Overblik: Følg gidseldramaet dag for dag

Det blodige gidseldrama på et gasfelt i den algeriske ørken begyndte i onsdags. Nu meldes det slut.

fakta

Onsdag 16. januar:

  • Om morgenen bliver gasanlægget In Aménas, der ligger i et ørkenområde i Algeriet tæt på grænsen til Libyen, angrebet af militante islamister. Angrebet udvikler sig til en højspændt gidselsituation.
  • Gasfeltet drives af energigiganterne BP og Statoil og det statslige algeriske olieselskab Sonatrach. Det ukendte antal gidsler kommer fra mange forskellige lande, blandt andet Norge, USA, Frankrig, Japan og Algeriet.
  • De svært bevæbnede gidseltagere siger, at deres aktion er et gengældelsesangreb for Frankrigs militæroffensiv i nabolandet Mali
  • Islamisterne, som står bag gidselaktionen, sættes i forbindelse med al-Qaeda
  • Antallet af udenlandske gidsler står ikke klart. Tallet 41 bliver nævnt i flere medier.

Torsdag 17. januar:

  • Algeriske tropper forsøger at befri gidslerne under en militæraktion, som lederne fra de lande, der har statsborgere på stedet, deriblandt Storbritannien og Norge, ikke er blevet orienteret om på forhånd.
  • Mindst 30 gidsler bliver angiveligt dræbt - heriblandt flere udlændinge. Derudover mister flere gidseltagere også livet

Fredag 18. januar:

  • 600 algeriske gidsler er angiveligt befriet. Der meldes om, at der fortsat er syv udenlandske gidsler. De algeriske styrker åbner ild, da gidseltagerne forsøger at flygte i fem biler med gidsler.

Lørdag 19. januar:

  • Algeriske sikkerhedsstyrker finder 15 forbrændte lig på gasanlægget.
  • Lokale medier skriver lørdag eftermiddag, at algeriske styrker har stormet gasanlægget og afsluttet gidseldramaet.
  • Lørdag aften meddeler det algeriske indenrigsministerium, at 23 gidsler og 32 gidseltagere er dræbt under krisen.
  • Ifølge officielle algeriske tal har specialstyrker under dramaet befriet 685 algeriske arbejdere og 197 udlændinge.
  • I Oslo siger Norges regering, at der fortsat savnes fem nordmænd. I London siger den britiske regering, at fem briter er savnet, og det samme er en person med opholdstilladelse i Storbritannien

Søndag 20. januar:

  • Tre britiske gidsler meldes dræbt, mens yderligere tre samt en person med bopæl i Storbritannien også menes at være døde.
  • Norge leder stadig efter fem savnede landsmænd.
  • Den algeriske terrorleder Mokhtar Belmokhtar tager skylden for angrebet på terrornetværket Al Qaedas vegne.

Mandag 21. januar:

  • Algeriets regering meddeler, at ni japanere har mistet livet ved terrorangrebet.
  • Embedsmænd fra Fillipinernes udenrigsministerium oplyser, at seks filippinere er dræbt.
  • Algeriske sikkerhedskilder oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at to af terroristerne var canadiske.

(Kilder: VG, NTB, Reuters, APS m.fl.)

Ritzau

Redaktionen anbefaler:

For abonnenter

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

Forsiden

    Kongressen i Washington dagen før Donald Trumps indsættelse som præsident
    Jakob Nielsen og­ Kristian Madsen­ skriver fra Washington, D.C.­


    Der er en anspændt stemning i Washington mindre end et døgn før indsættelsen.

    Trumps tilhængere indtog torsdag byen og flokkedes om Kongressen, hvor de fleste skulle hente deres billetter til indsættelsen. Flere købte merchandise og tog selfies foran den bygning, hvor den næste præsident sættes ind.

    Om aftenen deltog mange tusinde i den traditionelle koncert ved Lincoln Memorial efterfulgt af fyrværkeri. Imens brændte Trump-modstandere et andet sted en Make America Great Again-kasket af.

    USA er dybt splittet over landets nye præsident.

    Der ventes demonstrationer under fredagens indsættelse, som også ser ud til at blive ramt af regn. Ceremonien begynder klokken 17.30 dansk tid og bliver streamet live her på Politiken.dk

Annonce