Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

Inger Støjberg om børns traumer: Jeg er ikke psykolog

Live er slut. Folketinget har i dag førstebehandlet regeringens forslag til en strammere udlændingelov. Her er et referat af debatten.

Annonce

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Fakta

Lovforslagets punkter
  • Adgangen til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelse udskydes fra et til tre år.
  • Adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes.
  • Varigheden af opholdstilladelser begrænses. Flygtninge med konventionsstatus for to års ophold, flygtninge med beskyttelsesstatus får ét år.
  • Reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse strammes.
  • Der skal betales gebyr ved indgivelse af ansøgninger om bl.a. familiesammenføring og for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl.
  • Ekstraordinær asylrådgivning bliver stoppet.
  • Den øvre tidsgrænse for, hvor længe en asylansøger kan pålægges at betale for sit eget og sin families underhold mv. forlænges.
  • De økonomiske ydelser til asylansøgere nedsættes med 10 pct.
  • Politiet kan visitere en asylansøger og ransage asylansøgerens bagage med henblik på at sikre penge og værdigenstande til dækning af udgifterne til den pågældendes underhold.
  • Udlændingemyndighederne kan tage penge og værdigenstande til dækning af senere udgifter til asylansøgerens underhold i bevaring. (Genstande med særlig affektionsværdi er undtaget).
  • Asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for centrene afskaffes.
  • Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge ændres, så Danmark vælger såkaldt integrationsparate flygtninge.

Kilde: Folketinget.dk m.fl.

Politikerne i Folketinget har i dag diskuteret regeringens forslag til en ny udlændingelov, der på en række punkter strammer vilkårene for asylansøgere og flygtninge her i landet.

Der var på forhånd lagt op til en skarp debat om forslaget, der har fået en meget hård medfart af en stribe organisationer. Som udgangspunkt har regeringen flertal for sit forslag. De borgerlige partier samt Socialdemokraterne bakker op, mens venstrefløjen, Alternativet og de radikale er imod.

Regeringen vil blandt andet udskyde retten til familiesammenføring for visse flygtninge, konfiskere værdier fra flygtninge samt udvælge kvoteflygtninge, der er nemme at integrere. Lovforslagets punkter står i faktaboksen ved denne artikel.

Politiken fulgte med i debatten og opdaterede løbende denne tekst, når der var nyt at fortælle.

Klokken 15:10

Socialdemokraterne støtter forslaget fra regeringen. Det siger partiets udlændingeordfører Dan Jørgensen, der som den første stiger op på talerstolen og holder sin ordførertale for kollegerne i Folketinget. Socialdemokraternes politik på området går på to ben, bedyrer han. På den ene side ønsker partiet at hjælpe mennesker i nød. »Vi har et moralsk ansvar«. Men på den anden side føler partiet et ansvar for, at Danmark fungerer. Han lægger vægt på, at der sidste år kom 21.000 asylansøgere til Danmark. Det skal bringes ned, siger Dan Jørgensen, ellers »risikerer Danmark at ende som Sverige«.

Både økonomien og sammenhængskraften er truet af de mange asylansøgere, mener Dan Jørgensen.

»Vi ville hellere have været det foruden«, svarer Dan Jørgensen på et spørgsmål fra SF's ordfører Jacob Mark, der læser op fra høringssvar, at børn vil få traumer som følge af den udskudte familiesammenføring. Det er nødvendigt at begrænse antallet af flygtninge i Danmark for at sikre en god integration, uddyber Dan Jørgensen.

Klokken 15:23

Ulla Sandbæk fra Alternativet spørger ind til, hvordan Dan Jørgensen vurderer, det vil gå med integrationen, hvis forslaget vedtages. Dan Jørgensen svarer:

»Jeg tror ikke, at der er nogle enkelte elementer i forslaget, som bidrager til integrationen. Jeg anerkender, at nogle elementer vil gøre integrationen værre. Men vi støtter det, fordi hvis vi ikke gør noget alvorligt ved antallet, så vil integrationen blive endnu værre«.

Klokken 15:34

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen fortæller i sin ordførertale som ventet, at DF vil stemme for forslaget, selv om partiet godt kunne tænke sig endnu flere stramninger.

Det drejer sig blandt andet om et opgør med Menneskeretskonventionen samt oprettelsen af statsligt drevne flygtningelejre. Det fik partiet ikke med i lovforslaget under forhandlinger med regeringen.

Martin Henriksen advarer mod at fortabe sig i tekniske ændringer af lovforslaget, fordi der er langt alvorligere ting på spil.

»Det handler om, hvilket land vi gerne vil give videre til vores børn«, siger Martin Henriksen.

Han peger på, at mange flygtninge aldrig vil blive integreret i Danmark, da »vi er for forskellige«.

Klokken 15:57

Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth erklærer ikke overraskende, at partiet støtter Venstre-regeringens eget forslag. Ligesom Dan Jørgensen betoner ham, at det danske asylsystem er under pres som følge af den ekstraordinære situation, som Europa og Danmark befinder sig i med et rekordhøjt antal flygtninge.

Formålet med lovforslaget er at gøre det mindre attraktivt at komme til Danmark, siger han. Eksperter er ikke enige om, i hvor høj grad en stram udlændingepolitik har en direkte indflydelse på, hvor mange asylansøgere som kommer til Danmark, men Marcus Knuth betoner, at regeringens allerede gennemførte stramninger har haft en »mærkbar« effekt.

»Vi skal passe godt på Danmark. Indrejsetallet må ikke løbe løbsk«, siger Marcus Knuth.

Både de radikale og Enhedslisten borer i, at børn risikerer at opholde sig i årevis i asylcentre, mens deres sag bliver behandlet.

Forslaget lægger nemlig op til, at ansøgere ikke kan bo uden for centrene. Marcus Knuth understreger, at sagsbehandlingen skal gå så hurtigt som muligt. De to partier henviser til en udtalelse fra daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i 2007 ifølge Sofie Carsten Nielsen (R) sagde noget i retning af, at børn ikke skal fejre tiårs fødselsdag på et asylcenter.

Situationen er en ganske anden i dag med et helt andet pres på asylsystemet end dengang, siger Marcus Knuth uden dog at svare direkte på spørgsmålet om tiårs fødselsdagen.

»Vi har ikke lyst til at gøre det her, men det er nødvendigt, fordi vi er under et historisk stort flygtningepres. Ellers ender vi i en situation som i Sverige, hvor hele velfærdssamfundet er truet«, svarer Marcus Knuth på et spørgsmål om, hvorfor børn skal vente tre år på at blive familiesammenført til Danmark.

Klokken 16:13

Enhedslisten kan ikke stemme for lovforslaget, siger politisk leder Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun taler om, at lovforslaget med sine 95 sider er meget omfattende og klumper en masse forskellige stramninger sammen, som burde have været delt op i flere lovforslag. Hun forestiller sig, at »mon ikke hensigten med at tage smykker fra flygtninge var at sende et signal til verden om, at Danmark ikke er et rart sted at være?«.

»De mange elementer i forslaget har en ting til fælles. De skal skræmme folk, hvis liv er i fare, fra at søge til Danmark. Altså mennesker, som flygter fra Islamisk Stat og Assad i Syrien. Fokus er ikke, hvordan vi kan hjælpe de nødlidende ofre for verdens måske største flygtningekrise nogensinde. Nej fokus er, hvordan vi kan skræmme flygtninge væk fra Danmark«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Med henvisning til blandt andet Institut for Menneskerettigheders høringssvar siger Johanne Schmidt-Nielsen, at »det her lovforslag er stærkt kontroversielt i forhold til vores internationale forpligtelser«. Hun henviser til, at regeringen selv i lovforslaget skriver, at »der er en vis risiko for«, at forslaget strider mod menneskerettighederne.

»Tænk, at vi er kommet dertil«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Klokken 16:18

Liberal Alliances udlændingeordfører Simon Emil Ammitzbøll oplyser, at LA stemmer for forslaget.

Han bryster sig af, at partiet har fået regeringen til at lade flygtningene beholde vielsesringe og andre værdier med særlig affektionsværdi. Han opfordrer desuden regeringen til at stille sig i spidsen for en international opdatering af konventionerne, så de bliver mere tidssvarende. Han siger, at stramningerne i lovforslaget er nødvendige.

»Vi er ikke forpligtet til at ødelægge vores eget land«, siger han med henvisning til det pres, antallet af asylansøgere lægger på det danske velfærdssamfund.

Klokken 16:29

Jacob Mark fra SF spørger igen og igen Liberal Alliances ordfører Simon Emil Ammitzbøll om hjælpen til nærområderne, som LA-ordføreren flere gange fremhæver som vigtig. Hvad vil Liberal Alliance gøre?, vil Jacob Mark vide.

Svaret fra Ammitzbøll lyder, at LA har nye initiativer på vej. Og der ville være »milliarder« til rådighed, hvis der bare kom 5-10.000 asylansøgere til Danmark om året i stedet for som sidste år 21.000 og i år måske »25.000-30.000«.

Klokken 16:40

Ulla Sandbæk fra Alternativet læser op fra Inger Christensens digt 'Et samfund kan være så stenet' fra 1969:

Et samfund kan være så stenet

at alt er en eneste blok

og indbyggermassen så benet

at livet er gået i chok,

og indbyggermassen så benet

at livet er gået i chok.

Og hjertet er helt i skygge

og hjertet er næsten hørt op

til nogen begynder at bygge

en by, der er blød som en krop,

til nogen begynder at bygge

en by, der er blød som en krop.

Hun bedyrer, at lovforslaget strider imod alt, hvad hun står for som menneske. Hun henviser særligt til, at organisationer i høringssvar peger på, at børn på flugt bliver adskilt fra deres familier i tre år og vil få traumer af adskillelsen. Savnet af dem, man elsker, er noget af det værste, man kan blive udsat for, siger hun.

Venstres Marcus Knuth svarer igen.

Vil du gerne have en situation som i Sverige med op mod 200.000 asylansøgere om året og en regning på 60 milliarder kroner? Det er selvfølgelig »problematisk«, erkender Ulla Sandbæk.

Hun opfordrer regeringen til at tilslutte sig EU's fordeling af asylansøgere, ligesom det er nødvendigt med en egentlig Marshall-hjælp til nærområderne, »så flygtningene får lyst til at blive der«, siger hun.

Klokken 16:50

Den radikale næstformand Sofie Carsten Nielsen opfordrer i sin tale til en fælles europæisk løsning på flygtningekrisen. Hun erkender dog, at »det går helt elendigt« med at finde fælles fodslag i EU og omfordele flygtningene.

Martin Henriksen (DF) beder ordføreren om at komme med et bud på, hvor mange mennesker Danmark kan tage imod. Fantastisk godt spørgsmål, siger Sofie Carsten Nielsen. Hun drejer den rundt til, at DF's formand Kristian Thulesen Dahl på et møde selv blev spurgt til et tal og ikke ønskede at komme med et bud, da det afhænger af så mange forhold. Sofie Carsten Nielsen vælger samme udvej.

Men Martin Henriksen vil så vide, om de radikale mener, at der er komme for mange asylansøgere til Danmark? Vi er kommet med mange forslag til massiv indsats i nærområderne, så der er færre som flygter til Europa og Danmark, svarer Sofie Carsten Nielsen uden at svare direkte på spørgsmålet.

De radikale støtter ikke lovforslaget.

Klokken 16:57

Jacob Mark er SF's udlændingeordfører. Fra talerstolen fortæller han, hvordan han inden jul arbejdede meget på Christiansborg og ikke så sin familie. Han talte med en del politikere, og de glædede sig alle til at komme hjem og være sammen med deres familier.

»Sådan tror jeg de fleste mennesker har det«, siger han.

Og derfor kan SF ikke stemme for et forslag, der lader børn vente tre år på at blive familiesammenført i Danmark. Han er bekymret over, at så mange organisationer i høringssvar argumenterer for, at netop den del af lovforslaget strider imod internationale konventioner, som Danmark har forpligtet sig til at leve op til.

Og på sin blok har han skrevet sit eget lille digt. Fire linjer, som han læser op:

Hvis alle løfter mere,

Vil der komme færre.

Men hvis alle spærrer sig inde,

Så vil ingen vinde.

Klokken 17:09

Lovforslaget forebygger det pres, der bliver lagt på Danmark, siger Naser Khader, udlændingeordfører for de konservative, der støtter lovforslaget.

I stedet for at tale så meget om, hvordan flygtninge i EU skal fordeles, så skal vi hellere tale om, hvordan vi forhindrer, at folk flygter, lyder det fra de konservatives ordfører.

Han understreger, at konservative har fået oplyst, at lovforslaget holder sig inden for konventionernes rammer. Han bliver af Alternativets ordfører Ulla Sandbæk spurgt til, hvordan han og regeringen kan sige det, når høringssvarene tegner det stik modsatte billede: »Det må komme an på en prøve, hvem der har ret«, siger Naser Khader

Klokken 17:40

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) går som den sidste politiker på talerstolen og gør rede for, at der har været mange »misforståelser, måske også bevidste misforståelser« vedrørende regeringens forslag om at tage værdigenstande fra flygtninge.

»Det er et rimeligt princip, at det offentlige ikke betaler for dem, som kan klare sig selv«, siger hun og uddyber, at det i et kommende ændringsforslag udelukkende vil være genstande og kontante beløb på over 10.000 kroner, der kan blive konfiskeret.

Genstande med »særlig affektionsværdi« er undtaget. Hun fortsætter med at fortælle, at formålet med lovforslaget er at få antal asylansøgere ned.

»Samlet set vil vores forslag føre til, at antallet af asylansøgere holdes på et fornuftigt niveau, så vi bedre kan integrere dem, som er her«, siger Inger Støjberg.

Et af de hårdeste kritikpunkter mod regeringen i de høringssvar, som organisationer har skrevet, handler om retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.

De skal have tre års lovligt ophold i Danmark, før de kan søge om at få børn og ægtefælle her til landet. Det betyder, at børn risikerer at vente i en krigszone eller i en flygtningelejr i nærområdet med deres ene forælder i tre år plus sagsbehandlingstid, før de kan komme til Danmark.

Red Barnet peger på, at det »kan bidrage til, at børns liv og overlevelse sættes på spil«, mens blandt andre Dansk Psykolog Forening vurderer, at det vil føre til, at flere flygtningebørn får traumer.

Deler Støjberg den opfattelse?, vil SF's ordfører Jacob Mark vide.

»Jeg er ikke psykolog. Men det er klart, at jeg læser høringssvarene med interesse. Der er ingen tvivl om, at kommer man til Danmark, så vil man gerne have sin familie hertil. Men jeg skal afveje det ønske med den opgave, vi står over for. Det er ærlig sag at sige, at jeg godt vil begrænse antallet af flygtninge, og en af metoderne er at ændre reglerne for familiesammenføring«, siger Inger Støjberg.

Hun mener, at Danmark behandler folk, der får status som flygtninge, »ganske udmærket«.

»Jeg har en forpligtelse til at passe godt på Danmark. Det gælder vores økonomi, det fundament og det værdiset, som vores land bygger på. Derfor har jeg en forpligtelse til at sørge for, at der ikke kommer flere til Danmark, end vi kan integrere«, siger Inger Støjberg, før førstebehandlingen af lovforslaget slutter.

Den videre behandling af lovforslaget overgår til politikerne i Folketingets udvalg for udlændinge- og integrationspolitik.

Redaktionen anbefaler

Nogle vil dø: Her er ti citater om børn fra høring om udlændingelov

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce