Annonce
Annonce

Mest læste

Internationalt 5. sep. 2010 KL. 12.02 opdateret 9. sep. 2010 KL. 09.33

Valgets hovedtemaer

Mest af alt handler den svenske valgkamp om lederskab - og manglen på samme. Men nedsættelse af arbejdsløsheden, kvaliteten i sundhedsvæsenet og skattelettelser er også blandt de temaer, der optager svenskerne op til valget.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Valg i Sverige

Den 19. september 2010 var der valg i Sverige.

Sveriges borgerlige blok - Alliansen - med statsminister Fredrik Reinfeldt i front fik flest stemmer. 173 mandater ud af 349.

Den socialdemokratisk-ledede blok har fået 156 mandater, mens Sverigedemokraterna, som er det nye parti i parlamentet, har fået 20 mandater i Riksdagen.

Dermed står Sverigedemokraterna i princippet med nøglen til statsministeriet, men ingen at de to blokke vil samarbejde med det indvandrerkritiske parti.

INTERAKTIV GRAFIK: Fra kong Sverker til Rigsdagsvalg 2010

Uanset hvor vælgerne ender med at sætte deres kryds på valgdagen, kan de være sikre på, at de kommer til at beholde det svenske velfærdssystem.

Sådan lyder det både fra regering og opposition.

Den svenske valgkamp, der raser på den anden side af sundet, handler først og fremmest om størrelsen på den offentlige sektor og om, hvor højt skattetrykket skal være.

Den rødgrønne opposition, der består af Socialdemokratiet, Vänsterpartiet og Miljöpartiet, vil hæve skatten og bruge flere penge på velfærd. De sidste fire år med den borgerlige regering har øget uligheden i samfundet, givet skattelettelser til dem, som i forvejen har nok, og i øvrigt forværret velfærden generelt, lyder det fra oppositionen.

Den borgerlige firkløverregering, der kalder sig Alliancen for Sverige, vil fortsætte med de sidste fire års kurs og satse på private alternativer til de offentlige inden for velfærden. Man taler fortsat om skattelettelser - for så vidt økonomien tillader det - og kalder oppositionens politik for en 'bidragslinje', frem for en 'arbejdslinje'.

Oppositionen mener, at privatiseringen øger uligheden i samfundet, og de vil derfor stoppe regeringens udlicitering af større sygehuse. Den rødgrønne opposition lover for sin del flere penge til velfærd og sundhedssystemet.

Kampen om at være den bedste leder
Den svenske valgkamp handler også om meningsmålinger og lederskab - og manglen på samme.

Socialdemokraterna, eller sosserne, som de kaldes i svensk folkemunde, kæmper med historisk dårlige meningsmålinger i de sidste måneder op til valget.

En ofte fremført forklaring på dette er, at Socialdemokraternas leder, Mona Sahlin, ikke vækker den store tillid i den svenske befolkning.

LÆS ARTIKELSvensk oppositionsleder i modvind

På den anden side af blokken fortsætter Moderaterna med parolen om at være 'Sveriges rigtige arbejderparti', og de overhaler ifølge flere meningsmålinger Socialdemokraterna i popularitet.

Statsminister Fredrik Reinfeldt vækker stor tillid i den svenske befolkning og fortsætter sit arbejde med at overbevise vælgerne om, at skattelettelser godt kan forenes med bedre velfærd.

Statsministeren hjælpes godt på vej af den populære finansminister Anders Borg, der med sin anarkistiske fortid og pisk i nakken nærmest har stjernestatus i Sverige.

Arbejdsløsheden er vigtigst
De vigtigste temaer for de svenske vælgere er arbejdsløshed/beskæftigelse, sundhedsvæsenet og uddannelse/skolepolitik, viser en undersøgelse foretaget af analysinstituttet Synovates for Dagens Nyheter.

Sverige er kommet godt igennem den økonomiske krise, eksporten stiger, og landets økonomi er den hurtigst voksende i EU.

Men landets arbejdsløshed er stadig høj og ligger på omkring otte procent. Blandt unge under 25 år er arbejdsløsheden særligt høj og befinder sig blandt de højeste i EU.

Den borgerlige alliance har i sin regeringsperiode gjort meget for, at 'det skal kunne betale sig at arbejde'. Blandt andet ved en række nedsættelser af indkomstskatten.

DOKUMENTATION:Læs alliancens valgmanifest her (eksternt link)

Regeringens politik har givet de arbejdende svenskere godt 18.000 svenske kroner mere i lommen om året.

I samme periode er er det blevet sværere at være arbejdsløs: Dagpengeperioden er blevet forkortet, og medlemskab af en række a-kasser er blevet dyrere.

Pensionisterne skal have flere penge
Pensionisterne har ikke har mærket noget til de fire sidste års skattelettelser, og det vil både alliancen og oppositionen ændre ved.

