Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

Johanne Schmidt-Nielsen: Danmark sætter turbo på et strammerkapløb mod bunden

Interview. Den nye udlændingelov er som at tisse i bukserne, mener Enhedslistens politiske leder. Selv vil hun forene flygtningefamilier i Danmark uden ventetid.

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Hvorfor er Enhedslisten imod den foreslåede stramning af familiesammenføring?

»For det første mener jeg, at de principper om familiens enhed, som vi blandt andet har tilsluttet os i Flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er vældig fornuftige. Det vil sige, at man så vidt muligt skal arbejde for, at familier ikke splittes ad. Krig splitter desværre familier ad. Det ved alle. Jeg mener, at et land som Danmark i denne situation bør gøre, hvad vi kan, for at familier genforenes. For det andet er der mange uretfærdigheder i muligheden for at komme ud af krigszoner og få beskyttelse. En rask ung mands chance for at overleve turen i en gummibåd over Middelhavet er markant større end for eksempel et barns, ligesom at det er farligere for en kvinde end en mand at være på flugt på grund af risikoen for seksuelle overgreb. Reglerne om familiesammenføring forsøger at komme nogle af de uretfærdigheder til livs ved at give den flygtede mand mulighed for at få kone og børn i sikkerhed«, siger Enhedslistens politiske leder Johanne Schmidt-Nielsen.

Flygtningene rejser gennem hele Europa for at komme til Danmark. De kan vel vælge at rejse til et andet land og dermed slippe for de stramme danske regler?

»Ja, det er rigtigt«.

Så hvorfor er det vores ansvar, når de aktivt vælger at rejse hele vejen fra Middelhavet op gennem hele Europa til Danmark?

Fakta

Lovforslag nummer 87

Folketinget førstebehandlede denne uge regeringens forslag til en stramning af udlændingeloven. Regeringen har flertal for sit forslag, da de øvrige borgerlige partier samt Socialdemokraterne har sagt, at de stemmer for. De radikale SF, Enhedslisten og Alternativet er imod. Her er lovforslagets punkter:

  • Adgangen til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelse udskydes fra et til tre år.
  • Adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes.
  • Varigheden af opholdstilladelser begrænses. Flygtninge med konventionsstatus for to års ophold, flygtninge med beskyttelsesstatus får ét år.
  • Reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse strammes.
  • Der skal betales gebyr ved indgivelse af ansøgninger om bl.a. familiesammenføring og for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl.
  • Ekstraordinær asylrådgivning bliver stoppet.
  • Den øvre tidsgrænse for, hvor længe en asylansøger kan pålægges at betale for sit eget og sin families underhold mv. forlænges.
  • De økonomiske ydelser til asylansøgere nedsættes med 10 pct.
  • Politiet kan visitere en asylansøger og ransage asylansøgerens bagage med henblik på at sikre penge og værdigenstande til dækning af udgifterne til den pågældendes underhold.
  • Udlændingemyndighederne kan tage penge og værdigenstande til dækning af senere udgifter til asylansøgerens underhold i bevaring. (Genstande med særlig affektionsværdi er undtaget).
  • Asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for centrene afskaffes.
  • Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge ændres, så Danmark vælger såkaldt integrationsparate flygtninge.

Kilde: Folketinget.dk m.fl.

»Alle lande, der kan, bør påtage sig et ansvar for at hjælpe mennesker, hvis liv er i fare, når vi står i en verdenshistorisk flygtningekrise«.

Flygtninge skræmmes væk

Mener du ikke, at Danmark har taget et ansvar? Vi er et af de lande, som har taget allerflest flygtninge i 2015 i forhold til vores størrelse?

»Jeg mener bestemt, at Danmark tager et ansvar og heldigvis for det, men det går den forkerte vej, når vi forringer muligheden for familiesammenføring. Forringelsen rammer især kvinder og børn, og jeg frygter, at den type stramninger smitter, så vi er med til at igangsætte et ræs mod bunden. Jeg ved godt, at formålet med at udskyde retten til familiesammenføring til tre år for den gruppe, som får midlertidig beskyttelsesstatus, er at skræmme flygtningene væk. For det første synes jeg, at det er et trist svar på en verdenshistorisk flygtningekrise. For det andet risikerer man at igangsætte et strammerkapløb. Det bliver som at tisse i bukserne, for så kommer de enkelte landes stramninger til at ophæve hinandens betydning«.

