Foto: DALSGAARD MIRIAM

24 år, kommer fra Fårevejle i Vestsjælland.

Ingen kæreste i øjeblikket, men er måske ved at »få noget op at køre«. Uddannet butiksassistent i Fætter BR. Gruppeførerkører for Røikjær på 1 Victor, har været i forsvaret siden februar 2007.

Normalt bliver køreren ved bilen og dækker gruppen. På afsides patrulje går Holst bagest og sikrer bagud.

Om at være i krig i stedet for at sælge legetøj:
»Det er noget af et spring, men jeg har altid gerne villet i forsvaret, og da jeg var færdig i Fætter BR skulle det være. Jeg ved heller ikke, hvad jeg ellers skulle lave, jeg kan godt lide at være soldat«.

Om Afghanistan:
»Det er svært at forstå på forhånd, hvordan her er, det er så ekstremt. De har jo intet, i forhold til det vi har. Det er bare så anderledes, derhjemme er det bare at gå på toilettet, når man skal det, hernede sætter man sig ude på marken. Jeg prøver at forklare dem derhjemme det, men de kan slet ikke sætte sig ind i det«.

Om en god dag i Helmand:
»Der er en grund til, at jeg er blevet kører – jeg bryder mig ikke om at gå. Så en god dag det er, når vi er ude at køre en lang patrulje med udfordrende kørsel og mange opgaver. Så føler vi, at VI laver noget. Det er også fornemmelsen af at styre den store maskine, det er fedt, hvad vi kan få den til. Hvis vi sidder fast, så er det superfedt selv at kunne vrikke den fri, uden at vi skal have hjælp«.

Om at skabe demokrati:
»Det der med, at Afghanistan skal blive et demokrati, det er sgu langt ude i fremtiden. Det bliver ikke, mens jeg er her, det stiler jeg ikke efter. Det er de små ting, som letter afghanernes dagligdag en lille smule, der betyder noget, eller hvis vi får fjernet en vejsidebombe«.