To landsbyer på Vestbredden, der står som symbolet for palæstinensernes aktivistiske modstand mod den israelske besættelse, er lukket ned.

Landsbyerne Bil'in og Na'alin er erklæret som »lukket militært område« af Israel, skriver avisen Haaretz.

Inddragelsen er en ny postkasserød klud i hovedet på palæstinenserne, efter Israel i sidste uge godkendte 1.600 jødiske bosætterboliger i Østjerusalem.

LÆS OGSÅNye israelske bosættelser provokerer palæstinenserne

I Bil’in har de lokale palæstinensere, med hjælp fra israelske og internationale aktivister, demonstreret hver fredag siden 2005. I Ni’lin er det sket siden 2008.

Flere andre landsbyer på Vestbredden afholder også ugentlige demonstrationer, når fredagsbønnen er overstået. Og hver fredag har tåregasgranater og stenkast ofte været et fast indslag.

Men i praksis forhindres demonstrationerne i Bil'in og Na'alin nu af det israelske Forsvar.

Hver fredag omdannes de to landsbyer til lukket militært område fra klokken 8.00 morgen til 20.00 aften. Det gælder for israelere, palæstinensere og udenlandske statsborgere, der ikke bor i de to landsbyer.

Bekendtgørelsen gælder frem til 17. august, ifølge israelske Haaretz.

Symbolsk status for demonstranter
I går nåede voldelige sammenstød mellem palæstinensiske demontranter og israelske soldater nye højder i Jerusalem efter den seneste uges konfrontationer mellem israelske soldater og palæstinensiske demonstranter.

LÆS OGSÅUroligheder bryder ud i Østjerusalem

I de seneste år har netop palæstinensiske demonstranter, men også israelske og internationale aktivister, betragtet de to landsbyer Bil'in og Na'alin som fronten i de ugentlige sammenstød på Vestbredden.

Men nu afskæres altså mulighed for at demonstrere i de to landsbyer om fredagen.

Om årsagen til lukningen af Bil'in og Na'alin som militært område, siger det israelske Forsvar, ifølge Jerusalem Post:

»Voldelige og ulovlige optøjer finder sted hver uge i området ved Ni’lin og Bil’in, mens medlemmer af sikkerhedsstyrkerne bliver såret og stor skade påføres sikkerhedshegnet og den offentlige ejendom«.

Fra en israelsk aktivist lyder det omvendt:

»Det her er et kynisk brug af (hærens, red.) magt og autoritet til at omstøde og yderligere krænke den allerede eksisterende og flygtige ret til at protestere i de besatte territorier«, siger Jonathan Pollak, fra organisationen Anarchists Against the Wall, til Jerusalem Post.

19 demonstranter dræbt
Siden 2004 er mindst 19 demonstranter blevet dræbt i de ugentlige demonstrationer på Vestbredden. Endnu flere er blevet lettere eller alvorligt såret.

Alene i landsbyen Na'alin er fem palæstinensere blev dræbt, inklusiv to drenge i alderen 10 til 17 år, ifølge Haaretz.

»Man ved som regel, hvordan demonstrationerne vil starte, men ikke hvordan de vil ende«, skrev Haaretz i januar om de ugentlige demonstrationer på den besatte Vestbred.

Forgæves manøvrer fra Israel
I de seneste år har det israelske Forsvar og efterretningstjenesten Shin Bet forsøgt sig med forskellige taktikker for at stoppe de ugentlige protester.

Masseanholdelser, militære operationer om natten og restriktioner på bevægelsesfriheden for israelske aktivister har været blandt de tiltag, som Israel har forsøgt sig med.

En  israelsk soldat sigter med sit gevær under gårsdagens sammenstød med palæstinensere. Billedet er fra Kalandia checkpoint mellem Ramallah og Jerusalem. Foto: AP.

Bil'ins status som en af landsbyerne, der tegner fronten for de ugentlige sammenstød, blev understreget i 2007, hvor den israelske højesteret slog fast, at Israel skal ændre ruten for muren, der løber i byen.

Først i sidste måned begyndte det israelske Forsvar at omdirigere 1.700 meter af muren i Bil'in.

Omkring 4.200 hektar palæstinensisk landbrugsjord er dog fortsat indlemmet af muren, ifølge Jerusalem Post.

Israel i diplomatisk krise
I den seneste uge har Israel befundet sig i det, som landets egen ambassadør i Washington, Michael Oren, har betegnet som en »historisk« krise mellem Israel og USA.

LÆS OGSÅAmbassadør: Historisk krise mellem Israel og USA

Det var det israelske indenrigsministeriums godkendelse af 1.600 jødiske bosætterboliger i Østjerusalem, der fik bægeret til at flyde over for USA, men også for palæstinenserne, FN, EU og Rusland.

USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton, har betegnet offentliggørelsen af bosætterboligerne som en direkte »fornærmelse«.

Unge  palæstinensere kaster med sten mod israelske soldater under gårsdagens sammenstød. Billedet er fra Kalandia checkpoint mellem Ramallah og Jerusalem. Foto: AP.

Årsagen er, at Israel lod planerne sive frem, mens USA’s vicepræsident, Joe Biden, besøgte Israel for blandt andet at sætte skub i indirekte forhandlinger mellem det palæstinensiske selvstyre og Israel.

Fordømmelser af de 1.600 jødiske bosætterboliger i Østjerusalem har også lydt fra palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas.

Netop bosætterboligerne fik i sidste uge Abbas til at trække sig fra forhandlingsbordet, allerede inden de såkaldte indirekte forhandlinger var begyndt.

Israel har undskyldt for timingen af offentliggørelsen, men vil fortsat opføre de nye jødiske bosætterboliger i det ultra ortodokse jødiske kvarter Ramat Schlomo i Østjerusalem.

LÆS OGSÅ Netanyahu nægter at stoppe bosættelser

Flere  sammenstød fandt sted mellem israelske soldater og palæstinensiske demonstranter i går i Østjerusalem. Foto: AP