Luften summer af lyden fra kampfly, både F-15, F-16 og ubemandede droner.

Pludselig affyres lysglimt fra en af himlens jægere. Et ton død er på vej ned over flygtningelejren Jabalya.

Tættere end landevejen to kilometer væk fra Gaza kommer vi ikke.

Israel har fortsat lukket grænsen for udenlandsk presse trods protester fra både journalister og landets højesteret. Derfor ved vi ikke, om det er netop den bombe, der i går dræbte en af Hamas' øverste og mest radikale ledere, Nizar Rayan.

Fan af selvmordsbomber
Den 49-årige Rayan var bindeleddet mellem Hamas’ militære og politiske grene, og han ansås for en af de fem øverste i bevægelsen. Han var blandt andet kendt som en ivrig fortaler for selvmordsbomber mod civile.

Da den et ton tunge bombe ramte hans hus, dræbte den også to af hans fire hustruer og syv af hans 12 børn, oplyser palæstinensiske kilder til Reuters.

Men det er en fejl for Israel at tro, at det har nogen nævneværdig effekt, mener analytikeren Khaled Hroub fra University of Cambridge, der har skrevet flere bøger om Hamas.

»Det er ikke noget stort tab for Hamas. Faktisk har det overrasket mig, at det har taget Israel seks dage overhovedet at ramme en eneste navngiven leder. Resten af ledelsen er stadig intakt, og bevægelsen er stærk. Det kan man blandt andet se på, at raketangrebene fortsætter«, siger han.

I går ramte en af anslået 40 raketter fra Gaza en otteetages beboelsesejendom i den israelske havneby Ashdod. Ingen blev dræbt, men billederne blev vist igen og igen på israelsk tv.

»Indtil nu fremstår det sådan, at hele den israelske strategi er forfejlet. De har ikke skadet Hamas nævneværdigt, og selv en landinvasion kan ikke udslette bevægelsen«, siger Khaled Hroub.

Israel afviser humanitær katastrofe
Seks dage inde i det massive bombardement af Gaza og efter mere end 400 døde skruede Israel kraftigt op for bomberegnen og ramte blandt andet Gazas parlament og undervisningsministeriet.

Imens var Israels udenrigsminister, Tzipi Livni, på besøg i Frankrig, hvor hun igen afviste behovet for en våbenhvile, så nødhjælp kan komme ind i Gaza.

»Der er ingen humanitær krise i Gaza, og derfor er der ikke behov for en humanitær våbenhvile«, sagde hun og tilføjede, at de omtrent 90 lastbiler, der i øjeblikket lukkes ind i Gaza, rigeligt dækker befolkningens behov.

Det modsiges af FN’s nødhjælpschef, John Holmes, der i går kaldte situationen »alarmerende«.

Mad fra lossepladsen
Kommissæren for FN’s hjælpeorganisation for flygtninge (UNRWA), Karen Abu Zayd tilføjede, at UNRWA nu i to uger ikke har kunnet distribuere mad – først på grund af mangel på forsyninger, siden på grund af bombardementet.

»Folk klarer sig temmelig dårligt (...) Vi har ikke set udbredt sult. Men for første gang ser vi folk, der leder efter mad på lossepladsen, og folk, der tigger«, sagde hun via et videolink fra Gaza.

Tjekkiet, der i går fik sin debut som EU-formand og overtog rollen fra Frankrig, lovede, at en våbenhvile vil være EU’s topprioritet de kommende dage.

Men endnu tyder intet på, at en våbenhvile er på vej. Hamas nægter at tale om våbenhvile, før Israel stopper bombardementet, og imens fortsætter troppeopmarchen langs hele Gazastriben.

Flere steder i området kunne man i går se samlinger af snesevis af de israelskbyggede Merkava-kampvogne med sigtet pegende mod Gaza. Den vedvarende regn gør det dog besværligt at krydse markerne med den tunge, lerede røde jord, der omkranser Gaza. Flere analytikere har peget på regnvejret som en grund til, at Israel endnu ikke har indledt den forventede landoffensiv.

Bombekampagnen synes da heller ikke at aftage, snarere tværtimod. Og da Hamas bekræftede, at en af dets øverste ledere, Nizar Rayan, var dræbt, gav det jubelreaktioner i israelsk presse.