Hvorfor er det ikke rimeligt, at vi strammer reglerne, når vi er et af de lande i Europa, som har taget allerflest flygtninge, mens der er andre lande, som har taget forsvindende få?

»Det er i allerhøjeste grad afgørende, at et land som Danmark holder fast i grundlæggende principper som familiens enhed. Når for eksempel Lars Løkke går ud i internationale medier og siger, at nu skal man forringe Flygtningekonventionen, så frygter jeg da, at lande som Libanon og Jordan lader sig inspirere og siger: Hvorfor skulle vi så løfte et så stort flygtningeansvar?«.

Hvor i konventionerne står der noget om, at børn har ret til at være sammen med begge deres forældre samtidig. Barnet vil jo fortsat være sammen med den ene forælder i ventetiden?

»Familiens enhed skal man respektere. Når Danmark giver asyl til en far, der er flygtet fra Syrien, så siger vi fra dansk side, at denne mand ikke kan sendes til Syrien, for så vil hans liv være i fare. Han kan ikke udleve sit familieliv i Syrien. Familien kan kun forenes uden for Syriens grænser, og denne mand har nu fået beskyttelse i Danmark. Derved er børnene også beskyttet. Vi anerkender, at far vil være i livsfare i Syrien. Dermed anerkender vi også, at familien ikke kan leve samlet i Syrien. Desuden er en af styrkerne i regler om familiesammenføring, at de kompenserer en lille smule for det faktum, kvinder og børn har sværere ved at flygte end mænd«.

LÆS ARTIKELFN-organ uddeler tørre tæsk til regeringens asylstramninger

Hvorfor har de ret til at have et familieliv i Danmark, når de kommer hele vejen fra Syrien op gennem Europa? De kan jo vælge at have et familieliv i andre lande, som har andre regler. Hvorfor har de ret til at være en forenet familie i Danmark?

Fakta

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Artikel 8 Ret til respekt for privatliv og familieliv

  • Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
  • Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed.

»Det er et ekstremt vigtigt princip, at vi må søge at forene familier, som splittes ad på grund af krig - ikke mindst af hensyn til børnene. Jeg vil meget nødig have, at den tankegang med stramninger spreder sig. Det andet er, at jeg er helt enig i, at der er behov for en langt mere retfærdig fordeling. Derfor synes jeg også, at det eneste realistiske svar på flygtningekrisen er, at man både internationalt gennem FN og i Europa gennem EU arbejder for en solidarisk fordeling. Jeg ved godt, det er op ad bakke, men jeg mener sådan set, at det er det mest realistiske svar, fordi strammerkapløbet...«.

Det er op ad bakke

Er det ikke en gratis omgang at sige, at I arbejder for en løsning på verdensplan og i EU? Det har man forsøgt i årevis, uden at det er lykkes. Hvad får dig til at tro, at det pludselig skal lykkes nu?

»Danmark har jo ikke bidraget til arbejdet for en fælles fordeling desværre«.

Det er ikke det, jeg spørger om. Jeg spørger om, hvad der får dig til at tro, at vi kan få en fælles europæisk løsning på det problem, når der er så mange lande, som ikke er interesserede i en fælles løsning?

»Jeg kan sagtens forstå den følelse af at give op. Den kan jeg også blive ramt af. Men selv om det er op ad bakke, så er det den eneste realistiske måde at håndtere denne situation på. Selvfølgelig kombineret med en massiv indsats for at stabilisere de nærområder, folk flygter fra«.

LÆS ARTIKEL»Det er ikke noget, vi gør med glæde, men af nød«

Skal Danmark så lade være med at stramme sine regler, indtil der ligger en fælles europæisk løsning på flygtningekrisen?

