Efter ti timers hårde forhandlinger er EU's finansministre i nat blevet enige om en lånepakke til en værdi af 720 milliarder euro, svarende til 5360 milliarder kroner.

Den skal forhindre, at den græske krise spreder sig til resten af EU og berolige de finansielle markeder.

»Min mange år i Kommissionen har lært mig, at de vigtigste og bedste beslutninger kommer efter forhandlinger til ud på natten. Det har også været tilfældet i dag«, siger EU's økonomikommissær Olli Rehn på et efterfølgende pressemøde i Bruxelles.

LÆS ARTIKELEuropæisk krisesnak er udskudt til søndag

60 ud af de 720 milliarder euro skal komme fra en allerede eksisterende lånepulje til ikke-eurolande. En pulje, som EU-kommissionen allerede råder over, og som altså nu også skal kunne bruges til eurolande i nød.

440 milliarder vil blive stillet til rådighed gennem lånegarantier fra eurolandene, mens Den Internationale Valutafond, IMF, stiller med en lånegaranti på 220 milliarder.

EU-kommissionen får bemyndigelse til at udstede pengene. Den spanske finansminister Elena Salgado understreger, at der vil blive stilllet samme strikse finanspolitiske krav til lande, der måtte modtage penge, som dem, Grækenland har oplevet.

Danmark slipper for at punge op
Danmark skal ligesom andre lande uden for euroen ikke yde noget til den store hjælpepakke, hvilket der var lagt op til før mødet.

Her havde briterne også meldt ud, at de ikke ville støtte en et eventuelt forslag om en fælles europæisk stabilitetsfond.

»Det, vi ikke vil og kan gøre, er at yde støtte til euroen. Ansvaret for at støtte euroen ligger hos eurogruppens medlemmer«, sagde den britiske finansminister, Alistair Darling, ved ankomsten til mødet.

Nu slipperne britiene altså.

Obama har fulgt med
Udfaldet af søndagens forhandlinger er blevet fulgt i Europa såvel som resten af verden, da der har været udbredt frygt for den nuværende situation kunne give anledning til en ny økonomisk krise.

I sidste uge faldt aktierne drastisk på de globale markeder.

Den amerikanske præsident Barack Obama var i løbet af søndagen i kontakt med både den tyske forbundskansler Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy for at udtrykke, at der skal tages »resolutte skridt« for at stoppe krisen.

Markedets dom
Finansministerne blev hasteindkaldt til søndagens møde efter et krisetopmøde mellem eurolandenes stats- og regeringschefer netop for at berolige investorerne rundt om i verden, inden markederne åbnede mandag morgen.

Den nuværende krise handler i høj grad om, at markederne har taget sig godt betalt i form af høje renter for lån til Grækenland, fordi risikoen for statsbankerot er kommet nærmere og nærmere.

Det har sendt Grækenland ind i en ond spiral, hvor det er blevet stadig sværere for grækerne at betale af på deres enorme gæld, der i øjeblikket udgør 115 procent af landets BNP - altså større end landets årlige værdiskabelse.

LÆS ARTIKELGrækerne får milliardhjælp fra IMF

Portugal og Spanien står på vippen til at blive de næste, der bliver ramt af et uvejr af spekulation og rentestigninger.

Nicolas Sarkozy sagde fredag, at eurozonen står i den »uden tvivl værste krise siden sin oprettelse« for 11 år siden.

Mere økonomisk styring
På topmødet blev eurolandene enige om at styrke den finanspolitiske styring for at forhindre en gentagelse den græske krise.

Fremover skal der være bedre muligheder for at sanktionere lande, der ikke lever op til eksisterende gældregler. Der er skal være øget overvågning, og EU-kommissionen skal spille en mere central rolle i forhold til at udforme de enkelte landes finanslove.

Og så skal der slås hårdere ned over for spekulation i banksektoren og styrke overvågningen af kreditvurderingsinstitutterne, der ved at nedjustere kreditværdigheden hos både Grækenland, Portugal og Spanien direkte har gjort det dyrere for landene at betale af på deres gæld.

LÆS ARTIKELEuropæisk krisesnak er udskudt til søndag