Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

DSB laver register over tusinder af rejsende til Sverige

Selskabet ser sig nødsaget til at kopiere alle rejsendes id-kort og gemme dem i en database. Ekspert: Det er ikke uproblematisk.

Annonce

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Omkring 8.000 pendlere plus tusindvis af andre togpassagerer vil fra 4. januar daglig blive registreret i en database over rejsende til Sverige. DSB vil nemlig ikke blot kontrollere, at passagererne har gyldig billedlegitimation, men også affotografere id-kortene og gemme data i et søgbart register.

»Vi skal kunne dokumentere over for svenske myndigheder, at der er gennemført id-kontrol. Derfor skal vi beholde oplysninger om de rejsende til Sverige, så længe det er nødvendigt«, lyder det i en kortfattet udtalelse fra DSB’s informationschef, Tony Bispeskov.

Selskabet oplyser til sine kunder, at oplysningerne gemmes, »så længe der er saglig begrundelse for det«. Hvor længe det er, hvilke persondata der konkret er tale om, og hvordan de opbevares, kan DSB ikke svare på lige nu.

»Men det er klart, at vi skal overholde datalovgivningen«, tilføjer DSB-chefen.

Risikerer kæmpebøder

Statsbanerne ser sig nødsaget til at oprette en database over sverigesrejsende, fordi de svenske myndigheder med den nye lov kan give transportøren – DSB – en bøde på 50.000 svenske kroner – 40.750 kroner – per tur, hvis id-kontrollen ikke er gennemført.

Hvis en passager efter DSB’s nye id-kontrol i lufthavnen smider sin legitimation ud ad vinduet, vil DSB dermed kunne dykke ned i registeret og vise de svenske myndigheder, at togselskabet har kontrolleret personen.

LÆS OGSÅ S og DF kritiserer regeringen: Læg ikke kontrolansvar på DSB

Politiken har spurgt HH Ferries, der skal id-kontrollere passagerer på færgeoverfarten Helsingør-Helsingborg, om selskabet også vil affotografere personernes id og lave en database. Den administrerende direktør i HH Ferries Group oplyser, at det ikke umiddelbart er planen.

»Vi laver en fysisk kontrol af passagererne«, siger Henrik Rørbæk uden at ville komme det nærmere.

En række krav til DSB-register

Da der umiddelbart er tale om almindelige personoplysninger – navn, billede og nationalitet – og ikke følsomme data om eksempelvis race og politisk tilhørsforhold, er DSB ikke forpligtet til at anmelde databasen til Datatilsynet. Men den massive registrering af personoplysninger medfører en række krav, som DSB skal leve op til for at føre en database i tråd med persondataloven.

Der følger en række problemstillinger ved at lave så omfattende en database

Peter Blume, professor

»Der følger en række problemstillinger ved at lave så omfattende en database, og selv om DSB ikke har pligt til at spørge Datatilsynet, vil det være naturligt alligevel at gøre det for at sikre, at det går ordentligt til«, siger Peter Blume, professor i persondataret ved Københavns Universitet.

Han forklarer, at det følger af loven, at DSB skal have en berettiget interesse i at registrere passagererne, og at den interesse skal veje tungere end hensynet til den registrerede borger. Om bødetruslen fra de svenske myndigheder er en tilstrækkelig tungtvejende interesse kan diskuteres, siger han.

LÆS OGSÅNorge gør klar til at indføre en af Europas skrappeste asylpolitikker

»Og så er DSB forpligtet til at oplyse de registrerede om, hvilke oplysninger der indsamles, hensigten med registreringen, og hvor længe oplysningerne gemmes. Som DSB oplyser varigheden nu, er det for upræcist; det skal være mere håndfast end det. Og man kan jo sige, at så snart passageren står af i Malmø eller Stockholm, kan DSB tørre sveden af panden, så hvorfor skulle de bevare oplysningerne i længere tid end det? Min vurdering vil være, at de maksimalt vil kunne tillade sig at gemme de her oplysninger i en måned«, siger Peter Blume.

DSB er desuden forpligtet til at oplyse, hvem der ud over DSB har adgang til registret. Selskabet oplyser, at det vil være folk fra det private vagtfirma Securitas, som skal gennemføre id-kontrollen og dermed også registreringen af passagererne på vegne af DSB. Persondataloven siger, at der skal foreligge en databehandleraftale mellem DSB og Securitas, hvor statsbanerne nøje instruerer sikkerhedsfirmaet i, hvordan data skal indhentes og opbevares. Om der eksisterer en sådan aftale, kan DSB ikke svare på, men Tony Bispeskov udtaler om valget af Securitas:

»Vi har valgt at få en ekstern partner til at foretage id-kontrollen, da opgaven er så stor, at vi ikke i DSB kan frigøre personale nok – slet ikke med så kort varsel«.

Ingen svar fra DSB

Politiken har stillet DSB en række praktiske og juridiske spørgsmål om registret, herunder hvilke øvrige danske og svenske myndigheder der vil kunne få adgang til databasen.

I en aktuel sag har Skat haft adgang til at trække passageroplysninger hos flyselskaberne til brug for toldkontrol, men på ulovlig vis har Skat givet oplysningerne videre til PET uden dommerkendelse. DSB kan på nuværende tidspunkt ikke svare på spørgsmålene.

LÆS OGSÅStriden om regning for id-kontrol blusser op

Pendlertalsmand Michael Randropp er bekymret over, at id-kontrollen vil accelerere: »Jeg kan forstå, at det til at begynde med vil være nok bare at vise studiekort. Men jeg kan være bange for, at det vil blive et krav at vise pas hver gang. Og så går jeg stærkt ud fra, at den her registrering alene er til for at dokumentere, at kontrollen har fundet sted. Skattemyndigheder eller andre skal ikke have adgang til registret, for så giver det hele slet ingen mening«, siger Michael Randropp.

Redaktionen anbefaler

DSB: Svensk grænsekontrol koster en million om dagen

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce