Annonce
Annonce

Mest læste

Internationalt 8. sep. 2010 KL. 15.51

Sådan stemmer svenskerne

Rundt regnet syv millioner svenskere skal 6. maj vælge 349 parlamentsmedlemmer, der skal danne landets regering. Men hvordan foregår de svenske valg?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Valg i Sverige

Den 19. september 2010 var der valg i Sverige.

Sveriges borgerlige blok - Alliansen - med statsminister Fredrik Reinfeldt i front fik flest stemmer. 173 mandater ud af 349.

Den socialdemokratisk-ledede blok har fået 156 mandater, mens Sverigedemokraterna, som er det nye parti i parlamentet, har fået 20 mandater i Riksdagen.

Dermed står Sverigedemokraterna i princippet med nøglen til statsministeriet, men ingen at de to blokke vil samarbejde med det indvandrerkritiske parti.

INTERAKTIV GRAFIK: Fra kong Sverker til Rigsdagsvalg 2010

Hvornår er der valg i Sverige?
I Sverige er der valg til Rigsdagen, kommunerne og de svenske landsting på samme dag.

Valgdagen falder hvert fjerde år og ligger fast den tredje søndag i september, medmindre der nedlægges et mistillidsvotum mod den siddende regering.

I år ligger valget 19. september.

Hvem må stemme?
For at stemme til parlamentsvalget i Sverige skal man være fyldt 18 år og svensk statsborger. Svenskere, der er bosat i udlandet kan stemme under særlige betingelser.

Det er ikke nødvendigt at være svensk statsborger for at stemme til kommunevalg, men man skal være bosat i kommunen. Udenlandske statsborgere skal have boet i kommunen tre år.

Hvordan er det politiske system?
Det svenske parlament hedder Riksdagen og er bygget op med ét kammer med 349 pladser, der stemmes direkte ind. Af disse indehaves 162 pt. af kvinder.

Ligesom Danmark er Sverige et konstitutionelt monarki, hvor regenten ikke har nogen politisk rolle. I 1975 blev kongens magt skrevet helt ud af grundloven.

Hvor mange stemmer ved valgene?
Ved seneste valg afgav 82 procent af de stemmeberettigede deres stemme.

Det er en tilbagegang fra tidligere år, hvor stemmeprocenten har ligget omkring 90 procent.

Hvordan foregår valghandlingen?
I Sverige finder man i valglokalet ikke et fælles stemmekort med alle de partier, der stiller op i en given valgkreds eller kommune, sådan som vi kender det fra valg herhjemme.

Hvert parti har sit eget stemmekort liggende i valglokalet, eller de bliver uddelt udenfor valglokalet af kandidater eller aktivister, som partierne indkalder.

Mange partier sender også stemmesedler hjem til borgerne. Vælgerne tager stemmesedlen fra det parti, de ønsker at stemme på, med ind i stemmeboksen og putter det i en kuvert. Det er også muligt at skrive sit valg direkte på blanke sedler inde i stemmeboksen.

Myndighederne opfordrer vælgerne til at tage samtlige valgkort med ind i stemmeboksen for derved at skjule, hvilket parti de stemmer på.

Man kan også stemme før tid, en mulighed som gradvist flere svenskere benytter sig af. I 2006 valgte næsten hver tredje vælger at førtidsstemme.

Hvem står for distributionen af stemmesedler?
Det er overvejende de svenske myndigheder, der står for distribueringen af de svenske stemmekort.

Men små partier, der ved foregående valg fik under én procent af stemmerne, skal selv finansiere og stå for distribueringen af stemmesedlerne.

Alle kan registrere sig som parti og stille op til valg. Dermed slipper de nye partier for at indsamle 20.000 underskrifter, som det er proceduren i Danmark.

Hvem kan komme ind i Rigsdagen?
I Sverige har man en spærregrænse på 4 procent på landsplan, eller 12 procent i en valgkreds. Det gør den svenske spærregrænse dobbelt så høj som den danske.

Historisk har det været mere vanskeligt for mindre partier at komme i Rigsdagen, end det har været for danske partier at komme ind i Folketinget.

Siden anden verdenskrig har der i Sverige været otte partier i Rigsdagen. Til sammenligning har der været 19 i Danmark i samme periode.

