Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

Retur: Mohammed flygtede først til EU, så tilbage til Tyrkiet

Forholdene i Europa ses som så dårlige, at nogle asylansøgere vender tilbage til Tyrkiet, hvor de kom fra.

Annonce

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Syrere i Europa er ikke glade der heller

Mohammed Kadra, flygtning

Belgien har fået 13 asylsager færre at bekymre sig om, for syriske Mohammed Kadra og hans familie er rejst tilbage til Tyrkiet, hvor de kom fra. I december 2014 betalte han, hans to brødre og deres familier 5.000 dollar per næse (35.000 kr.) for pladser i et skjul på et fragtskib, der sejlede fra Mersin på den tyrkiske middelhavskyst til Italien. Derfra tog de tog via Frankrig til Bruxelles, som de havde fået anbefalet. Det blev en kæmpe skuffelse.

»Det lignede et fængsel«, siger Mohammed Kadra og viser billeder fra sit møde med det belgiske asylsystem.

Med hustru og datter blev han indlogeret i køjesenge på et værelse, der skulle deles med en fremmed syrisk familie og med kun et knap mandshøjt metalskab som adskillelse mellem de to familiers privatliv. Toilet og bad deltes med mange andre og lå en etage højere.

»Efter én dag flyttede vi ud og lejede en lejlighed«, siger Mohammed Kadra, der også er oprevet over, at de belgiske myndigheder valgte at skille hans familie fra hans to brødres familier.

LÆS OGSÅHårdere kontrol i Syddanmark kan få svenskerne til at droppe grænsekontrol

»Det, vi så på tv, inden vi rejste, var noget helt andet end det, det var. Vi troede, det ville være meget bedre. På tv så det velorganiseret ud, og som om der blev serveret god mad«, siger han.

I Syrien havde han tre butikker, der solgte elartikler og gav en god udbetaling, da lokaler og varelagre blev solgt. I Tyrkiet drev han op til flugten en café og en restaurant, så ikke bare havde han penge, han var også godt vant og foretagsom.

Enkeltbillet tilbage til Tyrkiet

I Belgien førte det ham dog ikke nogen vegne hurtigt nok. Han hyrede en marokkaner for 20 euro om dagen (150 kr.) til at oversætte for sig og tog på tæt ved daglige ture på markederne i Bruxelles for at lede efter arbejde, men uden held.

Hans datter blev syg, men måtte vente en måned på tid til behandling i det offentlige belgiske sundhedssystem, og heller ikke det havde han tålmodighed til.

»Jeg betalte selv 150 euro (1.200 kr.) for en tid i det private system«. Han forstår ikke, hvor utaknemmelige hans klager kan lyde i europæiske ører, for for ham handler flugten ikke kun om at komme i sikkerhed for krig. Den handler også om at komme væk fra et liv i uværdighed, hvad enten det er som undertrykt i sit eget land eller flygtning i et andet. Med til et værdigt liv hører arbejde og selvbestemmelse, og det kunne Belgien ikke tilbyde i den tid, han var der.

Han er ikke kræsen med sit arbejdsliv, men heller ikke en, der nødvendigvis tænker beslutninger meget grundigt igennem, før han fører dem ud i livet. Så efter seks måneder i Belgien var summen af skuffelser og frustrationer så stor, at der i Mohammed Kadra og hans brødres øjne ikke var andre muligheder end at gøre flugten til Europa om.

»Jeg kunne ikke sidde stille uden at arbejde og så endda med så få penge, som vi fik. Min hustru og jeg fik 1.000 euro (7.500 kr.) om måneden«.

I maj sidste år de købte enkeltbilletter til hele familien og fløj tilbage til Mersin i Tyrkiet, hvor de var blevet smuglet om bord på fragtskibet få måneder tidligere.

Politiken har hørt flere tilsvarende historier om syrere, der er blevet desillusionerede over forholdene for asylansøgere i EU-lande og er vendt tilbage til Tyrkiet. Tilsyneladende er der ingen tal på trafikken i den retning.

Mohammed Kadra arbejder nu på en syrisk café, der sælger hvæs af vandpiber, pizzaer, frugt- og gulerodsjuice. En kakkelovn buldrer af sted med affaldstræ og papir, og de syriske cafégæster, der kommer ind, trækker fugt og kulde med fra den ustandselige regn udenfor.

»Danmark og andre lande gør nar«

Flugtcirklen har ført familien tilbage, hvor den var for et års tid siden, men opsparingen er erstattet af en gæld på over 13.000 dollar (90.000 kr.). Penge, der var med til at betale smuglerne. Drømmen om et liv i Europa er erstattet af en virkelighed som flygtning i Tyrkiet, der ikke giver nogen rettigheder eller nogen garantier. Til gengæld er her bedre muligheder for dem, der gerne vil have arbejde og kan finde et.

»Jeg kan ikke svare klart på, om det havde været bedre at blive i Europa. Jeg tænker over det hele tiden, men så tænker jeg også på, hvor dårligt det var der. Her er det nu også dårligt, så jeg er ret forvirret«, siger han.

»Syrere her, der ikke har været i Europa, tror først ikke på mig, men når jeg så fortæller, hvordan det var, så gør de. Syrere i Europa er ikke glade der heller«.

Mohammed Kadras historie viser både, hvor kompliceret beslutningen om at flygte er, og at nogle flygtninges valg kan påvirkes af forringede økonomiske og fysiske forhold for asylansøgere. Men det gør ham vred, at nogle europæiske politikere lovgiver med det for øje.

»Danmark og andre lande gør nar ad folk ved at sige, at de tager imod flygtninge, og så behandler dem sådan. I så fald skulle I hellere tage at gøre en ende på Bashar al-Assad og tyranniet i Syrien. Vi ønsker ikke at rejse ud i verden og tigge om penge«, siger han.

I denne uge indførte Tyrkiet pludselig visumkrav for syrere, der ankommer med fly eller skib, og har dermed afskåret andre syrere i Europa fra at gøre som Mohammed Kadra.

Del link

Læs i magasinet

 Foto: Roald Als

Svenskerkrig

Grænsebommen over Øresund er et resultat af en vidt forskellig udlændingepolitik, men også af et elendigt dansk-svensk samarbejdsklima.

Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce