Efter valget

Efter 13 år med Labour-styre har Storbritannien fået en konservativ regering med David Cameron i spidsen.

Valget 6. maj gav de konservative flest stemmer, men ikke nok til at regere alene. Først efter fem dage med dramatiske forhandlinger lykkedes det for Cameron at indgå en aftale om en koalitionsregering med Liberaldemokraterne og deres leder Nick Clegg.

Det er første gang siden Churchill, at Storbritannien skal regeres af en koalition.

Storbritannien er nu ikke bare på kant med Argentina, men med hele det latinamerikanske kontinent.

Landene i Syd- og Mellemamerika står nemlig skulder ved skulder i striden om, hvem der har ret til de små knolde ud for Argentina kaldet Falklandsøerne.

En strid, der er blusset op, efter Storbritannien har stukket snablen i undergrunden ud for øerne i håb om et lystigt olieeventyr midt i den globale krise.

Ifølge BBC har statslederne fra de latinamerikanske lande lavet et udkast til et dokument, der erklærer landenes fulde støtte til Argentina i striden om ejerskabet til øerne.

Klarhed om en måned
Dokumentet er ikke offentliggjort, men lederne fra blandt andet Venezuela, Mexico og Nicaragua understreger over for den britiske nyhedstjeneste, at de står last og brast med Argentina i denne sag.

»Vi forlanger en tilbagetrækning af den undersøiske boreplatform, og at den engelske regering giver landet tilbage«, siger Venezuelas præsident Hugo Chavez ifølge BBC.

Nyheden om fælles front om Falklandsøerne kommer dagen efter, at et britisk firma begyndte at bore efter olie tæt på Falklandsøerne.

Ifølge Reuters vil firmaet Desire Petroleum PLC i løbet af en måned finde ud af, hvor meget sort guld, der er at finde ud for øerne. Skulle det vise sig at være en regulær guldmine, kan spændingerne mellem Storbritannien og Argentina meget vel tage til.

Thatchers triumf i 1982
Argentina har gjort krav på øerne, der ligger 480 kilometer fra den argentinske kyst, i to århundreder, siden uafhængigheden fra Spanien i 1816. Men Falklandsøerne har siden 1833 tilhørt Storbritannien, der i øvrigt har gjort krav på øerne siden 1690, ifølge the Independent.

Under verdenskrigene var øerne et strategisk vigtigt punkt på flodvejen rundt om Kap Horn. Siden da har de hedebeklædte øer med fåreavl som primær indtægtskilde ikke haft den helt store betydning. På papiret, altså.

For selv inden drømmen om et olieeventyr tog fart, havde de helt enorm symbolsk betydning for både Argentina og Storbritannien.

Det viste Falklandskrigen i 1982 om noget. Argentina invaderede øerne, men blev drevet ud igen med hård hånd af en stålsat Margaret Thatcher og den britiske hær. 649 argentinske soldater og 255 britiske soldater mistede livet i krigen, der varede to måneder.

LÆS OGSÅ Britisk beklagelse over dødsofre i Falkland-krigen

Krigen blev set som en markant sejr for Thatcher, der høstede stor popularitet på sin håndtering af konflikten.

Usikkert hvor meget der er at slås om
Siden da er forholdet mellem de to krigsførende nationer nogenlunde normaliseret, men de er stadig uenige om, hvem der har ret til øerne. Argentinas præsident, Cristina Fernandez de Kirchner, spurgte sidste år, om den britiske premierminister Gordon Brown ville forhandle om sagen, hvilket Brown afviste.

Vurderinger (eller forhåbninger) om, at øernes undegrund kan rumme 60 milliarder tønder olie, får næppe parterne til at rykke tættere på hinanden.

Også selv om det ifølge Independent er uvist, om den optimistiske vurdering af oliebeholdningerne holder.

Muligvis kan størstedelen af olien slet ikke udnyttes kommercielt. Men de nuværende høje oliepriser gør det stadig til en lukrativ forretning, som begge lande gerne vil gøre krav på.

Ny krig usandsynlig
De fleste kommentatorer vurderer dog, at en ny Falklandskrig er usandsynlig, fordi det ville være alt for dyrt for det økonomisk hårdt pressede Argentina.

I stedet har præsident Kirchner lavet nye regler for skibe, der passerer argentinsk farvand.

Det vil sige, at det er blevet mere besværligt at passere alt farvand rundt om Falklandsøerne. Den britiske regering fordømmer det, men reelt får den nye lov næppe stor betydning for olieudvindingen, da Argentina nødig vil fremprovokere en militær konfrontation, skriver Independent.