Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

Den katolske kirke kritiserer regeringens udlændingelov

Biskop Czeslaw Kozon siger, at børn risikerer »at gå til grunde« i ventetid på familiesammenføring. En »balancegang«, svarer Venstre.

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Lovforslaget om stramninger af udlændingepolitikken er urimeligt. Det mener den katolske kirke i Danmark, der i et høringssvar kritiserer V-regeringens forslag, der blandt andet strammer betingelserne for familiesammenføring, gør det sværere at få permanent ophold og lægger op til at konfiskere større værdier fra asylansøgere.

Venstre afviser imidlertid kritikken.

Underskriver på svaret fra kirken er den romersk-katolske biskop af København, Czeslaw Kozon.

»Lovforslaget vil forringe forholdene for mennesker, der søger asyl i Danmark. Vi må besinde os på vor pligt som samfund til at møde alle, der har behov for vor hjælp, med åbenhed. De forhold, vi byder flygtninge og asylansøgere, bør altid være rimelige og tilstrækkelige til at sikre og understøtte den enkelte og familien«, skriver han.

Sidste år søgte omkring 21.000 personer asyl her i landet. Danmark er et af de lande i Europa, der modtager flest asylansøgere i forhold til indbyggertal. Regeringen har argumenteret for, at det af hensyn til Danmarks økonomi og samfundets sammenhængskraft er nødvendigt at stramme udlændingepolitiken. Den katolske kirke er uenig.

»Lovforslaget går videre i forringelsen af flygtningenes forhold, end det med rimelighed kan siges at være nødvendigt for at sikre vort samfunds stabilitet og de danske borgeres velfærd«, skriver den.

LÆS ARTIKELInger Støjberg om børns traumer: Jeg er ikke psykolog

Fakta

Lovforslag nummer 87

Folketinget førstebehandlede sidste uge regeringens forslag til en stramning af udlændingeloven. Andenbehandlingen er torsdag i denne uge. Regeringen har flertal for sit forslag, da de øvrige borgerlige partier samt Socialdemokraterne har sagt, at de stemmer for. De radikale SF, Enhedslisten og Alternativet er imod. Her er lovforslagets punkter:

  • Adgangen til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelse udskydes fra et til tre år.
  • Adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes.
  • Varigheden af opholdstilladelser begrænses. Flygtninge med konventionsstatus for to års ophold, flygtninge med beskyttelsesstatus får ét år.
  • Reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse strammes.
  • Der skal betales gebyr ved indgivelse af ansøgninger om bl.a. familiesammenføring og for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl.
  • Ekstraordinær asylrådgivning bliver stoppet.
  • Den øvre tidsgrænse for, hvor længe en asylansøger kan pålægges at betale for sit eget og sin families underhold mv. forlænges.
  • De økonomiske ydelser til asylansøgere nedsættes med 10 pct.
  • Politiet kan visitere en asylansøger og ransage asylansøgerens bagage med henblik på at sikre penge og værdigenstande til dækning af udgifterne til den pågældendes underhold.
  • Udlændingemyndighederne kan tage penge og værdigenstande til dækning af senere udgifter til asylansøgerens underhold i bevaring. (Genstande med særlig affektionsværdi er undtaget).
  • Asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for centrene afskaffes.
  • Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge ændres, så Danmark vælger såkaldt integrationsparate flygtninge.

Kilde: Folketinget.dk m.fl.

Regeringen ser ud til at have politisk flertal for sit forslag, da både de øvrige borgerlige partier samt Socialdemokraterne støtter det. Internationalt har forslaget om at tage værdier fra flygtninge vakt opmærksomhed. Den del har også fyldt mest i den politiske debat herhjemme, da regeringen to gange har justeret forslaget, så det nu kun er genstande, der er mere end 10.000 kroner værd, som kan blive konfiskeret. Genstande med særlig affektionsværdi er undtaget.

I høringssvarene er det imidlertid især forslaget om stramningen af betingelserne for at søge om familiesammenføring, der får en hård medfart. Regeringen og et politisk flertal vil lade flygtninge med midlertidig beskyttelse i Danmark vente tre år, før de kan søge om at få deres ægtefælle og børn til landet. Omkring 20 procent af de flygtninge, der får ophold i Danmark, får midlertidig beskyttelse og falder dermed ind under stramningen.

Børns liv og overlevelse sættes på spil, mener kritikere

Organisationer peger på, at det kan koste børn livet, at de skal vente tre år plus sagsbehandlingstid i en krigszone eller i en flygtningelejr tæt på hjemlandet. Red Barnet skriver eksempelvis, at forslaget kan sætte børns liv og overlevelse på spil, mens SOS Racisme slet og ret skriver, at nogle børn vil dø i ventetiden.

Andre som Dansk Psykolog Forening betoner, at mange af de børn, som bliver familiesammenført til Danmark efter tre års ventetid, vil have udviklet traumer i den periode, hvilket gør det sværere at integrere dem.

Biskop Czeslaw Kozon erkender, at »det ikke er nogen nem opgave at håndtere flygtningesituationen«.

»Men vi appellerer overordnet til, at man tager så mange humanitære hensyn som overhovedet muligt. Vi anser det for en menneskeret at være sammen med sin familie. Stramningen af regler for familiesammenføring er blandt andet en forringelse for flygtninges mulighed for at være sammen med deres børn«, siger han.

Flere kritiskere - blandt andre FN's Flygtningehøjkommissariat og Institut for Menneskerettigheder - mener, at stramningen af reglerne for familiesammenføring strider mod en række konventioner, som Danmark har forpligtet sig på at leve op til. Regeringen skriver i sit lovforslag, at der er »en vis risiko for«, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en konkret sag vil komme frem til, at kravet om tre års ophold vil være i strid med menneskerettighederne.

LÆS ARTIKELFN-organ uddeler tørre tæsk til regeringens asylstramninger

Men regeringen konkluderer, at der er størst chance for, at regeringen vinder en sag, al den stund at flygtningene netop har »midlertidig beskyttelse« i Danmark og ikke skal opholde sig her permanent.

Czeslaw Kozon siger om lovstramningen, at »det er særligt slemt, når det går ud over børn«.

Børn er værgeløse, hvorimod et voksent menneske formentlig lettere kan klare sig igennem. I ventetiden på familiesammenføring risikerer børn at blive udsat for overgreb, ligesom de simpelthen kan gå til grunde

Czeslaw Kozon

»Børn er værgeløse, hvorimod et voksent menneske formentlig lettere kan klare sig igennem. I ventetiden på familiesammenføring risikerer børn at blive udsat for overgreb, ligesom de simpelthen kan gå til grunde«, siger han.

Venstre kan godt være sig selv bekendt

Jan E. Jørgensen er medlem af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg for Venstre. Han har læst høringssvaret og understreger, at stramningen af reglen om familiesammenføring kun gælder flygtninge, der ikke er individuelt forfulgt og dermed kun midlertidigt får beskyttelse i Danmark. Han er uenig med den katolske kirke og kalder stramningen »nødvendig«.

»Det er en balancegang. Det erkender vi fuldt og helt. På den ene side vil vi gerne tilbyde forhold og fremstå med en åbenhed, som gør, at vi kan være os selv bekendt. På den anden side ønsker vi ikke at fremstå som så åbne og attraktive, at det i sig selv gør, at relativt mange vælger at tage ophold i Danmark. Den balance har vi fundet med lovforslaget«, siger Jan E. Jørgensen.

Regeringens skræmmebillede er Sverige, der har givet alle syrere permanent ophold. Sidste år søgte 160.000 personer asyl i Sverige, der har store problemer med at skaffe plads til de mange ansøgere. Sverige er ved at stramme sine egne regler.

Der er ved at sprede sig en erkendelse af, at folk ikke bare fllygter fra noget, men også aktivt vælger, hvor de vil hen

Jan E. Jørgensen

»Svenskerne valgte at stå med åbne arme, sige velkommen og rulle den røde løber ud. De har fortrudt. Uforholdsmæssigt mange flygtninge er taget til Sverige, og den hidtidige svenske politik har sat gang i en folkevandring op gennem Europa fra syd til nord«, siger Jan E. Jørgensen.

LÆS ARTIKEL»Det er ikke noget, vi gør med glæde, men af nød«

Asylansøgerne er kun »første bølge«, siger han.

»Bagefter kommer alle familiesammenføringerne, som vi nu gør noget ved. De faktiske forhold i jernindustrien er nemlig, at vi fremstår som et land, det er attraktivt at søge til. Der er ved at sprede sig en erkendelse af, at folk ikke bare flygter fra noget, men også aktivt vælger, hvor de vil hen. Og derfor har vilkårene altså betydning for antallet. Allerede nu har vi praktiske udfordringer med at finde plads til folk. Det er nødvendigt at gøre noget, og jeg mener, at vi behandler folk rimeligt. Især når man sammenligner med de forhold, andre lande byder flygtninge«, siger Jan E. Jørgensen (V).

Folketinget andenbehandler torsdag formiddag regeringens lovforslag om stramninger af udlændingeloven.

Redaktionen anbefaler

Nogle vil dø: Her er ti citater om børn fra høring om udlændingelov

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce