Annonce
Internationalt 17. mar. 2010 KL. 10.23

Embedsmands dagbog afslører sex, sprut og bestikkelse

Kinesisk embedsmand risikerer ti års fængsel. Men på internettet er han en helt.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Søndag 16. september (24-31 grader, solrigt). Wang Shucheng bød på frokost på Guijing hHotel. Han gav mig to flasker Moutai (berømt kinesisk brændevin, red.) og 40.000 kroner i kontanter

Fra Han Fengs dagbog

Det lyder som en knaldroman, hvor hovedpersonen slår sig løs med masser af spiritus, tilfældige elskerinder og sorte penge under bordet.

Men det er ikke fiktion, det er skinbarlig virkelighed for en kinesisk embedsmand, som omhyggeligt noterede sine eskapader i en elektronisk dagbog på sin computer.

Den dækker perioden 1. januar 2007 til 10. juni 2008, og her har manden, Han Feng på 53 år, mindst seks forskellige affærer. Den ene ender med en abort, fordi elskerinden er blevet gravid.

185 forretningsmiddage og alt for meget sprut
Han noterer også, hvordan han går til 185 forretningsmiddage og drikker alt for meget, og hvordan han modtager bestikkelse.

Han var salgsdirektør for et tobaksfirma i delstaten Guangxi i det sydøstlige Kina. De statsejede tobaksfirmaer administrerer både salg og skatteopkrævning på det lukrative tobaksmarked.

Embedsmand: Nogen må have hacket mig
Ifølge dagbogen beløber bestikkelsen sig til 220.000 kroner. Men anklagemyndigheden har regnet sig frem til et andet resultat: Han beskyldes for at have modtaget næsten 400.000 kroner samt en lejlighed til 250.000 kroner.

Hvis anklagerne holder, risikerer han 10 års fængsel.

Embedsmanden nægter sig skyldig. Han påstår, at nogen har hacket hans computer og skrevet dagbogen om for at klandre ham.

Det er ikke opklaret, hvordan dagbogen blev lagt ud på internettet i slutningen af sidste måned. Måske er det en hævnaktion fra en vred ægtemand til en af elskerinderne. Måske er det en rival på arbejdspladsen.

Dagbogen er meget præcis. Den indeholder blandt andet fuldt navn på de seks kvinder, han havde forhold til i perioden.

»Hun er bare alt for vild«
En af dem er ’Xiao Tan’, hvor han malende beskriver de 18 nætter, de tilbragte sammen, fra hun på eget initiativ kyssede Han Feng første gang 20. august 2007 og til en abort 4. marts 2008.

Blandt beskrivelsen er en, hvor kvinden insisterer på at »hygge sig« med Han Feng, to dage før hun skal giftes.

»Hun er bare alt for vild! Lejede et værelse i Guoda. Hun tog et bad, sprang op i seng og gik lige til sagen med voldsom energi«, lyder et dagbogsuddrag ifølge avisen New Express i Guangzhou.

»Vi snakkede lidt. Og så gjorde vi det igen midt på natten. Hun blødte igen. Så sov vi lidt. Om morgenen gjorde vi det igen. Denne gang blødte hun ikke«.

To flasker brændevin og 40.000 kr. i kontanter
Optegnelserne er lige så nøjeregnende, når det handler om bestikkelse. Et sted fortæller dagbogen for eksempel:

»Søndag 16. september (24-31 grader, solrigt). Wang Shucheng bød på frokost på Guijing Hotel. Han gav mig to flasker Moutai (berømt kinesisk brændevin, red.) og 40.000 kroner i kontanter. Jeg satte 25.000 i banken og tog 15.000 med hjem«.

Konen får billig indsmuglet mobiltelefon

Dagbogen beskriver også, hvordan manden køber computerspil til sin søn, går i butikker med konen og sidder hjemme og ser Formel 1-væddeløb i tv.

Han holder styr på udgifterne: 6.000 kr. for en computer til sønnen, 575 kr. for en mobiltelefon til faderen. Hans kone får en billig, indsmuglet mobiltelefon.

Der er omtalt omkring 80 mennesker i dagbogen, og de lever næsten alle sammen et dobbeltliv ligesom dagbogsskribenten.

En omtalt statsanklager tager overarbejde i weekenden – ikke for at rydde op i sagsakterne, men fordi han så kan være sammen med elskerinden.

Og en højtstående navngivet partileder belærer partimedlemmerne om, hvordan de skal arbejde utrætteligt for partiets bedste. Men manden er ludoman, han »spiller hele natten lang og er aldrig på kontoret om formiddagen«, hedder det i dagbogen.

Pudsigt nok møder han sympati
Den har naturligvis vakt opsigt på internettet. Men pudsigt nok har den skaffet Han Feng bred sympati.

»Han er et får i en ulveflok. Hvad hjælper det at dræbe fåret«, spørger en webskribent.

En anden skriver:

»Dagbogen er fantastisk. Den skildrer meget levende og meget bedre end bøger og avisartikler, hvordan en typisk kinesisk embedsmand lever, hvordan magtapparatet fungerer, og hvordan forholdet er mellem mænd og kvinder i en provinsby«.

Flere netskribenter lægger vægt på, at Han Feng det meste af tiden er en god familiefar, at han er ærlig i sine optegnelser, og at andre embedsmænd er meget værre.

»Så længe det ikke er alt for voldsomt, vil de fleste mennesker nok misbruge deres magt for personlig vindings skyld«, noterer en blogger. En anden tilføjer:

»Han udgør en minimal trussel mod nationen og borgerne. Jeg vil anbefale, at vi ikke fordømmer ham og hans kvinder. De er bare små brikker i et større og mere ondartet spil«.

96 procent mener, han er god embedmand
Hos en blogger har 215.694 webbrugere deltaget i en meningsmåling om manden. 96 procent mener, at han er »en god embedsmand«, som skal fortsætte på sin post.

»Han Feng er bestemt ikke den værste embedsmand i Kina«, skriver en politisk kommentator på nettet.

»Man kan endda sige, at han er en af de bedre. Og det er måske det værste ved hele historien«.

Cao Ruishu bidrog til artiklen.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 17.39

Topforhandler er tilfreds med lønstigning på 1,35 kroner

Overenskomsten er på plads for 240.000 industri-ansatte.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Musik
12. feb. KL. 15.44
Perfekt. Whitney Houston er ved at introducere musikkollegaen John Legend ved et tv-arrangement i Los Angeles i 2005. - Foto: DANNY MOLOSHOK

Musikekspert: Whitney var den perfekte pige

Musikekspert Henrik Milling fra DR mener, at Whitney Houston havde den største kvindelige popstemme nogensinde

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe