Det svimlende beløb 700 milliarder dollar er blevet nævnt igen og igen i amerikanske og globale medier i de seneste dage.

Årsagen er en gigantisk nødplan, som Kongressen i USA skal stemme om, og som måske, måske ikke vil afhjælpe de massive problemer på finansmarkedet.

Hvis et flertal i Kongressen stemmer for, vil det være det største regeringsindgreb i økonomien siden Depressionen i 1930’erne.

Vi stiller i den anledning en række spørgsmål og giver svarene om nødplanen:

Hvorfor har rige banker behov for en redningsplan?

Verdens finansielle markeder er i store problemer, fordi alt for mange banker har investeret massivt i lån med pant i fast ejendom. Siden den amerikanske boligboble brast, stod det pludselig ikke længere klart, hvilke af lånene, der kunne blive betalt tilbage.

Krisen spredte sig til resten af verden og har skabt uklarhed om, hvor meget lånene er værd. Derfor er de svære at sælge videre, hvilket igen betyder, at nogle banker, der ellers regnes som sunde, pludselig løber tør for penge.

Desuden stoler bankerne ikke på hinanden. De aner ikke, hvilke andre banker, der kan komme i problemer, og er derfor tøvende med at låne til hinanden. Hvilket har ført til flere bankkrak, både i USA og i Europa – herunder i Danmark.

Hvordan skal nødplanen virke?

Finansminister Hank Paulson vil bruge pengene til at købe en stor del af de mange tvivlsomme boliglån. Det skal ske med den ofte nævnte sum på 700 milliarder dollar – 3.500 milliarder kroner – som er penge fra de amerikanske skatteydere.

Der er kommet begrænsninger på gyldne håndtryk til afgående bankdirektører, og de finansielle institutioner skal herefter udforme en politik for, hvordan de skal sikre sig mod tab i fremtiden.

Regeringen skal desuden genforhandle boligejernes lån for at lette presset på de to millioner familier, der risikerer tvangsauktion.

Som en del af ændringerne, der skal få planen til at glide lettere igennem Repræsentanternes Hus, er der blevet tilføjet skattelettelser på 149 milliarder dollar. En tilføjelse, der gerne skulle imødekomme republikanerne, som var i overtal på nejsiden, da planen blev stemt ned i Huset i mandags.

Vil nødplanen påvirke mig?

Ja, det vil den i høj grad, men selvfølgelig påvirker den primært amerikanske skatteydere. Hvis du bor i USA vil din andel af den nationale gæld blive øget med 2.300 dollar – 11.500 kroner.

Globalt set kan nødplanen forhindre, at krisen på finansmarkedet forværres og spreder sig yderligere. Hvis altså den virker efter hensigten.

Selv hvis nødplanen virker, vil finansmarkedet dog næppe vende tilbage til samme tilstande som før, krisen brød ud.

Kan aftalen stadig falde til jorden?

Debatten om nødplanen er ophedet, og den har mange modstandere i den amerikanske kongres.

Begge præsidentkandidater fra de to store partier støtter planen, men om planen vedtages, vil først blive sikkert, når et flertal i Kongressen har stemt for.

Hvornår bliver den vedtaget?

Repræsentanternes Hus afviste i første omgang nødplanen. Nu har den været tilbage i Senatet, som har godkendt planen med nogle enkelte ændringer.

Fredag skal Repræsentanternes hus formentlig atter stemme om planen, og hvis den bliver godkendt, vil den blive sendt tilbage til George W. Bush, der formelt skal sætte sin endelige signatur på den.

Kilde: BBC, Washington Post, Politiken