Annonce
Internationalt 2. mar. 2010 KL. 22.26

Muslimsk lærd: Terrorister er vantro

Muhammad Tahir ul-Qadri har skrevet en 600 sider lang fordømmelse af terror i islams navn.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta om fatwa

  • En fatwa opfattes ofte i Vesten som en dødsdom mod en eller flere personer, som har fornærmet eller forbrudt sig imod islam.
  • Den korrekte definition af en fatwa er en vejledning eller et religiøst dekret til muslimer, som udstedes af en lærd inden for islamisme. Fatwaen tager typisk stilling til en konkret problemstilling og kan omhandle ethvert aspekt af det individuelle liv såsom sociale normer, religion, ægteskab, finansielle anliggender, moral, krig, fred, jihad og politik.
  • Der er udstedt millioner af fatwaer i islams historie. Langt de færreste er udstedt i forbindelse med krig eller jihad.

    En fatwa er ikke automatisk en del af den islamiske lære. Det betyder, at der er mange modstridende fatwaer.

    (Kilder: Wikipedia, Answers.com)

Faktum er, at lige meget hvad terroristerne gør, så er det ikke martyrdom

Den muslimske lærde Muhammad Tahir ul-Qadri

600 siders fordømmelse af terror i islams navn.

Det er produktet fra den muslimske lærde Muhammad Tahir ul-Qadri - som ifølge ophavsmanden selv er det hidtil største belærende værk om terror og islam.

»Jeg har forsøgt at vende hver en sten, og jeg har forsøgt at rejse hvert eneste spørgsmål, der kan rejses om emnet«, siger Muhammad Tahir al-Qadri til nyhedsbureauet AFP.

Muhammad Tahir al-Qadri fremlagde i dag teksten i London.

Den britiske hovedstad har været centrum for flere radikale muslimers aktioner, blandt andet terrorangrebet i byen i 2005, og senest da den nigerianske flybomber Umar Farouk Abdulmutallab - som studerede i London i 2008 - i juledagene sidste år forsøgte at sprænge et passagerfly i luften.

Lige lukt i helvede
Qadri betegner selv sit 600 sider lange værk som en fatwa - en vejledning til 'almindelige' muslimer fra en lærd. Han håber, at det vil overbevise unge muslimer om, at de skal vende terrorismen ryggen.

»Faktum er, at lige meget hvad terroristerne gør, så er det ikke martyrdom. Alt, hvad de gør, sender dem lige lukt i helvede«, siger Qadri.

Muhammad Tahir ul-Qadri har de seneste 30 år arbejdet for at fremme fred og dialog mellem religionerne, blandt andet som leder af den religiøse uddannelsesorganisation Minhaj ul-Quran, der spreder sufismens fredelige idéer.

Rådgiver for Benazir Bhutto
Qadri, der også er tidligere minister og rådgiver for Pakistans myrdede ekspremierminister Benazir Bhutto, forelæser i hele verden i et forsøg på at fremme sit budskab om harmoni, og han var en af de første muslimske ledere, der fordømte terrorangrebet mod USA i 2001.

Selv mener Qadri, at hans nye tekst vil få over 50 procent af de potentielle terrorister på andre tanker.

Forsker: Teksten vil drukne i formaninger

Men det er ikke første gang, at islamiske grupper har taget afstand fra terror i Allahs navn, og ifølge den danske forsker i islam Jørgen Bæk Simonsen vil teksten også drukne i havet af øvrige formaninger.


»Der er ikke noget nyt eller overraskende i det. Siden (terrorangrebet) 11. september har der været gentagene lærde og islamiske institutioner, som har fordømt terrorisme som middel til forandringer«, siger han og fortsætter:

»Når han gør det nu, kan jeg ikke gennemskue det på anden måde, end at han vil profilere sin organisation Minhaj ul-Quran«.

Radikale muslimer vil ryste på hovedet
Og selvom at Qadris budskab er velment, så tvivler Jørgen Bæk Simonsen på, at det vil få nogen effekt hos de radikale muslimer.

»De vil ryste på hovedet. Der er allerede et kor, som har sunget sangen uden at kunne forhindre de terroraktioner, vi har set«, forklarer den danske forsker.

ritzau

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Politik
12. feb. KL. 11.40

Sure S-borgmestre advarer om nyrupske tilstande

Kritik af betalingsringen forstummer ikke inden næste valg, advarer S-borgmestre, der får minder om 90'ernes integrationsdebat.

Fodbold
12. feb. KL. 10.34
Slået. Efter 2-3 mod Osasuna skal Messi (t.v.) og Alexis Sanchez ændre fokus og koncentrere sig 100 procent om Champions League. - Foto: ALVARO BARRIENTOS/AP

Guardiola giver op: Real ligner en vinder

Efter lørdagens nederlag ligger FC Barcelona syv point efter topholdet fra Real Madrid.

Berlinale 2012
12. feb. KL. 10.15
Royalt. Den danske sømandskonge Frederiks liv bliver udgangspunkt for en biografisk film. Her danser kongen med sin ældste datter, dronning Margrethe. - Foto: (arkiv)/AP

'Dirch'-bagmand vil gentage succesen med film om Kong Frederik

Frederik den 9. portrætteres i ny film af folkene, der stod bag sidste års gigantiske biografsucces, 'Dirch'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tempo. Smagen af sommer møder vintermørket i de grillede kammuslinger med forårsløg, som serveres til tonerne af dunkende trommerytmer i Spisebaren.
10. feb. KL. 16.32

Illums spisebar serverer New Yorker-stemning på speed

restaurant & cafe