Hvorfor sætte 'folkedrab' i citationstegn?

Diskussionen om hvorvidt drabene på hundredetusindvis af armenere Første Verdenskrig kan betegnes som folkedrab eller ej er emne for voldsom debat. Mange vestlige historikere mener, at det falder ind under kategorien. Nogle lande, som Frankrig, har erklæret drabene som folkedrab, mens andre afviser at gøre det samme.

Hvad er folkedrab?

Artikel to i FN's folkedrabskonvention fra december 1948 beskriver folkedrab som det at udføre handlinger, som har til formål »at ødelægge, helt eller delvis, en nationalitet, etnisk race eller religiøs gruppe«.

Hvad siger andre?

Frankrig, Rusland, Canada og Uruguay er blandt de lande, som formelt har anerkendt folkedrabet mod armenerne.

Storbritannien, USA og Israel er blandt de lande, som bruger forskellige terminologier om emnet.

Hvad skete der?

Under Første Verdenskrig, da det Osmanniske Rige kæmpede mod russiske styrker, støttede nogle fra det armenske mindretal i det østlige Anatolien Rusland.

Tyrkerne tog hævn for dette, men historikerne skændes om, i hvilket omfang den tyrkiske politik i forhold til armenerne i 1915 blev motiveret af forholdene under krigen.

24. april 1915 dræbte tyrkerne hundredevis af armenske samfundsledere.

I maj 1915 blev det armenske mindretal - som var på mellem to og tre millioner mennesker - deporteret og gik fra de anatolske grænser mod Syrien og det nuværende Irak, Mesopotamien.

Mange omkom undervejs og adskillige øjenvidner har berettet om massakrer foretaget af tyrkiske styrker.

Hvad mener armenerne?

Armenerne siger, at 1,5 millioner blev dræbt i denne periode - enten ved systematiske massakrer eller sultedøden.

De mener, at de osmanniske tyrkere udførte et overlagt folkedrab.

Hvad mener tyrkerne?

Tyrkiet mener ikke, at der er tale om et folkedrab.

Tyrkerne anerkender, at mange armenere mistede livet, men fremhæver, at også mange tyrkere døde. De mener, at der blev udført massakrer fra begge sider som et resultat af interne etniske konflikter og af Første Verdenskrig.

Kilde: BBC