP
Foto: DAVID DE LA PAZ/AP

Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle og har i mange år været præget af politisk vold og ustabilitet.

Fra 1957 til 1986 var Haiti et diktatur regeret af den magtfulde Duvalier-familie. Francois Duvalier, også kaldet Papa Doc, overtog magten i 1957 og erklærede sig selv 'præsident for livet'.

Ved hans død i 1971 overtog sønnen, Jean-Claude Duvalier, også kaldet Baby Doc, magten over landet. Han flygtede senere til Frankrig, da amerikanerne pressede på for at ændre de politiske forhold i Haiti.

Den tidligere præst Jean-Bertrand Aristide overtog magten over landet i 1989.

Et væbnet oprør afsatte Aristide i februar 2004, og en midlertidig regering blev sat til at forberede det første demokratiske valg siden 1989.

FN sendte derefter cirka 8.000 fredsbevarende styrker under navnet Minustah (United Nations Stablization Mission in Haiti) til landet.

Selvom haitianerne i maj 2006 kunne indsætte en demokratisk valgt præsident og parlament, er FN styrkerne stadig vigtige i opretholdelsen af fred og stabiliset i landet.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Økonomien i krise
12. feb. KL. 23.50
Uro. Flere bygninger blev stukket i brand under gadekampene i Athen. - Foto: KOSTAS TSIRONIS/AP

Grækerne stemmer ja til sparepakke

Det græske parlament har godkendt kontroversiel sparepakke.

Penge & Bolig
13. feb. KL. 03.00

Voldsom forskel på pris og kvalitet af eleftersyn

Det dyreste eleftersyn er mere end tre gange så dyrt som det billigste.

Musik
12. feb. KL. 21.30
Foto: ELISE AMENDOLA/AP

Afstemning: Læserne elsker 'I will always love you'

53 procent har soundtracket fra 'The Bodyguard' som deres Whitney-favorit.

Annoncer

Haiti ramt lige i hovedstaden

Annoncer

International partner

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe