Foto: DALSGAARD MIRIAM

23 år, kommer fra Køge.

Er »altid« blevet kaldt Kylling, han kom ind i gruppen som den nye mand, da gruppeføreren tog hjem.

Har været i forsvaret siden august 2008. Har taget hhx.

Er skytte på Max’ bil – »det er mig, der har den store kanon«. Går som tredje mand lige bag ved Max på patruljerne, skal passe på Røjkjær, når han kommunikerer med andre grupper og delingsføreren.

Om at være ny mand i gruppen:
»Det er ikke svært. Jeg har et godt forhold til alle. Man skal jo lige kende rangordnen, men det er der nu ikke meget af. Før skete der ikke så meget. Her kommer jeg mere ud at gå – ude foran«.


Om truslen fra vejsidebomber:
»Dem kan man godt være bange for, vi kan ikke se dem eller gøre noget ved dem. Vi kan selvfølgelig sætte vores udstyr i gang, men IED’er (vejsidebomber, red.) er foruroligende. Jeg har ikke tid til at være bange, men man kan selvfølgelig godt tænke bagefter: Hvis nu den der var landet lidt anderledes. hvad så?«.



Om gruppen:
»Den betyder rigtig meget. Især kammeratskabet, vi kommer tæt på hinanden på godt og ondt. Du kan se på folk, hvornår de er lidt nede, og de kan se, hvornår jeg er det. Det er noget helt specielt. Der er lidt af det samme på et fodboldhold, men her er det selvfølgelig anderledes, hvis man taber«.



Om idealerne:
»Jeg er her bare for at udføre mit arbejde, jeg tænker ikke så meget på det der med at gøre en forskel. Men når vi er i det samme område, så kan vi nogle gange mærke, at folk føler sig mere trygge. For mig handler det mest om, at jeg gør mit arbejde godt – ikke om, at vi indfører demokrati i Afghanistan. Men kvindeundertrykkelsen, det kan godt irritere mig, når jeg ser det på en patrulje«.