Først under Anden Verdenskrig forstod man, hvor afgørende gruppen – den mindste enhed i enhver krig – er.

Amerikanske officerer undrede sig over, at tabene steg blandt soldater, der fik friske soldater ind i gruppen.

Men overskud og friskhed kan ikke erstatte den forpligtelse på liv og død, som opstår i krig.

Chefpsykolog ved Forsvarsakademiet Vibeke Schmidt, hvad betyder gruppen for dens medlemmer?

»Gruppen betyder ekstremt meget for den enkelte psykisk og fysisk. Gruppen er anderledes end familien. Det er ikke så følelsesmæssigt som i familien, men tilknytningen er særpræget, fordi det er på liv eller død«.

Styrker gruppen individets ansvarlighed?

»Ansvarlighed er for let et begreb. Gruppen er forpligtet over for hinanden på liv og død. De er bundet sammen af fælles mål: Opgaven skal løses, og gruppen skal overleve, alle skal hjem igen. Det er med livet som indsats både psykisk og fysisk. Det gør, at man bliver meget tæt knyttet og ekstremt forpligtet«.

»Man laver ikke lette løsninger, de er tændte og opmærksomme. Den enkelte skal overleve, derfor kan han ikke sløse, men han skal også være opmærksom på de andre i gruppen, deres liv er afhængig af hans indsats«.

Findes den type fællesskab andre steder?

»Nej, vi er ude i det helt basale, hvor det handler om mad og vand, liv eller død. Derfor finder vi ikke den stærke forpligtelse i et moderne samfund«.

Er der negative ting ved gruppebegrebet?

»Hvis gruppen skaber sin egen identitet uden at blive korrigeret, så kan tingene gå i alle mulige retninger, men det er meget svært at forestille sig. Jeg tror ikke, at den slags kan ske i en lejr med mange grupper og stor synlighed og gennemsigtighed. Jeg har faktisk aldrig hørt om det. Mishandlingerne i Abu Ghraib-fængslet kunne ske, fordi det var en isoleret enhed, ingen måtte sige noget, og der var aggressive og bange mennesker«.

Soldaterne er produkter af et samfund og en folkeskole, der fokuserer på medindflydelse og diskussion, nogen kalder det rundkredspædagogik. Har det betydning?

»Den måde, de fungerer på, kommer jo ikke af et militært system alene. Det kommer af en skolekultur og en børnehavekultur, hvor der er lagt stor vægt på det sociale liv med klassens time, fokus på mobning, og at alle skal kunne være med. Det tager de med. Du visker ikke tavlen ren, fordi du begynder i forsvaret«.

Gruppen bruger masser af humor, og der bliver ikke mindst gjort grin med lederen?

»Humor bruges til at lukke irritation og aggression ud på en socialt acceptabel måde. Gruppeføreren kan kun være en person, resten har rigtig meget respekt for fagligt, ellers vil det ikke gå. Man kan ikke blive gjort til grin dagen lang, hvis man ikke også har den anden side, og den er helt indiskutabel«.

Gør tonen det til en bedre gruppe?

»Det betyder meget, at lederen er fagligt dygtig, har social forståelse og kan sætte rammer og grænser. Man har en rigtig dygtig leder af gruppen, hvis han samtidig kan være omsorgsfuld«.

Hvad sker der, når gruppen har oplevet dræbte og sårede?

»Grupper reagerer forskelligt. Hver gang ser vi reaktioner som sorg, ængstelse, forskellige former for frygt, men også en meget stor kraft, der handler om, at et tab ikke må være forgæves. Jeg har aldrig oplevet en gruppe blive opløst efter en hændelse, men som regel sker der en form for reorganisering, måske fordi det er blevet tydeligt, at nogen i gruppen handlede eller reagerede på en særlig god eller hensigtsmæssig måde«.