Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

Professor: 3-årsregel er i strid med konvention

Men Jens Vedsted-Hansen kalder det »usikkert«, om en dansk domstol vil nå samme konklusion.

1
Annonce

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Det er i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til familieliv at lade flygtninge vente tre år på at få familiesammenføring. Det vurderer Jens Vedsted-Hansen, der er professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet og ekspert i menneskerettigheder.

»Men det er usikkert, om en dansk domstol vil nå frem til samme konklusion. Spørgsmålet er, om de danske domstole - og i sidste ende Højesteret - vil sige, at det er meningen, at dansk lov skal overholde konventionen, eller om de ud fra det lovforberedende arbejde vil vurdere, at regeringen har været villig til at bryde konventionen, og det er domstolene i så fald måske også - for nu at sige det brutalt og kort«, sige Jens Vedsted-Hansen.

LÆS ARTIKELFra 107 til 55 asylansøgninger om dagen: Flygtningestormen er aftaget

Professoren siger, at det er sjældent, at man i Menneskeretsdomstolens praksis kan finde sager, der passer præcis til den nye sag eller problemstilling, der rejses. Derfor behøver Institut for Menneskerettigheder altså ikke at henvise til tidligere sager, der er direkte sammenlignelige med den nuværende strid om 3-årsreglen.

»Hvis man kun skulle tage højde for sager, der minder helt præcist om det, man står over for, så kunne man ikke bruge domstolens praksis til ret meget. Derfor vil det ofte være et spørgsmål om at udlede nogle generelle retningslinjer fra tidligere domme til brug for afvejningen«, siger Jens Vedsted-Hansen.

Er der uoverstigelige hindringer for familielivet i hjemlandet?

Hvis danske domstole og i sidste ende Højesteret vurderer, at 3-årsreglen er i strid med Menneskerettighedskonventionen, så stopper sagen der, og regeringen skal rette ind. Den kan ikke indbringe spørgsmålet for domstolen i Strassbourg, men kan naturligvis ændre loven igen, så det bliver helt klart, at den skal tilsidesætte konventionen, siger Jens Vedsted-Hansen.

Han vurderer, at det springende punkt for både danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bliver, om der er »uoverstigelige hindringer« for, at sagsøger kan etablere og udøve sit familieliv i sit hjemland i stedet for i Danmark.

»Der må man sige, at når en stat har sagt, at her er en person, som ikke kan tage tilbage til sit hjemland uden fare for forfølgelse eller andre overgreb, så er der i den grad en uoverstigelig hindring for, at de kan udøve familielivet der. Jeg forventer, at det spørgsmål vil være udgangspunktet for domstolenes vurdering - både de danske og den i Strasbourg«, siger Jens Vedsted-Hansen.

LÆS ARTIKELNogle vil dø: Her er ti citater om børn fra høring om udlændingelov

Regeringen argumenterer for, at stramningerne er nødvendige for at sikre en effektiv immigrationskontrol. Men Jens Vedsted-Hansen peger på, at i det spørgsmål står Danmark ikke særligt stærkt.

»Der ville lande som Tyskland og Sverige stå meget stærkere, fordi de er under et større pres end Danmark. Hvis vi taler om argumenter for, at vi er i en helt speciel situation på grund af flygtningesituationen i Europa, så vil andre lande stå stærkere end Danmark«, siger han.

Redaktionen anbefaler

3-års regel på vej mod domstol

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce