Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

Både tysk og dansk grænsekontrol - men tyskere forstår ikke danskerne

Selv om Tyskland selv har indført grænsekontrol mod Østrig, kritiseres den danske kontrol ved grænsen mod Tyskland. For mens Tyskland har taget imod 1,1 million flygtninge, har Danmark kun taget 20.000, lyder det fra en parlamentariker. Heller ikke politiet i Bayern forstår den nye danske grænsekontrol.

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Måske er den danske ordning lidt overflødig

Frank Koller, talsmand for grænsepolitiet

i Passau

i Bayern

Allerede i september sidste år indførte Tyskland midlertidig kontrol langs sin grænse til Østrig. Alligevel har det vakt furore og forargelse i vort sydlige naboland, at Danmark har gjort det samme ved grænsen til Tyskland, hvis magtfulde udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier hører til kritikerne af den danske ordning. Men der er ikke tale om tysk dobbeltmoral, men om simpel regning, mener Franz Thönnes, der er ordfører for skandinaviske spørgsmål i det tyske parlament for socialdemokraterne i SPD.

»I løbet af en meget kort periode i efteråret kom et meget stort antal asylansøgere, mange af dem uden at blive kontrolleret. I alt modtog vi 1,1 million flygtninge sidste år. Sverige tog i løbet af året imod 190.000 flygtninge, hvilket pr. indbygger er mere end noget andet land i Europa. I Danmark blev 20.000 flygtninge registreret i fjor«, siger Franz Thönnes.

Så den tyske irritation over den lukkede grænse mod Danmark er ikke et udtryk for dobbeltmoral?

»Der er forskellige situationer i de to lande, og det er kun en lille del af de reelle forskelle i den europæiske union. Viljen til at få kontrol over situationen er rigtig, men hvis det skal lykkes, er det vigtigt at finde løsninger, som rækker ud over de enkelte lande«, siger Franz Thönnes.

Grænser kun delvis lukket

Der er principielt set ikke nogen forskel på den tyske kontrol ved grænsen til Østrig og de danske initiativer, der trådte i kraft 4. januar. Begge ordninger er fuldt legale inden for Schengen-samarbejdet om fri bevægelighed inden for EU’s grænser. Og begge steder fungerer kontrollen kun delvis, rapporterer medier i begge lande, som uhindret har kørt over grænseovergange uden at skulle vise nogen form for papirer.

Frank Koller, der er kommissær og delstaten Bayerns talsmand for grænsepolitiet i den travle overgang i Passau mellem Østrig og Tyskland, kan ikke se »nogen væsentlig forskel på det, tyskerne gør, og det, Danmark er begyndt at gøre«.

»Men måske er den danske ordning lidt overflødig? I hvert fald har vi i over en måned tilbagesendt asylansøgere, som vil til Sverige eller Danmark. Vi kan ikke gøre andet end at sende dem tilbage til Østrig. Der får de, så vidt jeg ved, lov til at opholde sig i tre måneder, mens de finder ud af, hvad de så vil gøre. Det drejer sig vel dagligt om mellem 80 og 100 flygtninge, som ville have været til Skandinavien«, siger Frank Koller.

»Udfordring i mammutklassen«

I det, polititalsmanden beskriver som »et godt samarbejde«, har myndighederne i Tyskland og Østrig sammen fået ro omkring den grænse, som blev krydset af op imod 16.000 asylansøgere på enkelte weekender i sensommeren, da bølgen var på sit højeste. Dengang ville op imod 1.000 flygtninge videre til Danmark, Sverige eller Norge dagligt, men det tal er gået meget stærkt ned på det seneste. Og nu bliver kun asylansøgere, der har Tyskland som mål, sluppet over grænsen.

»Næsten alle de asylansøgere, der kommer til os, kommer med busser. I Østrig bliver de samlet og kørt til grænsen. Der giver vi dem et spørgeskema og får dem registreret. Langt de fleste er ærlige i spørgeskemaet og skriver, hvis de for eksempel vil til Skandinavien. Eneste mulighed for at komme videre til Danmark eller Sverige er, at man siger, at man vil søge asyl i Tyskland og så alligevel forsøger at komme videre. Jeg går ud fra, at det er det problem, danskerne vil løse med den nye kontrol«, siger talsmanden fra politiet i Bayern.

I forbindelse med sagen om masseovergreb mod kvinder i Köln nytårsnat har det været fremme, at det tyske forbundspoliti er belastet af, at mange betjente er og har været udkommanderet til tjeneste langs grænsen, så man ikke altid har haft mandskab nok i det sidste halve års tid.

»Det har været en udfordring i mammutklassen, hvad angår administration, logistik og mandskab. Men vi må klare det, så længe bølgen af asylansøgere er så voldsom. Da det var mest heftigt, måtte vi koncentrere os om det rent humanitære, så folk fik hjælp, men nu har vi tid til det rent politimæssige: at sørge for, at de alle bliver registrerede«, siger Frank Koller.

I Danmark vil man gerne have indført såkaldt transportøransvar, så de trafikselskaber, der fragter folk over grænsen, skal tjekke, om alle har gyldigt pas eller anden id?

»Det bruger vi ikke. Ved grænsen til Østrig er det tysk politi, som tjekker alle papirer. Det er en politiopgave«, mener Frank Koller.

På et pressemøde i Bruxelles i denne uge understregede den danske udlændingeminister Inger Støjberg (V), at tanken om transportøransvar ikke er opgivet. I første omgang er planen dog udsat, og det glæder trafikministeren i den tyske delstat Schleswig-Holstein, Reinhard Meyer, der endelig har svaret på et brev fra sin danske kollega, Hans Christian Schmidt, fra før jul.

»Vi er glade for, at den danske regering ikke har udelukket argumenterne fra delstatsregeringen i Schleswig-Holstein og kun gennemfører stikprøvekontroller på grænsen. Vi hilser også velkommen, at man har frasagt sig, at togpersonale og buschauffører skal gennemføre id-kontrol«, skriver Reinhard Meyer i sit brev.

Håber på snarligt åbne grænser

Selv om Tyskland selv har grænsekontrol, arbejder landet for at finde fælles løsninger. Og socialdemokraten Franz Thönnes håber stærkt, at grænserne snart kan være fuldt åbne igen, og at Danmark vil deltage i arbejdet på at finde europæiske løsninger med en kvoteordning.

»Det er på tide, at vi får indført et kvotesystem for flygtninge i Europa, som tager hensyn til landenes befolkning, økonomiske formåen, arbejdsløshed og antallet af tidligere asylansøgere. EU vil kun kunne bevare sin økonomiske styrke, hvis der også er et stærkt socialt sammenhold, indadtil og udadtil, som bygger på vores stærke værdier og erfaringer«, siger Franz Thönnes, som håber, at grænsekontrollerne snart kan ophæves.

»De er indført i henhold til Schengen-reglerne for akutte kriser. Derfor forventer jeg, at de ophæves, så snart det er muligt, så Europas statsledere kan få gennemført de fælles initiativer, man har vedtaget for flere måneder siden. Også selv om beslutningerne i Tyskland og Danmark er baseret på helt forskellige tal og dimensioner«.

Del link

Læs i magasinet

 Foto: Roald Als

Svenskerkrig

Grænsebommen over Øresund er et resultat af en vidt forskellig udlændingepolitik, men også af et elendigt dansk-svensk samarbejdsklima.

Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce