Er der borgerkrig i Irak? Gik man igennem gaderne i Bagdad- bydelen Sadr City – en kæmpemæssig og ludfattig østlig forstad til Iraks hovedstad – i går, var det fristende at svare ja.

Bydelen var netop blevet ramt af fem næsten samtidige bilbomber, hver med omtrent et halvt ton sprængstof, der ifølge politiet havde dræbt tilsammen 160 mennesker og såret 257. Det var det blodigste angreb i hovedstaden, siden Irakkrigen endte for tre et halvt år siden.

Borgerkrig eller ej
Bombemændene var gået efter de travleste markeder, de tættest tra.kere veje og de største folkemængder i bydelen, der er et af storbyens shiamuslimske kerneområder. Billederne på de arabiske satellitkanaler viste brændende bilvrag, blodpøle og grædende mennesker, der sørgede over de dræbte kvinder, mænd og børn, mens rasende militsfolk råbte forbandelser mod sunnimuslimerne.

Er der borgerkrig i Irak?

Spørger man de sunnimuslimer, der dominerer bydelen Adhamiya i det vestlige Bagdad, vil mange svare ja. I timerne efter angrebet på Sadr City faldt et dusin mortergranater over området ved den store sunnimoské Abu Hanifa og sårede mindst ti personer – et tydeligt gengældelsesangreb, en tak for sidst fra de shiamuslimske grupper, der følte det nødvendigt at ramme en bydel domineret af ’fjenden’. Da otte andre granater blev affyret mod en sunnimuslimsk præsteorganisations hovedkvarter, var beskeden tydelig.

Er der borgerkrig i Irak?

Ser man på tallene fra FN, er det i hvert fald på grænsen. I onsdags sagde organisationen, at 3.700 civile led en voldelig død i oktober – det højeste tal for en enkelt måned siden krigen. Hovedparten menes at være ofre for vold mellem sunnier og shiaer, om end det er svært at sige med sikkerhed, fordi de fleste mord aldrig bliver opklaret.

Er der borgerkrig i Irak?

Lyttede man i går til landets politikere, var svaret hverken nej eller ja. De undgik helt at bruge ordet. Det er så sprængfarligt, så ladet med symboler, at de færreste vil tage det i brug. I stedet gik landets shiamuslimske ministerpræsident, Nuri al-Maliki, og den sunnimuslimske vicepræsident, Tariq al- Hashimi, sammen ud i landets tv-stationer med en opfordring til at indstille volden.

»Vi beder folk handle ansvarligt og stå sammen for at skabe ro«, hed det i en fælles erklæring.

Den slags erklæringer har der været mange af de seneste tre år, siden bombeangrebene med tydelige religiøse undertoner begyndte. Og der lyttes mindre og mindre til dem. ’Borgerkrig’ er det begreb, der lige siden da har været det mest frygtede i Irak – en usynlig linje, der, når den er overskredet, vil gøre det tydeligt, at Irak næppe kan holdes forenet, men vil splintres som efter borgerkrigen i det gamle Jugoslavien. I går virkede det unægtelig, som om linjen var overskredet.

Som om århundreders nedarvet had mellem shiaer og sunnier, født af islams første skismaer for mere end 1.300 år siden, er brudt ud i lys lue i Bagdad.

Betydning for danske styrker
Det er en dårlig nyhed ikke blot for irakerne, men også for især de 130.000 amerikanske soldater i landet, der kun kan regne med at blive trukket ud, hvis situationen er nogenlunde rolig i Irak. Derimod er det ikke sikkert, at det vil få direkte betydning for de britiske og danske styrker, hvor regeringerne i forgårs udtrykte håb om, at de kunne forlade Irak i løbet af 2007.

Og det hænger netop sammen med fordelingen af de irakiske befolkningsgrupper.

Shiamuslimerne dominerer i syd, kurderne i nord, og sunnierne i vest og centrum. Men hovedstaden Bagdad er blandet, og derfor er den blevet den vigtigste slagmark, hvor både shia- og sunnimuslimske dødspatruljer huserer og dræber tilfældige mennesker af den anden tro. At det er ikke er en rendyrket borgerkrig, vises af, at der jævnligt er sammenstød mellem shiamuslimske grupper, der hver især ønsker kontrollen med de rige oliefelter i den sydlige del af landet. Men for hver dag bliver linjerne klarere.

Al-Sadrs milits
I går kunne det især ses af, at det netop var Sadr City, der blev angrebet. Her regerer Imam Mahdi Militsen, der styres af den unge præst Muqtada al-Sadr. Og mange noterede sig, at det skete netop på den samme dag i den islamiske kalender, hvor hans far syv år tidligere blev myrdet af Saddam Hussein. Et angreb på den mest brutale shiamilits med klare symbolske undertoner.

Helt tydeligt blev det, da der kort efter bomberne var et åbent angreb på sundhedsministeriet, hvor en af al-Sadrs betroede mænd er minister. 30 formodede sunnimuslimske oprørere angreb bygningen, og det blev til et tre timer langt skuddrama. Selv i Bagdad er det hård kost, at der er et åbent angreb på et ministerium.

Er der borgerkrig i Irak? Spørger man de fleste irakere i dag, er svaret ja.