Annonce
Internationalt 24. feb. 2010 KL. 23.27

EU sætter jagten ind på pirater

EU, NATO og USA skruer op for overvågning af blandt andet af pirathavne.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

International piratjagt


Antallet af piratangreb er steget kraftigt i Østafrika. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

Somaliske pirater skal holde et ekstra vågent øje med horisonten, når de begiver sig ud på kapringstogt.

EU vil i de kommende måneder skrue op for overvågningen af pirathavne såvel som på jagten af såkaldte moderskibe, der fungerer som logistiske baser for piraterne, skriver AP.

Ifølge den spanske forsvarsminister, Carmen Chacon, er EU's forsvarsministre blevet enige om at styrke kontrollen i de kommende måneder.

Hun uddyber dog ikke, hvordan det konkret vil ske.

Den spanske forsvarsminister taler på EU's vegne, da Spanien for tiden har formandskabet i unionen.

Kontrol med Aden Bugten
Blandt andre NATO, EU og USA har indsat et stort antal krigsskibe og fly i regionen for at hindre kapringen af handelsskibe.

Og meldingen fra EU's udenrigsministre kommer blot få uger efter, at chefen for Natos flådestyrke ved Aden Bugten udtalte, at sejladsen i området er blevet mere sikker.

Chefen i området er dansk og hedder Christian Rune:

»I Aden Bugten har vi faktisk fået ret godt styr på farvandet, fordi vi kan koncentrere skibsfarten igennem en trafikkorridor«.

Aden Bugten var tidligere et yndet angrebssted for somaliske pirater, men de mange internationale flådefartøjer kan nu være fremme ved et handelsskib i løbet af en halv time, når piratalarmen går. Og derfor er antallet af kapringer gået ned.

Ingen kontrol i syd
Anderledes står det til uden for Aden Bugten.

Længere sydpå, i det såkaldte Somalibassin, bliver der fortsat kapret handelsskibe i stor stil.

»Her kan vi ikke nå at være fremme ved et piratangreb inden for en halv time. Det er simpelthen umuligt. Det svarer til at køre rundt i USA med fire biler og håbe, at man kan være fremme ved et landevejsrøveri inden for en halv time. Det er lidt svært«, har den danske Nato-chef, Christian Rune, tidligere udtalt til politiken.dk

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 15.59 opdateret KL. 16.52

Overenskomst for en kvart million danskere er faldet på plads

DI og CO-industri har indgået overenskomst.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Økonomien i krise
12. feb. KL. 12.17
Der er spænding forud for afstemningen om en omfattende sparepakke i det græske parlament senere i dag. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Nervekrig præger græske politikere inden afgørende afstemning

Flere græske parlamentarikere tvivler på, om de vil stemmer ja til sparepakke.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe