AFSTEMNING. Lige gyldigt om briternes EU-afstemning ender med et ja eller et nej, mener Kristian Thulesen Dahl (DF), at resultatet kan bruges politisk i Danmark. (Arkiv)
Foto: LARS KRABBE

AFSTEMNING. Lige gyldigt om briternes EU-afstemning ender med et ja eller et nej, mener Kristian Thulesen Dahl (DF), at resultatet kan bruges politisk i Danmark. (Arkiv)

Britisk EU-afstemning

DF: Dansk folkeafstemning kan følge i kølvandet på britisk EU-valg

Uanset om briterne stemmer ja eller et nej ved EU-aftemning, vil Thulesen Dahl bruge resultatet til at føre Dansk Folkepartis EU-politik herhjemme.

Britisk EU-afstemning

Står det til Dansk Folkeparti, skal resultatet af Storbritanniens EU-afstemning bruges i dansk politik. Uanset resultatet af afstemningen.

Det skriver Berlingske på baggrund af et interview med partiets formand, Kristian Thulesen Dahl.

Hvis det 23. juni bliver et ja til den aftale, premierminister David Cameron har forhandlet på plads med EU-kommissionen, ønsker Dansk Folkeparti en lignende aftale for Danmark.

»Vi vil kræve, at Danmark tager positiv stilling til, om vi skal forlange det samme for Danmark, som Storbritannien har fået. Det kan være ved en folkeafstemning, hvis ikke vi kan blive enige her på Christiansborg«, siger Kristian Thulesen Dahl i interviewet med Berlingske.

Han fortsætter: »Hovedargumentet for en folkeafstemning er, at det stiller danske politikere ret stærkt over for Bruxelles. Og for én gangs skyld vil Danmark ikke blive slæbt hen til EU-truget. I stedet vil vi have defineret, hvad danskerne egentlig ønsker«.

Camerons aftale gør det blandt andet sværere at rejse ind i landet og opnå velfærdsydelser.

Ifølge Kristian Thulesen Dahl er et britisk ja som udgangspunkt at foretrække, fordi det vil gøre det lettere for Danmark at få en lignende aftale.

Et nej kan også bruges politisk

Hvis det omvendt bliver et nej, når briterne skal stemme, kan det også bruges som vand på Dansk Folkepartis EU-skeptiske mølle.

Kristian Thulesen Dahl anser det nemlig for mest sandsynligt, at Storbritanien indgår et alternativt samarbejde med EU, fordi det på flere områder er oplagt for begge parter at arbejde sammen. I interviewet med Berlingske siger han, at en lignende position i forhold til EU formentlig også vil give mening for Danmark, som allerede har en række forbehold i EU-samarbejdet.

Han forestiller sig et sted mellem Danmarks nuværende EU-medlemsskab og deltagelse i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor blandt andet Norge er med. Noget, DF-formanden også kan forestille sig en dansk folkeafstemning om, hvis den form for tilknytning viser sig mere attraktiv for Danmark end det nuværende medlemskab.

Udenrigsminister Kristian Jensen fortæller til Berlingske, at han ikke mener, at der er behov for den folkeafstemning, som hans parlamentariske grundlag slår på tromme for. For selv om EU også i hans øjne har store udfordringer med både finanskrisen og flygtninge- og immigrantkrisen, ser han det ikke som en løsning, at Danmark ryger ud i periferien af EU-samarbejdet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce