Over 46 millioner amerikanere lever uden en sundhedsforsikring.

Princippet i det amerikanske sundhedssystem er, at private forsikringsselskaber står for at yde sundhedsforsikringer, der i høj grad er arbejdsgiverbetalt.

Fattige amerikanere kan dog få dækning igennem det offentlige.

Forslag skal smeltes sammen
Begge Kongressens kamre - Repræsentanternes Hus og Senatet - har stemt ja til en sundhedsreform.

De to kamre opererer dog uafhængigt af hinanden, og de er kommet frem til hver deres forslag. Der er mange ligheder, men også visse forskelle. Derfor skal de to enorme reformer nu smeltes sammen til én.

I Senatet fik demokraterne kun akkurat skrabet de nødvendige 60 ud af 100 stemmer sammen, og derfor risikerer reformen at kuldsejle, hvis der bliver ændret for meget i Senatets udgave af reformen.

Politiken.dk bringer her et overblik over, hvad Repræsentanternes Hus og Senatet er enige om - og ikke mindst, hvor forskellene ligger.

Lovforslagenes ligheder:

• Marked: Der bliver skabt et åbent marked - kaldet Exchange - hvor personer uden sundhedsforsikring kan købe dækning. Det samme gælder små firmaer. Markedet skal være let at gennemskue, så borgeren let kan se, hvilket selskab der er bedst og billigst.
• Krav til uforsikrede: Personer uden dækning tvinges til at købe sundhedsforsikringer.
• Tilskud: Personer med lave indkomster kan få tilskud, så de får bedre råd til de tvungne sundhedsforsikringer.
• Ingen udelukket: Forsikringsselskaberne må ikke længere afvise kunder, fordi de allerede er syge.
• Administrationsomkostninger: Begge lovforslag sætter krav om, hvor meget af indbetalingerne forsikringsselskaberne skal bruge på sundhedsudgifter.
• Medicaid: Flere amerikanere vil få adgang til Medicaid - den offentligt betalte forsikring for fattige amerikanere.
• Abort: Offentlige midler bliver ikke brugt til abort.

Lovforslagenes forskelle:

• Statsligt eller ej: Den helt store forskel på lovforslagene er, at Repræsentanternes Hus vil oprette et offentligt styret forsikringsprogram, der kan konkurrere med de private selskaber. Det vil Senatet ikke.
• Finansiering: Begge forslag vil betyde øgede skatter. Forslagene har dog meget forskellige bud på, hvordan det kommer til at ske.
• Marked: Repræsentanternes Hus vil lave et landsdækkende 'Exchange'. Senatet vil oprette ét i hver stat.
• Arbejdsgiverbetalt: Repræsentanternes Hus foreslår, at firmaer skal betale 65 procent af en families forsikringer. Små firmaer er dog undtaget. Senatet har ikke krav til virksomheder. De skal dog betale bøde, hvis en medarbejder kommer på en offentlig ordning.
• Abort: Repræsentanternes Hus afviser, at abort kan blive betalt af de nye sundhedsforsikringer. Senatet accepterer abort, men så skal borgeren betale seperat for selve 'abortforsikringen'.
• Ældre: Ifølge Repræsentanternes Hus må forsikringsselskaberne tage dobbelt så meget i betaling fra ældre som fra yngre. Senatet accepterer tre gange så meget.
• Medicaid: I forslaget fra Repræsentanternes Hus vil Medicaid-programmet blive udvidet til at gælde amerikanere med indkomster op til 150 procent af fattigdomsgrænsen. I Senatets forslag hedder skellet 133 procent. Fattigdomsgrænsen for enkelpersoner ligger på en indkomst på 10.830 dollar om året. For en familie på fire ligger den på godt 22.000 dollar om året.
• Administrationsomkostninger: Senatet kræver, at selskaberne bruger mindst 85 cent på sundhedsydelser per dollar betalt i præmier. Repræsentanternes Hus siger 80 cent.

Kilde: Reuters, The Washington Post.