Dagen i dag bliver ikke en af de letteste i Tony Blairs liv.

For første gang skal den tidligere britiske premierminister offentligt forklare, hvorfor Storbritannien under hans ledelse tilbage i 2003 valgte at deltage i invasionen af Irak - uden FN-mandat.

Og der er meget på spil, vurderer flere eksperter:

»Det er en afgørende dag for ham, for den britiske befolkning og for Storbritanniens moralske autoritet i verden«, siger Anthony Seldon, der har skrevet en biografi om Tony Blair.

VREDE.  Flere demonstranter er i dag mødt op for at vise deres utilfredshed med Tony Blairs beslutning om at involvere Storbritannien i Irak-krigenBlairs opbakning er forsvundet
Da Tony Blair kom til magten tilbage i 1997, var opbakningen til ham usædvanlig stor.

Når han i dag klokken 10.30 møder op til den seks timer lange afhøring, er det imidlertid i vished om, at hans popularitet er dalet med årene.

LÆS OGSÅ Blair skal i vidneskranken

Flere demonstranter har allerede taget opstilling ude for det sted, hvor afhøringen finder sted, og det forventes, at der blandt dem vil være familiemedlemmer til mange af de 179 britiske soldater, der er blevet dræbt under krigen i Irak.

Hvor var masseødelæggelsesvåbene?
Demonstranterne vil vide, hvor Saddam Hussein gemte de masseødelæggelsesvåben, som både den britiske og amerikanske regering hævdede, han havde - og som de brugte som årsag til at invadere Irak.

Det samme vil afhørerne, den såkaldte Chilcot-komité.

Tony Blair vil i følge BBC's oplysninger svare, at Saddam Hussein både var i stand til at bygge masseødelæggelsesvåbene hurtigt og havde intentionen om at gøre det.

Han vil stå fast på sin tidligere holdning og hævde, at blodbadet og kaosset til trods var invasionen af Irak det rigtige at gøre.

Juridisk rådgiver advarede mod invasionen
I vidneskranken vil den tidligere premierminister også blive spurgt om, på hvilket tidspunkt han lovede USA's daværende præsident, George W. Bush, at Storbritannien ville støtte en militær aktion mod Irak.

LÆS OGSÅ Berygtet spindoktor på glatis om Irak-krigen

Vidner har tidligere sagt, at Blair allerede i 2002 gav sit tilsagn til amerikanerne - til trods for, at den daværende kammeradvokat Lord Goldsmith ifølge ham selv advarede om, at handlingen ville være ulovlig.

Den britiske regering brugte i sin tid Lord Goldsmiths juridiske vurdering til at legitimere sit engagement i krigen.

Men Goldsmith selv hævder, at han oprindelig mente, at FN var nødt til at give sit mandat til en militær aktion. Kun en måned inden invasionen af Irak ændrede han holdning, siger han.

Brown tror på Blair
Tony Blair er allerede kommet en del af de forestående spørgsmål i forkøbet ved at sige, at han ville have støttet krigen, selv om han på forhånd havde vidst, at Irak ikke havde masseødelæggelsesvåben.

Og hans tidligere partifælle og afløser som premierminister, Gordon Brown, tvivler da også på, at Blair vil komme i problemer:

»Tony Blair er i stand til at udlægge sagen, til at forklare de beslutninger, han traf. Han er i stand til at gøre det på den mest professionelle og veltalende måde, og jeg er sikker på, at han kan svare på alle de spørgsmål, han bliver stillet«, siger Gordon Brown.

Følg afhøringen live her(eksternt link)