Oppositionen og regeringen skiftes til at overgå hinanden med løfter om skattelettelser og forbedret velfærdsservice til pensionisterne.

DOKUMENTATION: Læs de rødgrønnes valgmanifest her(eksternt link)

Alliancen vil desuden hæve pensionsalderen fra 65 til 69 år.

Indvandring og værdipolitik er yt
Værdipolitiske spørgsmål om indvandring, lov og orden fylder ikke meget i den svenske valgkamp.

Og ifølge undersøgelsen fra Synovates og Dagens Nyheter er det heller ikke vigtige emner for de svenske vælgere.

Alliancen har præsenteret et program for bedre integration og erkendt, at man ikke er kommet så langt med integrationen, som man havde håbet.

LÆS ARTIKEL Svenskerne stemmer med tegnebogen

Sverigedemokraterna er det eneste parti, der taler om begrænsning af indvandring til landet, ligesom partiet også går ind for stramme straffe og sænkelse af den kriminelle lavalder.

De øvrige partier i Rigsdagen understreger ofte, at det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne ikke må få indflydelse. Selv hvis de stemmes ind i Rigsdagen.

Når det kommer til diskussioner om indvandring - og særligt om muslimer - fremføres Danmark ofte som skræmmeeksempel på, hvordan man i Sverige ikke vil være.

Der henvises særligt til den tone, man har i Danmark, når der tales om indvandring.

De svenske partier

Sveriges Socialdemokratiske Arbetarparti, i daglig tale Socialdemokratiet. Partiets formand siden 2007 er Mona Sahlin, der efterfulgte Görn Persson.

Partiet har været Rigsdagens største parti siden 1917, hvor partiet første gang kom i regering. Partiet har siden haft stor indflydelse på udviklingen af det svenske samfund gennem en lang række regeringsperioder.

Socialdemokratiet blev dannet i 1889 for at arbejde for arbejdernes rettigheder. Partiet har senere formået at lancere sig selv som et parti for middelklassen.

I mellemkrigstiden etableredes det svenske 'folkhem', der betegner det velfærdssamfund, som Socialdemokraterne gennemførte i sit stort set ubrudte magtindehav 1932-1976.

I 1990’erne lavede Socialdemokraterne kraftige nedskæringer i velfærden, og efter 1994 har partiet aldrig fået mere end 40 procent af stemmerne.

Partiet fik ved sidste valg 130 af de 349 pladser i Rigsdagen

Centerpartiet blev dannet i 1913 under navnet Bondeförbundet. I 1957 ændrede partiet navn for også at tiltrække vælgere fra byerne. Partileder er Maud Olufsson

Partiet, der stadig har sin vælgerbase i landdistrikterne blev mindre i takt med landbrugets tilbagegang, men vandt frem i 1970’erne på sin modstand mod kernekraft og sit store engagement i miljøspørgsmål.

Centerpartiet, der har særligt fokus på små virksomheder og decentralisering, kalder deres egen ideologi for ’økohumanisme’.

Partiet samarbejdede i 1990’erne med Socialdemokraterne, men den nuværende partileder Maud Olofsson har ført partiet nærmere den borgerlige fløj.

Siden 2006 har partiet været en del af regeringen, der kalder sig 'Alliancen for Sverige'.

Partiet fik ved sidste valg 29 pladser i Rigsdagen, der består af 349.

Miljøpartiet blev dannet i 1981 og kom i Rigsdagen i 1988. Partiet har siden været ude, men kom tilbage igen i 1994.

Miljöpartiet har ingen leder, men to talsmænd, der ifølge partiprogrammet altid skal betså af en mand og en kvinde. De nuværende talsmænd er Peter Eriksson og den meget populære Maria Wetterstrand.

Partiet har rødder i miljøkampen, men også i freds- kvinde- og kernekraftbevægelserne. Partiets ideologi hviler på 'solidaritet med dyr, natur og det økologiske system’, ’kommende generationer’ og ’alle verdens mennesker’.

Miljöpartiet taler stærkt for et mere decentraliseret og direkte demokrati med flere folkeafstemninger.

Partiet vil gerne stå frit mellem de to blokke, men regnes almindeligvis til venstrefløjen. Sammen med Socialdemokratiet og Vänsterpartiet har Miljö indgået aftale om regeringsaamarbejde ved eventuel valgsejr.

Partiet fik ved sidste valg 19 pladser ud af Rigsdagens 349.

Kristdemokraterna blev dannet i 1964 og har siddet i Rigsdagen siden 1991. Partileder siden 2004 er Göran Hägglund.

Partiet ville oprindeligt fremhæve kristne værdier og etiske spørgsmål i politik, men er efterhånden blevet et almenborgerligt værdikonservativt parti, der gerne betoner familiens rolle i samfundet.

Kristendemokraterne var tidligere imod abort, men er det ikke længere. Omsorg for kernefamiliens status, forældres ret til valgfrihed og ældreomsorg er vigtige enmer for partiet.

Oprindeligt lå partiet hverken til højre eller venstre politisk, men er nu forankret i den borgerlige blok. Partiet indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet regering.

Partiet fik ved sidste valg 24 ud af 349 pladser i Rigsdagen.

Folkpartiet Liberalerna, kaldes i daglig tale Folkpartiet. Partileder er Jan Björklund

Folkpartiet har rødder tilbage til 1902, men blev grundlagt som parti i 1934.

Partiet er et klassisk socialliberalt parti, der går ind for markedsøkonomi og et socialt velfærdssystem. Skole og uddannelsesspørgsmål har altid været vigtige for partiet, hvilket fremgår tydeligt af partiets hjemmeside.

Folkpartiet har traditionelt været positive overfor en fri markedsøkonomi og kritisk overfor en for stor stat og høje skatter.

Indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet regering.

Partiet sidder siden sidste valg på 28 af Rigsdagens 349 pladser.

Moderata samlingspartiet. I folkemunde kaldt Modernaterna, eller Nya Moderaterna, og tidligere kendt som Högerpartiet.

Partiet der siden 2003 er blevet ledet af nuværende statsminister Fredrik Reinfeldt, er det største af de borgelige partier. Moderaterna har en velvillig indstilling til private alternativer som konkurrent til den offentlige pleje og skoler.

»Virksomheder, konkurrence og valgfrihed er kræfter som udjævner skilninger mellem mennesker og bidrager til et samfund, som præges af fællesskab og solidaritet«, står der blandt andet i partiprogrammet.

Moderaterna er kendt som det store skattelettelsesparti nr. et, men er de seneste år blevet mere midtsøgende og søger nu plads som garant for velfærden - blandt andet under parolen ' Sveriges nye arbejderparti'.

Indgår i 'Alliancen for Sverige', der siden 2006 har dannet en firkløverregering.

Partiet fik ved sidste valg 97 pladser i Rigsdagen ud af de samlede 349.

Vänsterpartiet hed tidligere Vänsterpartiet Kommunisterne og ledes i dag af Lars Ohly.

Partiet blev grundlagt i 1917 af en gruppe udbrydere fra Socialdemokratiet.

Partiet kaldte sig kommunistisk indtil Murens fald og står i dag som reformistisk socialistisk politik med socialisme og feminisme som de to grundpiller.

Udjævning af økonomiske kløfter og opretholdelsen af en stor velfærdsstat gennem høje skatter er vigtigt for Vänsterpartiet, der er meget EU-, USA, og Israelkritisk.

De seneste 90 år har Vänsterpartiet haft en stabil støtte på omkring 5-7 procent af stemmerne, der ved flere anledninger har fungeret som støtteparti for Socialdemokratiske mindretalsregeringer.

Partiet udgør sammen med Socialdemokraterna og Miljöpartiet ved valget i 2010 den rødgrønne blok.

Ved valget i 2006 høstedes partiet 22 pladser ud af Rigsdagens 349.

Sverigedemokraterna har rødder i den racistiske forening Bevar Sverige Svensk, der havde forbindelser til det nazistiske miljø.

Under ledelse af Jimmie Åkesson har partiet siden 2005 arbejdet hårdt på at tage afstand fra sin nazistiske fortid og blive et accepteret og 'stuerent' parti efter partiets danske forbillede, Dansk Folkeparti.

Partiet har en stramning af indvandrerpolitikken som deres mærkesag og betegnes ofte som fremmedfjendsk, udemokratisk eller racistisk.

Sverigedemokraterne er ikke i Rigsdagen, men fik ved valget i 2006 plads i cirka halvdelen af landets kommunalbestyrelser.

Partiet håber på at kunne være tungen på vægtskålen mellem de to blokke ved valget i 2010.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 16.07

»Der ligger mange godter og venter på Lars Løkke«

Mette Østergaard analyserer mulighederne for at få gennemført regeringens skattereform.

Sport
29. maj. KL. 14.33

Vraget Sørensen: Jeg er ikke enig med Olsen

Morten Olsen kalder det et lortejob at skulle fravælge den skadede målmand til EM.

OL 2012
29. maj. KL. 13.15
indsnævring. Med 16 spillere i EM-truppen, der vandt guld i januar, og plads til 14 i OL-truppen var det på forhånd givet, at ikke alle europamestrene kunne komme med til London. - Foto: LARS POULSEN (arkiv)

Wilbek dropper Lars Christiansen og to andre EM-vindere

Michael Knudsen og Lasse Boesen er nye i OL-truppen i forhold til EM.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien

Det sker
Koldt. Distortion-gængerne må feste i regnkluns og sweatere. - Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD (arkiv)
29. maj. KL. 11.57

Distortion-dagene bliver kolde og regnfulde

ibyen anbefaler

restaurant & cafe