»Ja. Dels fordi Danmarks stramninger får voldsomme konsekvenser for de mennesker, de går ud over. Dels fordi vi gennem stramningerne sætter turbo på et strammerkapløb, som får dybt alvorlige konsekvenser for verdens flygtninge. Samtidig kommer stramninger i de enkelte lande til at ophæve hinanden«.

Du siger, at vi ikke skal stramme reglerne. Sådan har Sverige gjort. De gav alle syrere permanent ophold. De fik 160.000 asylansøgere til Sverige sidste år. Skal vi følge Sveriges eksempel og tage et tilsvarende antal i forhold til vores lands størrelse, altså måske omkring 90.000?

»Nej. Sverige står med en alt for stor opgave. Præcis derfor bør Danmark stille sig i spidsen af arbejdet for en fælles fordeling af asylansøgere og flygtninge«.

Hvornår er det realistisk, at der ligger en europæisk aftale om en fælles fordeling?

»Jeg ville ønske, at jeg kunne svare på det, men det kan jeg ikke«.

Hvad vil Enhedslisten gøre i mellemtiden, inden der kommer en europæisk aftale?

»Vi vil presse på for, at det er den vej, man går. Samtidig må jeg sige, at der er langsigtede konsekvenser af den slags stramninger, som ikke er tænkt igennem. Selv hvis man er enig i formålet om at skræmme flygtninge væk fra Danmark, så bliver det en kort fornøjelse...«.

Integrationen tager skade

Du svarer stadig ikke på, hvad Enhedslisten foreslår, at vi gør, i og med at der ikke er udsigt til en europæisk aftale? Du svarer, at vi skal prøve, men indtil videre er der intet, som tyder på, at vi skulle få den aftale. Hvad kan Enhedslisten ellers foreslå andet end at sige, at regeringens forslag er forkert?

»For det første mener vi, at vi skal arbejde for en fælles fordeling i Europa og verden og en massiv indsats for en stabilisering af nærområderne. For det andet mener vi, at man bør tage integrationsopgaven i Danmark langt mere alvorligt. Mange af de stramninger, som sker netop nu, får voldsomme konsekvenser for integrationen. Dermed gør man det sværere at løfte den opgave, det er at give beskyttelse til mennesker på flugt. Den lave integrationsydelse har også til formål at skræmme mennesker væk, men den betyder også, at nogle flygtninge isoleres i fattigdom«.

LÆS REFERAT AF DEBATInger Støjberg om børns traumer: Jeg er ikke psykolog

Så du har ingen forslag til, hvad Danmark skal gøre for at håndtere den flygtningestrøm, der kommer til Danmark i øjeblikket?

»Der er ikke en ren dansk løsning på en verdenshistorisk flygtningekrise. Der er internationalt samarbejde«.

Så du vil ikke være med til nogle former for stramninger af den danske udlændingelov?

»Jeg synes, at Danmark har en vældig stram flygtningepolitik. Jeg synes bestemt ikke, der er grund til at stramme. Tværtimod. Dels fordi vi risikerer at inspirere andre lande, og dels fordi vi med disse stramninger forringer muligheden for integration af flygtninge her i landet«.

Hvordan vil du skaffe alle de penge, der skal bruges til at integrere flygtninge? Vi taler om tocifrede milliardbeløb om året?

»For det første tror jeg, at de stramninger, vi ser på integrationsydelsen nu, kommer til at blive endnu dyrere på sigt, fordi man skubber mennesker væk fra det danske arbejdsmarked og væk fra det danske samfund. Man spænder ben for integrationen. Kommunerne har ikke boliger, der er så billige, at der kan betales med den her lave ydelse. Det ender med at blive dyrere. Al politik er en prioritering. Nu så jeg en overskrift i Ekstra Bladet forleden, som hed noget i stil med, 'Asylkaos - topskattelettelserne er i fare'". Jeg vil godt gå af med mine topskattelettelser for til gengæld at kunne hjælpe mennesker på flugt fra Islamisk Stat og Syriens præsident Assad«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Redaktionen anbefaler

Nogle vil dø: Her er ti citater om børn fra høring om udlændingelov

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce