Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

Politiet tager asylbørns mobiler ved ankomst

Flygtninge må vente en måned eller mere på at få telefonen igen. Ngo’er og politikere finder politiets praksis problematisk.

Annonce

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

I slutningen af januar ankommer 15-årige Ahmed til den dansk-tyske grænse.

Den unge syrer er alene på flugt, og grænsekontrollen er sidste forhindring inden Sverige, hvor Ahmeds mor og søster befinder sig.

Men grænsepolitiet tilbageholder ham, tager hans telefon og fingeraftryk og sender ham til asylcenteret i Gribskov. Politiken møder ham en uge senere, da han 5. februar bliver indkvarteret på børneasylcentret i Søllested på Lolland.

LÆS OGSÅ Far, mor og tre flygtningebørn kan beholde 50.000 kroner med ny lov

Han er forvirret og ved ikke, hvornår han får sin mobiltelefon tilbage: »Jeg vil bare gerne i kontakt med min familie«.

Politiken har kendskab til 55 eksempler på uledsagede flygtningebørn som Ahmed, der inden for de seneste måneder har fået frataget deres mobiltelefon af dansk politi. Flere asylcentre oplever det som en ny praksis, og ledelserne fortæller, at de unge er fortvivlede.

Fastslår identitet

Når de kontakter politiet, er beskeden, at de unge må væbne sig med tålmodighed. Mange har været uden telefon i en måned.

Man gør en gruppe unge, som i forvejen er sårbare, endnu mere udsatte

Gitte Jakobsen, seniorrådgiver i Red Barnet

»Børnene kommer til os med frustration i stemmen og vil have deres telefon igen. De har måske nok fået det at vide, da den blev taget. Men når du lige er kommet til et nyt land og er bange, er det begrænset, hvad du opfanger«, siger Hanne Sommer, centerleder på asylcentrene i Tullebølle og Lindelse på Langeland.

Politiet bekræfter, at de tager mobiltelefoner i forvaring. Det giver udlændingeloven ret til, når de »antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet«. Paragraffen tages ifølge politiinspektør og centerchef i Nationalt Udlændingecenter Richard Østerlund la Cour kun i brug, når der ikke er andre måder at fastslå asylansøgerens identitet på.

»Hvis du kommer til landet og siger, du er fra Syrien, men ikke har andet end dit blanke ansigt til at bevise det, er mobiltelefonen den bedste måde, hvorpå man kan fastslå, om du taler sandt, eller om alle opkaldene viser sig at være til Ghana«.

Gennem 25 år har lidt over 200 uledsagede flygtningebørn årligt søgt asyl i Danmark, men sidste år var tallet 2.068. Det har presset politiets sagsbehandling, og Rigspolitiet erkender, at man »efter den ekstraordinære tilstrømning af unge asylansøgere har været udfordret på undersøgelser af deres mobiltelefoner«.

DOKUMENTATIONForstå regeringens forslag om flygtninges værdier

En enkelt dreng var uden mobiltelefon i et halvt år. Han blev herefter indkaldt som vidne i en sag om menneskesmugling på baggrund af oplysninger, som politiet havde fundet i telefonen.

»Undersøgelsen af telefoner er alene rettet mod identifikation, men det er klart, at hvis der er interessante informationer, som har med andre ting at gøre, skal man ikke lukke øjnene for dem. Det er det, vi kalder tilfældighedsfund«, siger Richard Østerlund la Cour.

Alternativet: Forkastelig praksis

Både Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet og Red Barnet finder politiets praksis problematisk, selv om man har forståelse for, at politiet skal gøre sit arbejde.

»Man gør de unge, som i forvejen er sårbare, endnu mere udsatte ved at fratage dem telefonen. De mister jo for eksempel billeder, mails og numre til venner og familie og er pludselig ladt alene«, siger Gitte Jakobsen, seniorrådgiver i Red Barnet, mens Børnerådets formand, Per Larsen, der i mange år var chefpolitiinspektør ved Københavns Politi, opfordrer politiet til »at komme lidt frem i skoene« og få de unges telefoner undersøgt hurtigere.

Politikerne i Folketinget står i kø for at undersøge, om identificering af børnene kan foregå på en hurtigere måde.

»Det er en forkastelig praksis, og det undrer mig, at det overhovedet er nødvendigt med så voldsomt et indgreb«, siger integrationsordfører Ulla Sandbæk (Alt.).

Martin Lidegaard (R) og Jacob Mark (SF) vil til bunds i sagen ved at stille spørgsmål til justitsminister Søren Pind (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V). Ingen af dem ønsker at kommentere sagen over for Politiken.

Redaktionen anbefaler

Børnekonventionen er i skred

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce