Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Private lobbyfirmaer nægter at lade sig registrere

Stor dansk EU-lobbyvirksomhed ser ingen grund til at optræde i frivilligt register.

Gem til liste

Det er ikke småpenge, lobbyindustrien bruger på at påvirke magthaverne i Bruxelles.

EU vurderer selv, at det drejer sig om en milliard euro om året fordelt på omkring 15.000 lobbyister. Men hvem de er, og hvad de laver, er ualmindeligt svært at finde ud af, fordi EU ikke har nogen ordentlig regulering på området. Sådan har kritikken i hvert fald længe lydt.

Som modvægt indførte EU-kommissionen i juni 2008 et frivilligt lobbyregister, som den sidste forår selv konkluderede var en stor succes.

Der er ikke noget hemmelighedsfuldt over, hvad vi laver. Vi fortæller altid politikerne, hvem vi repræsenterer

Timme Bertolt Døssing, partner i Cabinet DN

Nu viser en ny undersøgelse, at mindre end fire ud af ti af de lobbyvirksomheder, der er aktive i Bruxelles, optræder i registeret.

Skal gøre obligatorisk
Undersøgelsen er lavet af The Alliance for Lobbying Transparency and Ethics Regulation (Alter-EU), der har gennemgået 286 private lobbyfirmaer, som de kender til. Heraf er blot 112 opgjort i registeret, hvilket svarer til 39,2 procent.

DOKUMENTATIONSe Alter-EU's undersøgelse(eksternt link)

»Det her viser, at registret slet ikke virker. Ordentlig gennemsigtighed opnår vi først, når registreringen bliver gjort obligatorisk«, siger Erik Wesselius, der kommer fra tænketanken Corporate Europe Observatory, der holder øje med transnationale firmaers lobbyarbejde i Bruxelles.

Han har været med til at lave undersøgelsen og peger på, at et første skridt på vejen er, at Kommissionen indfører samme registrering, som man har i EU-parlamentet, hvor det ikke er muligt at få et adgangskort, hvis ikke man lader sige registrere med med ens eget firmanavn og de virksomheder, man arbejder på vegne af.

I Kommissionen skal skal man ikke engang oplyse, hvem man repræsenterer

70 firmaer optræder ingen steder
Undersøgelsen viser, at ud af de 174 lobbyvirksomheder, som ikke har ladet sig registrere i Kommissionen, har 104 mindst en medarbejder, der optræder i parlamentets register.

At 70 lobbyfirmaer hverken optræder i Parlamentets eller Kommissionens register skyldes ifølge Erik Wesselius, at de enten udelukkende lobbyerer uden for parlamentet, eller at de finder smuthuller i systemet.

Eksempelvis ved at få adgang til Parlamentet med et dagspas på samme måde som skoleklasser eller ved at benytte et pressekort.

LÆS ARTIKELRegister skal afdække lobbyisters arbejde

Erik Wesselius erkender dog, at et fælles register langt fra er nok, hvis EU skal løse sine problemer omkring manglende gennemsigtighed omkring lobbyisme.

Det vil kræve langt mere vidtgående tiltag, hvis man vil opbygge et system, som amerikanerne har i Kongressen, hvor opgørelser viser, at omkring 95 procent af lobbyisterne er registreret - og hvor de hver tredje måned fornyer deres oplysninger.

På den måde kan politikerne hele tiden følge med i, hvilke organisationer, koncerner eller firmaer, der betaler lobbyistens løn.

Succesfulde danske lobbyister
En af de største lobbyfirmaer i Bruxelles er det danske Cabinet DN, der siden opstarten i 2005 er vokset fra de to partnere i firmaet Jacob Lund Nielsen og Timme Bertholt Døssing til i dag at have 13 lobbyister med adgangskort til EU-Parlamentet.

Firmaet har kunder fra det meste at verden indenfor såvel landbrug og industri såvel som medicinal- og it-branchen.

Cabinet DN reklamerer på sin hjemmeside med et princip om »fuldstændig kundefortrolighed både før, under og efter opgaven er gennemført«.

Men det betyder ifølge Timme Bertolt Døssing ikke, at firmaet har noget at skjule over for de personer og grupper, som de forsøger at påvirke i lovgivningsarbejdet.

DOKUMENTATIONSøg i Kommissionens lobbyregister (eksternt link)

»Der er ikke noget hemmelighedsfuldt over, hvad vi laver. Vi fortæller altid politikerne, hvem vi repræsenterer«.

Hvor vælger I så ikke bare at skrive jer op?

»Fordi det er frivilligt. Og det er mit indtryk at registeret ikke fungerer særlig godt. Og der bliver jo arbejdet på at lave en fælles ordning for Parlamentet og Kommissionen. Indtil den kommer, ser jeg ikke nogen grund til, at vi skal registrere os«, siger Timme Bertolt Døssing.

Han anerkender, at et bedre system kunne være med til at aflive nogle myter. Samtidig ser han ikke nogen grund til unødigt at fortælle sine konkurrenter inden for branchen, hvem han arbejder for.

Få virksomheder i registret
En analyse foretaget af Ugebrevet A4 i oktober måned viste, at blot seks danske erhvervsvirksomheder er opgjort i Kommissionens frivillige register.

Blandt virksomheder, der mangler, er blandt andet SAS, A. P. Møller - Mærsk og Rockwool, der alle erkender, at de gør deres indflydelse gældende i kontorgange rundt om i Bruxelles.

LÆS ARTIKELA4-undersøgelse (eksternt link)

De fleste af de danske medlemmer i registeret er brancheorganisationer og foreninger.

PolitikenPlus
  • Spansk Vinfestival Den spanske vinfestival er en unik chance for at smage på over 200 vine fra Spanien og prøve alt fra det nyeste og vildeste til det mest traditionsrige.

    Pluspris fra 125 kr. Alm. pris fra 150 kr. Køb
  • Vugge til dukker Farvestrålende vugge til dukken. Sengen passer til dukker helt op til 40 cm., og leveres med dyne og pude. Vuggen er lavet af gode materialer og malet med slidstærk og giftfri maling.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Cykelløb 1937 Rundt og rundt og rundt cyklede de! Billedet af de tre ryttere i foroverbøjet fart er taget af en af Politikens helt store fotografer, Holger Damgaard.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.265 kr. Køb
  • Avisholder Få styr på aviserne med en we avisholder. Holderen er lavet i pulverlakeret stål, og måler 29 x 42 x 31 cm., så en Politiken passer perfekt i.

    Pluspris 339 kr. Alm. pris 400 kr. Køb
  • Ur, unisex *Bulbul er navnet på en fugl, en lille fugl med hanekam og et oppustet ego. På samme tid er det også navnet på nattergalen i persisk og indisk poesi.

    Pluspris 2.125 kr. Alm. pris 2.500 kr. Køb