Efter valget

Efter 13 år med Labour-styre har Storbritannien fået en konservativ regering med David Cameron i spidsen.

Valget 6. maj gav de konservative flest stemmer, men ikke nok til at regere alene. Først efter fem dage med dramatiske forhandlinger lykkedes det for Cameron at indgå en aftale om en koalitionsregering med Liberaldemokraterne og deres leder Nick Clegg.

Det er første gang siden Churchill, at Storbritannien skal regeres af en koalition.

Hvis det er normalt at hænge ud med Mick Jaggers datter, drikke sig beruset i dyre årgangsvine og klæde sig i lange kåber før en eksklusiv logemiddag – ja, så har den britiske konservative leder, David Cameron, haft en normal universitetstid.

Cameron beskrev sine oplevelser under sine studier på Oxford University som »normale« , da han blev valgt som formand for sit parti i 2005 – 39 år gammel.

Og selv om svaret var et forsvar efter en byge af spørgsmål om, hvorvidt han havde røget hash i sin tid som studerende, blev det i særligt Labour-kredse opfattet som typisk for en overklassedreng uden indsigt i almindelige menneskers vilkår.

David Cameron står over for sit livs udfordring: 6. maj kan han blive konservativ premierminister – den første i 13 år.

Men meningsmålinger viser, at han kan også snuble på målstregen – et tab, som vil være særligt bittert eftersom de konservative i meningsmålingerne har ført foran Labour stort set siden Gordon Brown afviste at udskrive lynvalg, efter at han havde overtaget posten efter Tony Blair i 2007.

UB40 til Eton-morgensamling
Historien om David Cameron er historien om en næsten kliché-fyldt opvækst i den øverste del af den britiske overklasse:

Som syv-årig blev han sendt på kostskole – en alder, han senere har beskrevet som ’absurd ung’ – og videre gik det, i tråd med familietraditionen, til det prestigefyldte Eton, som er kendt for at gå hånd i hånd med Det Konservative Parti i Storbritannien.

Her læste han kunsthistorie, historie samt økonomi og politik, og skønt der aldrig var nogen tvivl om, at David Cameron var og blev konservativ, beskrives han ikke som en helt typisk én af slagsen.

Han strittede også i andre retninger og satte for eksempel et lysbilledshow sammen om fattigdom og arbejdsløshed med baggrundsmusik af UB40 til en morgensamling på Eton – et træk som blev fortolket som teenage-typisk eksperimenteren og senere hen brugt af hans støtter som et eksempel på hans samvittighed og udsyn.

Fan af Thatcher
I 1985 var det tid til Oxford University – og det var ifølge forfatterne til bogen ’Cameron – The Rise and Fall of the New Conservative’ af Francis Elliott og James Hanning -her, Cameron for alvor begyndte at blomstre som akademiker og fremtidig politiker.

»Han holdt hof på den klassiske Oxford-manér og citerede Locke og Hume (britiske filosoffer red.)«, fortæller James Fergusson, som læste engelsk samtidig med David Cameron.

»Efter David Hume elskede han det frie marked og Thatcher«, siger han.

Cameron holdt sig ude af studenterpolitik, men efter Oxford blev han ansat i de konservatives hovedkvarter og var blandt andet rådgiver for forhenværende premierminister John Major.

Herefter brugte han syv år som leder af tv-stationen Carltons PR-afdeling, mens han forsøgte at blive valgt som parlamentsmedlem – det lykkedes i 2001, da han vandt den traditionelt konservative plads i Witney.

Cameron var på det tidspunkt blevet gift med Samantha, som han i dag har to små børn med, Nancy og Arthur - en lille ny er på vej i september.

David  og Samantha Cameron venter barn til september.

Kram en hættetrøje
I 2005 gik han ind i kampen om parti-lederskabet efter Michael Howard og vandt efter en brandtale uden noter at støtte sig til på partikonferencen.

Kort efter løftede dele af det konservative bagland øjenbryn, da Cameron i de tidlige måneder af sit lederskab talte om, hvordan unge kriminelle bare havde brug for kærlighed (herefter kaldet hans ’kram-en-hættetrøje’-tale – the ’hug-a-hoodie’-speach, red.).

Og det blev ikke første gang, han skulle lægge sig ud med de gamle konservative dyder.

Cameron forsøger ifølge observatører at reformere sit parti og trække det mod midten af britisk politik blandt andet ved at appellere til homoseksuelle, kvinder og have en mere moderne grøn profil, end partiet tidligere har været kendt for.

Han har beordret sine partifæller til at holde op med at fokusere på modstanden mod EU og har erklæret, at der ikke venter en folkeafstemning om Lissabontraktaten, som en stor del af de konservative er imod, hvis han flytter ind i Downing Street 10 efter valget.

Cameron har desuden rekrutteret flere kvinder og kandidater fra etniske minoriteter til at duellere om de pladser, det er muligt at vinde for de konservative.

Kritikerne: Form uden indhold
Men kritikerne er ude efter Cameron og de konservatives politiske indhold.

Partiet har i høj grad iscenesat personligheden David Cameron over for en Gordon Brown, som ikke har sine mest lysende øjeblikke under pressens spot.

Men en mangel på mærkesager og uden en stram politisk kurs gør partiet følsomt, når Camerons personlighed ikke kan bære partiets fremgang alene, påpeger kritikerne.

Cameron er blevet betegnet som ’The Heir to Blair’ – Blairs arvtager. 6. maj vil det vise sig, om han kan stå distancen.

Og om han røg hash på Oxford? Det har han endnu ikke svaret på.