De svenske partier

Sveriges Socialdemokratiske Arbetarparti, i daglig tale Socialdemokratiet. Partiets formand siden 2007 er Mona Sahlin, der efterfulgte Görn Persson.

Partiet har været Rigsdagens største parti siden 1917, hvor partiet første gang kom i regering. Partiet har siden haft stor indflydelse på udviklingen af det svenske samfund gennem en lang række regeringsperioder.

Socialdemokratiet blev dannet i 1889 for at arbejde for arbejdernes rettigheder. Partiet har senere formået at lancere sig selv som et parti for middelklassen.

I mellemkrigstiden etableredes det svenske 'folkhem', der betegner det velfærdssamfund, som Socialdemokraterne gennemførte i sit stort set ubrudte magtindehav 1932-1976.

I 1990’erne lavede Socialdemokraterne kraftige nedskæringer i velfærden, og efter 1994 har partiet aldrig fået mere end 40 procent af stemmerne.

Partiet fik ved sidste valg 130 af de 349 pladser i Rigsdagen

Centerpartiet blev dannet i 1913 under navnet Bondeförbundet. I 1957 ændrede partiet navn for også at tiltrække vælgere fra byerne. Partileder er Maud Olufsson

Partiet, der stadig har sin vælgerbase i landdistrikterne blev mindre i takt med landbrugets tilbagegang, men vandt frem i 1970’erne på sin modstand mod kernekraft og sit store engagement i miljøspørgsmål.

Centerpartiet, der har særligt fokus på små virksomheder og decentralisering, kalder deres egen ideologi for ’økohumanisme’.

Partiet samarbejdede i 1990’erne med Socialdemokraterne, men den nuværende partileder Maud Olofsson har ført partiet nærmere den borgerlige fløj.

Siden 2006 har partiet været en del af regeringen, der kalder sig 'Alliancen for Sverige'.

Partiet fik ved sidste valg 29 pladser i Rigsdagen, der består af 349.

Miljøpartiet blev dannet i 1981 og kom i Rigsdagen i 1988. Partiet har siden været ude, men kom tilbage igen i 1994.

Miljöpartiet har ingen leder, men to talsmænd, der ifølge partiprogrammet altid skal betså af en mand og en kvinde. De nuværende talsmænd er Peter Eriksson og den meget populære Maria Wetterstrand.

Partiet har rødder i miljøkampen, men også i freds- kvinde- og kernekraftbevægelserne. Partiets ideologi hviler på 'solidaritet med dyr, natur og det økologiske system’, ’kommende generationer’ og ’alle verdens mennesker’.

Miljöpartiet taler stærkt for et mere decentraliseret og direkte demokrati med flere folkeafstemninger.

Partiet vil gerne stå frit mellem de to blokke, men regnes almindeligvis til venstrefløjen. Sammen med Socialdemokratiet og Vänsterpartiet har Miljö indgået aftale om regeringsaamarbejde ved eventuel valgsejr.

Partiet fik ved sidste valg 19 pladser ud af Rigsdagens 349.

Kristdemokraterna blev dannet i 1964 og har siddet i Rigsdagen siden 1991. Partileder siden 2004 er Göran Hägglund.

Partiet ville oprindeligt fremhæve kristne værdier og etiske spørgsmål i politik, men er efterhånden blevet et almenborgerligt værdikonservativt parti, der gerne betoner familiens rolle i samfundet.

Kristendemokraterne var tidligere imod abort, men er det ikke længere. Omsorg for kernefamiliens status, forældres ret til valgfrihed og ældreomsorg er vigtige enmer for partiet.

Oprindeligt lå partiet hverken til højre eller venstre politisk, men er nu forankret i den borgerlige blok. Partiet indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet regering.

Partiet fik ved sidste valg 24 ud af 349 pladser i Rigsdagen.

Folkpartiet Liberalerna, kaldes i daglig tale Folkpartiet. Partileder er Jan Björklund

Folkpartiet har rødder tilbage til 1902, men blev grundlagt som parti i 1934.

