Tilhængere af præsident Obamas sundhedsreform overvejer et kompromis med abortmodstandere for at sikre de sidste demokratiske stemmer til reformen.

Det skriver flere amerikanske medier i dækningen af den store reform, som forventes sendt til afstemning i morgen aften dansk tid.

Det er på nuværende tidspunkt ikke sikkert, om alle stemmerne til en vedtagelse er i hus, hvorfor de sidste konservative demokrater er i høj kurs.

Konservativ demokrat vil ændre formulering
Det har fået abortmodstander og Michigan-demokrat Bart Stupak fra Repræsentanternes Hus til at gribe øjeblikket, og kræve sprogændringer om abort i 11. time.

Krav.  Bart Stupak kræver, at det helt eksplicit af lovteksten fremgår, at abort ikke må betales af skatteborgerpenge. Foto: Harry Hamburg/AP Den melding fik ham til nødforhandlinger hos Repræsentanternes Hus' formand, Nancy Pelosi, i aftes.

Stupak vil ifølge San Francisco Chronichle have det til at fremgå mere eksplicit af lovteksten, at abort ikke må finansieres af skatteborgermidler.

Sidste øjebliks-kravet fik også en gruppe kvindelige demokratiske aborttilhængere til møde hos Pelosi, et møde de kom ud fra vrede og med trusler om, at 40-55 ja-stemmer kan forsvinde, hvis sproget ændres.

»Vi holder fast den her gang. Hvis Stupak og et par andre medlemmer sammen med republikanerne beslutter at bruge det her til at lægge sundhedsreformen ned, er ansvaret deres«, sagde en af dem, Colorado-demokrat og medlem af Repræsentanternes Hus Diana Degette, ifølge CNN.

Sprogændring kan udsætte reform
Det er uklart, hvordan stramningerne i sproget eventuelt kan finde sted rent lovgivningsmæssigt.

Senatet og Repræsentanternes Hus skal begge have stemt for den samme tekst, før loven kan sendes til Det Hvide Hus og Obamas endelige underskrift.

Og reformens nuværende tekst blev vedtaget af Senatet i december.

Hvis Repræsentanternes Hus ændrer sproget, skal den vedtages af Senatet igen, og så kan kampen om den amerikanske sundhedsreform fortsætte i lang tid endnu.

Generelt er konservative demokrater dog ved at finde sig grunde til at smide deres skepsis over bord, så de kan stemme for som flertallet i partiet har tænkt sig.

Flere tidligere skeptikere mener nu, at senatsbeslutningen, som Repræsentanternes Hus skal stemme om, går langt nok på abortområdet.

Nonner mod biskopper
Gruppen af konservative demokrater, som gerne vil stemme for reformen, har blandt andet fundet skyts i et brev fra en bred koalition af amerikanske nonner, som er imod abort.

Brevet blåstempler sundhedsreformen stik imod nonnernes egen kirke, hvor biskopperne taler imod reformen.

Det gør biskopperne, fordi de vurderer, at alle amerikanske skatteborgere indirekte kan komme til at støtte abort, når staten skal subsidiere sundhedsforsikringer, der blandt andet dækker abortregninger.

Senatets udgave af loven gør det ellers muligt for stater at forbyde brug af subsidier til indkøb af forsikringer med abortdækning, og i andre stater at præcisere, at abortdelen dækkes af en parallel privat opsparing.

Men alligevel frygter biskopperne, at offentlige penge kan gå til aborter.

»Og når de gør det, tvinger det os alle til at blive indblandet i en handling, som grundlæggende støder samvittigheden hos mange, nemlig den tilsigtede tilintetgørelse af uønskede medlemmer af den menneskelige familie, som stadig venter på at blive født«, udtalte cardinal Francis George, de amerikanske biskoppers præsident, i sidste uge, ifølge New York Times.

Sundhedsreform handler om retten til liv
Den giver nonnerne dog ikke meget for og undrer sig over, at lovteksten kan læses så forskelligt af USA's abortmodstandere.

»Vi er enige i, at der ikke skal være finansiering af abort på statsligt niveau. Som vi læser teksten, er der ikke finansiering af abort på statsligt niveau«, siger nonnen Simone Campbell, som udtaler sig for det netværk, der har taget initiativ til støttebrevet.

Hun mener, at netop retten til liv, gør det nødvendigt at stemme for reformen.

»Som vi ser det, dør titusinder af mennesker hvert år, fordi de ikke har adgang til lægehjælp, så det handler om liv«, siger Simone Campbell ifølge New York Times.

Bøder for ikke at være forsikret
I morgen henad klokken 19 dansk tid bliver det klart, hvem der kunne overbevise flest af medlemmerne af Repræsentanternes Hus.

Et ja vil betyde, at næsten alle amerikanske borgere for første gang i den amerikanske historie fremover vil være omfattet af en sundhedsforsikring.

Kernepunktet i reformpakken er, at enhver amerikaner fremover har pligt til at lade sig forsikre mod sygdom. Gør han det ikke, præsenteres han for et bødeforlæg på 695 dollar årligt.

For arbejdsgivere er regningen større: for hver ansat, der ikke omfattes af en sundhedsforsikring, vil der blive dømt bøder på 2.000 dollar.

Forsikringsbranchen stilles over for en række krav, de aldrig har kendt til tidligere: selskaberne vil ikke længere kunne nægte dækning til personer ved at henvise til forudgående lidelser.

Desuden vil voksne personer indtil de fylder 26, kunne være omfattet af deres forældres forsikringspolicer.

Obama har udskudt en planlagt rejse til Indonesien og Australien for at blive hjemme og følge den afgørende afstemning til dørs.