Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

Sverige og Danmark bruger flest penge på asyl

De lande, der kritiserer Danmark, bruger færre penge på at modtage asylansøgere end Danmark og de andre nordiske lande.

Annonce

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Sverige og Danmark er de to lande, der de seneste år har brugt flest penge på at modtage asylansøgere i forhold til landenes samlede økonomi.

Både i 2014 og 2015 lå de svenske og danske udgifter til indkvartering, mad, uddannelse, aktivering og sundhedspleje på et betydelig højere niveau end i andre europæiske lande, og afstanden til de andre lande ser ud til at blive større i 2016.

Det viser en opgørelse over landenes asyludgifter, som Den Internationale Valutafond (IMF) netop har offentliggjort i en rapport om flygtningestrømmenes økonomiske betydning i Europa.

LÆS OGSÅBritisk avis viser tegning af Løkke med nazi-lignende armbind

Ifølge rapporten vil Sverige i 2016 bruge 1,0 procent af bruttonationalproduktet på at modtage asylansøgere. Det er dobbelt så meget som sidste år.

Danmark vil som nummer 2 på listen bruge 0,57 procent af bruttonationalproduktet. Det svarer til cirka 11,5 milliarder kroner. Med i det beløb er også det beløb, som staten betaler til integrationsprogrammet, når flygtningene sendes ud i kommunerne.

På tredje- og fjerdepladsen ligger Finland og Tyskland, der ventes at bruge 0,37 og 0,35 procent af deres bruttonationalprodukt på at modtage asylansøgere.

I bunden af listen ligger et land som Frankrig, der kun bruger omkring en tiendedel af det, man bruger i Danmark. Andre rige lande som Belgien og Luxembourg ligger også langt nede på listen.

Samlet udgift på 28 milliarder

Thorkild Poulsen, der er asylchef i Jammerbugt Kommune, som driver flere asylcentre, siger, at modtageforholdene i Danmark svarer til forholdene i de andre nordiske lande.

»Jeg synes, vi giver et pænt og anstændigt tilbud til asylansøgerne. Vi giver et pænt godt tilbud med undervisning af børn og voksne, sundhedspleje, og jeg synes også, at boligforholdene er i orden«, siger Thorkild Poulsen.

Og det vil de nye teltlejre ikke ændre på.

»Folk siger til os, at de vil faktisk hellere bo i telte med 8 mand end i en sovesal med 50 mand«, siger asylchefen.

Danmark har på det seneste måttet forsvare sig mod kritik fra udenlandske medier og medlemmer af Europaparlamentet, der mener, at Danmark udsætter asylansøgerne for en umenneskelig behandling. Målt ud fra pengeforbruget er der dog ikke noget, der tyder på, at de bliver særlig dårligt behandlet i Danmark.

Danmark og Sverige toppede også listen i 2014

IMF’s analyse viser, at i 2014, hvor antallet af asylansøgere ikke var vokset voldsomt, lå Danmark og Sverige også i top med udgifterne til asylansøgere.

»Der er ikke noget, der tyder på, at man i Danmark har valgt en særlig billig model til asylansøgerne«, siger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør i SFI.

Han har set nærmere på, hvad ikke-vestlige indvandrere og flygtninge koster det danske samfund, efter at de har fået opholdstilladelse og er blevet en del af det danske samfund. I 2014 var de offentlige nettoudgifter til ikkevestlige indvandrere 16,6 milliarder kroner. En udgift, der først og fremmest opstår, fordi der er færre blandt de ikkevestlige indvandrere, der kommer i arbejde.

Det tal er nogenlunde det samme i dag, vurderer Torben Tranæs. Samlet er der altså tale om, at det danske samfund i år bruger omkring 28 milliarder kroner i 2016 på at modtage asylansøgere og på offentlige udgifter til ikkevestlige indvandrere.

»Vi kan se, at hvis antallet af ikkevestlige indvandrere og flygtninge stiger med 5.000 personer, vil det øge de offentlige udgifter med 2,1 milliard kroner, hvis man ser på en gennemsnitlig gruppe. Hvis det kun er flygtninge, er det mere«, siger Torben Tranæs.

Redaktionen anbefaler

Ai Weiwei trækker sig fra udstilling i Danmark på grund af asylstramninger

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce