Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

Fem blev pågrebet under forsøg på at gå gennem Øresundstunnelen

Fodgængere på Øresund var asylansøgere i Danmark.

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Fem personer forsøgte i går ved 21.30-tiden at gå fra Danmark til Sverige i tunnellen under Øresund.

Flere bilister kontaktede søndag aften det svenske politi, der valgte at varsko sine danske kollegaer, da fodgængerne befandt sig på den danske side, skriver SVT Skåne.

Ifølge talsmand for det svenske politi kan der meget vel være tale om en ny rute for asylansøgere.

»Det her kan være første antydning af noget nyt. Vi ved jo, at asylansøgere forsøger at gå under tunnellen under Den Engelske Kanal«, siger informationsansvarlig Ewa-Gun Westford fra det svenske politi.

De pågældende kom dog ikke så langt, at de nåede ned i selve tunnellen. Ifølge Sanna Holmqvist, informationsmedarbejde på Øresundsbroen, blev fodgængerne standset på den danske side lige før nedgangen til tunnellen.

Havde allerede søgt asyl i Danmark

De blev taget af en dansk patrulje. Det viste sig ifølge Københavns Politi, at der var tale om en voksen mand og fire, der er registreret som mindreårige og som alle i forvejen har søgt asyl i Danmark. Politiet ved ikke, hvorvidt der er familiemæssige forbindelser mellem de anholdte.

Gruppen blev efter at være blevet pågrebet kørt til Sandholmlejren, hvor Røde Kors står for at få dem sendt tilbage til de asylcentre, de var indkvarteret i før forsøget på at spadsere over til svenskesiden.

Redaktionen anbefaler

Markant flere uledsagede flygtningebørn i Danmark

Unge drenge fra Syrien, Afghanistan og Eritrea kommer i stigende tal alene til Danmark, skriver DR.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce