Annonce
Internationalt 7. jun. 2010 KL. 19.16

WHO vil ikke afblæse influenza-alarmen

Rådet til WHO om at opretholde pandemi-alarmen kommer fra komité, der kritiseres for at være hemmelig.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Svineinfluenza

Den første mistanke blev registreret i Mexico i marts. Siden har sygdommen spredt sig ud i verden.

WHO, FN's sundhedsorganisation, vil endnu ikke afblæse det højeste alarmberedskab for den globale epidemi med influenza A (H1N1).

Det oplyser organisationen efter det seneste møde i WHO's særlige nødkomité, the Emergency Committee.

Færre lande med H1N1
WHO erkender på sin hjemmeside, at »perioden med den mest intense pandemiske aktivitet synes at være forbi i mange dele af verden«.

Alligevel vurderer WHO fortsat, at udbredelsen af influenza A (H1N1), også kendt som svineinfluenza, er pandemisk. Derfor opfordrer WHO alle lande til fortsat at tage alle nødvendige forholdsregler mod smitten og i øvrigt overvåge sygdommen tæt.

På stort set hele den nordlige halvkugle - altså inklusive Europa - har sygdomsaktiviteten med H1N1 længe været lav. Men netop nu er det vinter på den sydlige halvkugle, og om vinteren er der langt større risiko for smitte med virus som H1N1.

Ny melding midt i juli
Derfor vil WHO afvente meldingerne om influenzaens udbredelse på den sydlige halvkugle, før pandemisituationen vurderes igen. Næste melding om pandemisituationen kommer, når nødkomiteen har holdt sit møde midt i juli.

Beslutningen er taget af WHO's generaldirektør, Margaret Chan, efter råd fra nødkomitéen.

Chefen.  WHO's generaldirektør Margaret Chan er blevet kritiseret for at betjene sig af en 'hemmelig' rådgivende komité.

Den 'hemmelige' komité
Nødkomiteen blev oprettet sidste år for at kunne rådgive Margaret Chan om pandemien. Men offentligheden kender ikke navnene på dens 16 medlemmer.

Denne 'hemmeligholdelse' kritiseres skarpt af det britiske lægetidsskrift British Medical Journal (BMJ) og Kontoret for Undersøgende Journalistik i London, som i fællesskab har undersøgt WHO's håndtering af pandemien, herunder den særlige nødkomité.

I British Medical Journals seneste nummer kritiseres WHO for ikke at ville offentliggøre navnene på de 16 medlemmer af nødkomiteen, hvis rådgivning er medbestemmende for, hvor længe det globale alarmberedskab over for influenza A (H1N1) skal opretholdes.

Kun formanden professor John MacKenzies identitet er kendt.

Medlemmer skal 'beskyttes'
WHO's generaldirektør vil imidlertid ikke afsløre nødkomiteens sammensætning, »før dens arbejde er færdigt«.

Det sker, siger Margaret Chan, for at sikre medlemmernes integritet og uafhængighed, mens de udøver deres gerning.

Først når komiteen opløses, vil navnene på medlemmerne blive kendt.

Hård kritik af WHO
BMJ og journalistkontoret er stærkt kritiske over for WHO, som de mener har overdrevet influenzapandemiens omfang og risici. En overvurdering, de mener har bidraget til at fylde medicinalfirmaernes kasser, fordi flere af WHO's kendte rådgivere er folk, der er eller har været på industriens lønningsliste.

LÆS ARTIKEL Firmaer tjener milliarder på H1N1

Dette 'skræmmebillede' af epidemiens konsekvenser fik ifølge kritikerne mange lande til sidste år at indkøbe vaccine og medicin i stor stil - på det offentliges regning og til glæde for medicinalfirmaerne.

I dag ligger mange lande inde med enorme overskudslagre af ubrugt vaccine og medicin, fordi pandemien aldrig fik det frygtede omfang.

Kritikken af WHO fra BMJ og journalistkontoret deles af Europarådet, der i fredags i Paris fremlagde en ny rapport med skarp kritik af FN-organisationens håndtering af pandemien.

LÆS ARTIKELEuroparådet: WHO overdrev svineinfluenza

WHO's håndtering af influenzapandemien skal bedømmes af det såkaldte Fineberg-udvalg, der ventes at komme med en nærmere redegørelse næste år.

Udvalget er nedsat på WHO's eget initiativ.

LÆS ARTIKEL WHO's rolle i pandemi skal undersøges

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
10. feb. KL. 23.00

Rigsrevisor revser Skat for talmagi

Virksomheder og borgeres gæld til det offentlige eksploderer, viser dokumenter.

Kultur
10. feb. KL. 22.13
Prisfest. Malk De Koijn er igen blevet begavet med priser. Denne gang for Årets album, Årets orkester samt kategorien Årets tekstforfattere. - Foto: Miriam Dalsgaard

Hiphoppens superhelte sejrede på ny

Malk De Koijn vandt tre Steppeulve-priser. MC Einar fik årets Pionerpris.

Foto: Evan Vucci/AP

Romney til partifæller: Konservativ, konservativ, konservativ

Konservativ konference udvikler sig til skønhedskonkurrence mellem de republikanske præsidentkandidater.

Annoncer

Tophistorier Svineinfluenza

Annoncer

Lundes blog

  • Niels Lunde
    31. aug

    Tak

    Niels Lunde

Det sker
Heldig? 10 restauranter vil lege med dine smagsløg i løbet af en eftermiddagstime 26. februar. Dine og tre af dine venners faktisk. - Foto: Copenhagen Cooking
10. feb. KL. 18.58

Vind billetter til toprestauranternes smagsprøvegalla

restaurant & cafe