Partiet er et klassisk socialliberalt parti, der går ind for markedsøkonomi og et socialt velfærdssystem. Skole og uddannelsesspørgsmål har altid været vigtige for partiet, hvilket fremgår tydeligt af partiets hjemmeside.

Folkpartiet har traditionelt været positive overfor en fri markedsøkonomi og kritisk overfor en for stor stat og høje skatter.

Indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet regering.

Partiet sidder siden sidste valg på 28 af Rigsdagens 349 pladser.

Moderata samlingspartiet. I folkemunde kaldt Modernaterna, eller Nya Moderaterna, og tidligere kendt som Högerpartiet.

Partiet der siden 2003 er blevet ledet af nuværende statsminister Fredrik Reinfeldt, er det største af de borgelige partier. Moderaterna har en velvillig indstilling til private alternativer som konkurrent til den offentlige pleje og skoler.

»Virksomheder, konkurrence og valgfrihed er kræfter som udjævner skilninger mellem mennesker og bidrager til et samfund, som præges af fællesskab og solidaritet«, står der blandt andet i partiprogrammet.

Moderaterna er kendt som det store skattelettelsesparti nr. et, men er de seneste år blevet mere midtsøgende og søger nu plads som garant for velfærden - blandt andet under parolen ' Sveriges nye arbejderparti'.

Indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet en firkløverregering.

Partiet fik ved sidste valg 97 pladser i Rigsdagen ud af de samlede 349.

Vänsterpartiet hed tidligere Vänsterpartiet Kommunisterne og ledes i dag af Lars Ohly.

Partiet blev grundlagt i 1917 af en gruppe udbrydere fra Socialdemokratiet.

Partiet kaldte sig kommunistisk indtil Murens fald og står i dag som reformistisk socialistisk politik med socialisme og feminisme som de to grundpiller.

Udjævning af økonomiske kløfter og opretholdelsen af en stor velfærdsstat gennem høje skatter er vigtigt for Vänsterpartiet, der er meget EU-, USA, og Israelkritisk.

De seneste 90 år har Vänsterpartiet haft en stabil støtte på omkring 5-7 procent af stemmerne, der ved flere anledninger har fungeret som støtteparti for Socialdemokratiske mindretalsregeringer.

Partiet udgør sammen med Socialdemokraterna og Miljöpartiet ved valget i 2010 den rødgrønne blok.

Ved valget i 2006 høstedes partiet 22 pladser ud af Rigsdagens 349.

Sverigedemokraterna har rødder i den racistiske forening Bevar Sverige Svensk, der havde forbindelser til det nazistiske miljø.

Under ledelse af Jimmie Åkesson har partiet siden 2005 arbejdet hårdt på at tage afstand fra sin nazistiske fortid og blive et accepteret og 'stuerent' parti efter partiets danske forbillede, Dansk Folkeparti.

Partiet har en stramning af indvandrerpolitikken som deres mærkesag og betegnes ofte som fremmedfjendsk, udemokratisk eller racistisk.

Sverigedemokraterne er ikke i Rigsdagen, men fik ved valget i 2006 plads i cirka halvdelen af landets kommunalbestyrelser.

Partiet håber på at kunne være tungen på vægtskålen mellem de to blokke ved valget i 2010.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 16.07

»Der ligger mange godter og venter på Lars Løkke«

Mette Østergaard analyserer mulighederne for at få gennemført regeringens skattereform.

Sport
29. maj. KL. 14.33

Vraget Sørensen: Jeg er ikke enig med Olsen

Morten Olsen kalder det et lortejob at skulle fravælge den skadede målmand til EM.

OL 2012
29. maj. KL. 13.15
indsnævring. Med 16 spillere i EM-truppen, der vandt guld i januar, og plads til 14 i OL-truppen var det på forhånd givet, at ikke alle europamestrene kunne komme med til London. - Foto: LARS POULSEN (arkiv)

Wilbek dropper Lars Christiansen og to andre EM-vindere

Michael Knudsen og Lasse Boesen er nye i OL-truppen i forhold til EM.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien

Det sker
Koldt. Distortion-gængerne må feste i regnkluns og sweatere. - Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD (arkiv)
29. maj. KL. 11.57

Distortion-dagene bliver kolde og regnfulde

ibyen anbefaler

restaurant & cafe