Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

I dag skal Folketinget stemme om den kontroversielle udlændingelov nr. 87

Baggrund. Solidt politisk flertal bakker op om lov, der ifølge et kor af kritikere vil få Danmark dømt for brud på menneskerettighederne.

Annonce

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har kaldt det for Danmarkshistoriens mest misforståede lovforslag, men kritiske røster har ikke været et sekund i tvivl: Lov nummer 87 risikerer at få alvorlige konsekvenser. Flygtningebørn vil dø, mens de venter på at blive familiesammenført til deres mor eller far i Danmark. Og mange af dem, der når frem efter ventetiden, vil have traumer. Integrationen vil gå fløjten.

Det begyndte før jul som en række politiske stramninger af udlændingeloven, der havde det erklærede formål at bremse tilstrømingen af asylansøgere til Danmark, som reaktion på at rekordhøje antal på henholdsvis omkring 15.000 og 21.000 personer søgte om beskyttelse her i landet i 2014 og 2015. Udgangspunktet for regeringen var, at Danmark er et af de lande i Europa, der set i forhold til befolkningens størrelse tager flest flygtninge. Det truer både vores økonomi og sammenhængskraft, har regeringen, de borgerlige partier og Socialdemokraterne argumenteret. Derfor er det nødvendigt at gøre det mindre interessant for asylansøgere at rejse til Danmark, og stramningerne er vejen til at nå dette mål.

Den forhutlede flygtningefamilie...

Men lovforslaget har udviklet sig til en internationalt højprofileret historie om det lille rige og tidligere så åbne og humanistiske land mod nord, der vil tage smykker og andre værdier fra folk, der med nød og næppe har undsluppet krigens rædsler og derpå har overlevet en risikabel færd over Middelhavet. Hvor der er blevet trukket historiske paralleller til, hvordan jøder fik konfiskeret værdier under Anden Verdenskrig. Og paradoksalt nok er det netop den del af lovforslaget, der ser ud til at få færrest konsekvenser for asylansøgere, der har kastet mest kritisk international omtale af sig.

Enhver kan ellers se billedet for sig: En forhutlet flygtningefamilie når efter ugers udmarvrende rejse op gennem Europa endelig det forjættede land, Danmark, og hvad sker der så? Uniformerede betjente griber deres hænder og vrider vielsesringene af fingrene. Tømmer deres lommer og tegnebog. Udspørger dem inkvisitorisk, om de nu også har vist alt, hvad de har? Var det en film, ville den stensikkert være i sort/hvid.

DOKUMENTATIONForstå regeringens forslag om flygtninges værdier

Det er dette billede, der fik statsministeren til at tale om det mest misforståede lovforslag nogensinde. Uden dog i den forbindelse at komme nærmere ind på, hvad det er, folk har misforstået. For at undgå misforståelser klæder Politiken dig i denne artikel på, så du ved, hvad politikerne stemmer om i Folketingssalen i eftermiddag. Vi fokuserer på de to dele af lovforslaget, der har været diskuteret mest de seneste uger. Resten af punkterne fremgår af faktaboksen til denne artikel.

»Smykkeloven« handler ikke længere om smykker

Lad os tage det med smykkerne først. Læser man det endelige lovforslag, er det svært at få øje på, at så meget som en eneste asylansøger kommer til at afgive et eneste smykke. Det skyldes, at regeringen har justeret sit oprindelige lovforslag på to punkter. Nu er det udelukkende kontante beløb på over 10.000 kroner per asylansøger og genstande med en værdi af mere end 10.000 kroner, der kan blive konfiskeret. Oprindeligt var grænsen 3.000 kroner.

LÆS ARTIKELFar, mor og tre flygtningebørn kan beholde 50.000 kroner med ny lov

Desuden har regeringen undtaget genstande med særlig affektionsværdi, uanset hvor meget de er værd. Asylansøgeren skal med en personlig historie gøre rede for affektionsværdien. Regeringen nævner selv vielsesringe, forlovelsesringe, hædersbeviser m.m. som eksempler på sådanne værdier. Såfremt en asylansøger skal miste et smykke, skal der altså være tale om et smykke til en værdi af over 10.000 kroner, som samtidig ikke har en særlig affektionsværdi for personen.

Fakta

Lovforslag 87

Folketinget stemmer om regeringens forslag til en stramning af udlændingeloven. Regeringen har flertal for sit forslag, da de øvrige borgerlige partier samt Socialdemokraterne har sagt, at de stemmer for. De radikale SF, Enhedslisten og Alternativet er imod. Enkelte Socialdemokrater vil stemme imod partilinjen. Her er lovforslagets punkter:

  • Adgangen til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelse udskydes fra et til tre år.
  • Adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes.
  • Varigheden af opholdstilladelser begrænses. Flygtninge med konventionsstatus for to års ophold, flygtninge med beskyttelsesstatus får ét år.
  • Reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse strammes.
  • Der skal betales gebyr ved indgivelse af ansøgninger om bl.a. familiesammenføring og for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl.
  • Ekstraordinær asylrådgivning bliver stoppet.
  • Den øvre tidsgrænse for, hvor længe en asylansøger kan pålægges at betale for sit eget og sin families underhold mv. forlænges.
  • De økonomiske ydelser til asylansøgere nedsættes med 10 pct.
  • Politiet kan visitere en asylansøger og ransage asylansøgerens bagage med henblik på at sikre penge og værdigenstande til dækning af udgifterne til den pågældendes underhold.
  • Udlændingemyndighederne kan tage større kontante beløb og værdigenstande til dækning af senere udgifter til asylansøgerens underhold i bevaring. Genstande med særlig affektionsværdi er undtaget. Alle værdigenstande og kontante beløb under 10.000 kroner per person er undtaget. Det gælder også for børn.
  • Asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for centrene afskaffes.
  • Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge ændres, så Danmark vælger såkaldt integrationsparate flygtninge.

Kilde: Folketinget.dk m.fl.

Samtidig har regeringen i et svar til Folketinget gjort det klart, at børn tæller med, når en flygtningefamilies kontante beløb bliver talt op. Det betyder, at en flygtningefamilie med far, mor og tre mindreårige børn tilsammen kan råde over 50.000 kroner eller et tilsvarende beløb i udenlandsk valuta uden at miste en krone.

Mens punktet om at konfiskere værdier fra asylansøgere har fyldt mest i den internationale dækning og meget i den hjemlige politiske debat, så er det en anden del af lovforslaget, der har fået klart mest kritik i de høringssvar, regeringen har modtaget fra stribevis af organisationer.

Hvad vil der ske med flygtningebørn i ventetiden?

Det drejer sig om familiesammenføring. Regeringen lægger op til, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal have tre års lovligt ophold i Danmark bag sig, før de kan få børn og ægtefælle til landet. I øjeblikket er grænsen ét år. Regeringen argumenterer for, at de pågældende netop har fået denne status med henblik på, at de skal vende tilbage til deres hjemland, og derfor er det rimeligt, at de ikke kan få familiesammenføring allerede efter et år, men altså skal have forlænget deres ophold til længere end tre år, før de kan se familien.

Midlertidig beskyttelsesstatus er en ny form for beskyttelse, som den tidligere regering indførte som reaktion på det store antal syrere, der flygter til Danmark fra borgerkrigen. Den gives til personer, der ikke er individuelt forfulgte, men som flygter fra de generelt dårlige forhold i et land, typisk fra en borgerkrig. Omtrent en femtedel af de flygtninge, der får asyl i Danmark, får denne status og bliver altså ramt af stramningen.

LÆS ARTIKEL3-års regel på vej mod domstol

En stribe organisationer som for eksempel FN's Flygtningehøjkommissariat, Institut for Menneskerettigheder, Amnesty, Advokatrådet og Foreningen af Udlændingeretsadvokater mener, at reglen er et klokkeklart brud på Menneskeretskonventionens artikel 8 om retten til familieliv, og flere af dem vil bistå flygtninge i en retssag mod Danmark om reglen. De er overbeviste om, at Danmark vil få en dom imod sig ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strassbourg. Regeringen ser anderledes på det. Den argumenterer for, at i og med at disse flygtninges ophold her i landet er midlertidigt, så er det ikke i strid med menneskerettighederne at lade dem vente tre år på at have et samlet familieliv i Danmark.

Konsekvenserne for børnene er alvorlige, vurderer organisationerne i deres høringssvar. Red Barnet skriver, at børns liv og overlevelse bliver sat på spil. SOS Racisme skriver direkte, at nogle børn vil dø i ventetiden på grund af krig, sygdom eller sult, mens Dansk Psykolog Forening fokuserer på, at de børn, der kommer herop efter tre års ventetid, vil være mere traumatiserede, end hvis de var kommet hertil med det samme. Samtidig peges der på, at dette forslag om familiesammenføring gør det sværere at integrere flygtninge, hvilket er stik imod regeringens erklærede politik om at forbedre den.

Socialdemokrater går imod partiets linje

Det er især denne stramning, der har fået tre S-medlemmer af Folketinget, Mette Gjerskov, Daniel Toft Jakobsen og Yildiz Akdogan, til at meddele, at de går imod partilinjen og stemmer imod regeringens forslag. Selv om lovforslaget er præsenteret af regeringen, har Socialdemokraternes holdning til det nemlig været i fokus.

Som eneste parti i oppositionen til venstre for regeringen stemmer partiet nemlig for forslaget, selv om partiet, da det var regeringsbærende, lod forstå, at reglerne om familiesammenføring ikke kunne strammes yderligere end til det ene års ventetid, som den sammen med de radikale fik flertal for i Folketinget. Det gjorde det heller ikke nemmere for Socialdemokraterne, at tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt samme dag som førstebehandlingen af V-regeringens lovforslag fortalte, at hun skal være ny topchef i Internationalt Red Barnet. Og det er som nævnt Red Barnet i Danmark, der vurderer, at det lovforslag, som S lægger stemmer vil, vil sætte børns liv på spil.

LÆS INTERVIEWDan Jørgensen: Flygtninge skal vælge et andet land end Danmark

Regeringen, de borgerlige partier og Socialdemokraterne har imidlertid været meget stålsatte på, at stramningerne af udlændingeloven er nødvendige for, at Danmark ikke ender som Sverige, der sidste år oplevede, at 160.000 mennesker søgte om asyl. Både Danmarks økonomi og sammenhængskraft er truet, hvis antallet af asylansøgere fortsætter med at stige, lyder det fra regeringen, der forventer omkring 25.000 asylansøgere i 2016.

Heroverfor står Enhedslisten, SF, de radikale og Alternativet, der i dag vil stemme imod regeringens lovforslag. De peger på, at den danske udlændingelov allerede er stram nok, og at Danmark i stedet for skal arbejde mere intensivt for at skabe en fælles EU-løsning på flygtningekrisen, ligesom hjælpen til nærområderne skal løftes gevaldigt, så færre ønsker at flygte eller rejse videre mod nord. Det er dog svært at få øje på en EU-løsning i den nærmeste fremtid, og derfor er vi nødt til at handle med det samme, svarer regeringen.

Tredje og sidste behandling af lovforslag nummer 87 samt afstemning er på dagsordenen i Folketingssalen i dag som andet punkt på mødet, der begynder klokken 13.

Redaktionen anbefaler

»Det er ikke noget, vi gør med glæde, men af nød«

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce