Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

EU erkender: Der er stadig ikke styr på flygtningestrømmen

Alle tiltag til at bremse flygtningekrisen er forsinket, erkender kommissionen.

Annonce

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

Mens tusinder af flygtninge og migranter fortsat strømmer ind i Europa dagligt, så går det anderledes langsomt med at få gang i de tiltag, som skulle bremse folkestrømmen.

Blot et enkelt ud af fem bebudede modtagelsescentre er foreløbig i funktion i Grækenland, hvor der i gennemsnit kom 2.186 mennesker ind fra Tyrkiet om dagen i januar. I Italien er kun to ud af seks bebudede modtagelsescentre i funktion.

Processen er for langsom, erkender EU-kommissionen, i forbindelse med at den i dag udgiver opdaterede tal for, hvordan det går.

»Effektiviteten på jorden mangler. Vi har spildt tid, og det er uacceptabelt«, siger migrationskommissær Dimitris Avramopoulos.

»Resultaterne er meget dårlige. Vi må øge vores indsats, og det gælder også for alle medlemsstater«, siger han.

Flere registreres - få bliver omfordelt

Kommissionen glæder sig dog over, at den græske regering fortsat lover at have alle sine modtagelsescentre fuldt funktionsdygtige allerede senere i denne måned.

Man ser også positivt på, at man er begyndt at tage fingeraftryk for en langt større del af de registrerede migranter og flygtninge. I Grækenland er andelen af folk, som har fået taget fingeraftryk, steget fra 8 procent i september sidste år til 78 procent i januar i år. I Italien er andelen i samme periode steget fra 36 procent til 87 procent.

LÆS OGSÅDagbog fra Aleppo: Da jeg levede to døgn som syrisk flygtning

Men selve den løsning på krisen, som EU blev enige om sidste år - at omfordele 160.000 flygtninge fra Italien og Grækenland - er fortsat en fiasko, erkender kommissionen. Blot 497 migranter er til dato blevet omfordelt.

Det skyldes blandt andet, at 15 af de andre medlemslande tilsammen kun har tilbudt at tage imod omtrent 2.000 af de 160.000 flygtninge. Resten har ikke tilbudt noget.

EU er afhængig af Tyrkiets hjælp

Årsagen er dog også, at mange flygtninge insisterer på selv at bestemme, hvilket land de vil søge til - typisk lande som Tyskland, Sverige og Østrig.

»Vi må gøre klart, at folk, som ankommer, vil få beskyttelse, hvis de har krav på det. Men de kan ikke selv vælge, hvilket land de vil til«, siger Avramopoulos og fortsætter:

»Migranter, som ikke kvalificerer til at få beskyttelse, vil blive sendt retur«.

LÆS OGSÅFlygtninge hober sig op ved grænsen: Tyrkiet lukker 10.000 ind

Kommissæren siger direkte, at EU ikke kan løse problemerne uden at få hjælp fra Tyrkiet, hvorfra langt de fleste mennesker kommer ind i Europa. EU har lavet en aftale med Tyrkiet om, at landet får penge og udsigt til medlemskab, hvis det til gengæld bremser folkestrømmen ind i EU. Foreløbig virker det dog ikke tilstrækkeligt, understreger Avramopoulos.

»Hvis Tyrkiet ikke begynder at levere, vil det blive meget svært at styre situationen«, siger Avramopoulos og fortsætter:

»Hvis de virkelig vil, kan de gøre arbejdet på jorden med at bekæmpe menneskesmuglere«.

Kommissionen skyder skylden på medlemslandene

Direkte adspurgt, om kommissæren ser situationen som en personlig fiasko, er han dog meget afvisende:

»Det er uretfærdigt at kritisere, hvad vi har gjort. Jeg vil opfordre til, at man lægger større pres på alle steder, også på kommissionen. Men kritik er nem at komme med. Vi gør nøjagtig, hvad det er meningen, vi skal gøre«, siger Avramopoulos.

LÆS OGSÅØstrig kræver flygtningeerstatning af EU

Han henviser dermed til, at kommissionens rolle udelukkende er at foreslå tiltag på området. Derfra er det op til medlemslandene at udføre dem.

»Hvis alle medlemsstater havde gjort, hvad de skulle, havde landskabet set helt anderledes ud i dag«, siger Avramopoulos.

En række EU-lande - herunder Danmark - har udtrykt hård kritik af, at der ikke er styr på kontrollen ved særligt den græske grænse. Det har senest fået flere af landene til at indføre egen grænsekontrol - og at overveje at yde støtte til Makedoniens grænsekontrol - et land, som grænser op til Grækenland, men som hverken er medlem af EU eller Schengen.

Redaktionen anbefaler

92.000 prikker. En for hver civile syrer, der er dræbt siden 2011

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce