Annonce
Annonce
Flygtningestrøm

15-årig: Jeg vil bare gerne i kontakt med min familie

Uledsagede flygtningebørn mister kontakten til familien, når politiet tager mobiltelefonen i forvaring. Mange må vente længe på at få den tilbage.

Annonce

Flugten til Europa

Europa oplever den største strøm af flygtninge og immigranter siden Anden Verdenskrig.

Overblik: Migrant? Flygtning? Indvandrer?

LOVGIVNING

FAKTA

Udlændingelovens § 40, stk. 9, giver politiet lov til at tage mobiltelefoner og andre genstande i forvaring, hvis det skønnes fornødent for at fastslå en udlændings identitet.

Retsplejelovens § 797 indskærper, at ransagning ikke må foretages, hvis det skaber for stor ulempe

i forhold til undersøgelsens formål.

En gruppe unge drenge stimler sammen på gangen. De hiver mobiltelefonerne frem fra lommerne og stirrer skiftevis på skærmen og det gule skilt på væggen. Her står koden til det trådløse internet i deres nye midlertidige hjem på Lolland. De er netop flyttet ind på det nyåbnede børneasylcenter i Søllested, og før tøjet pakkes ud, og sengene redes, skal telefonerne online.

2 af drengene kan dog ikke komme på. De har som 55 andre uledsagede flygtningebørn, som Politiken har kendskab til, fået frataget deres mobiltelefoner af dansk politi, da de kom til landet. Politiet bruger dem til at identificere de unge, der ofte ikke har gyldige id-papirerer på sig. Og der kan ifølge asylcentrene gå op til en måned, før telefonerne returneres.

For de to drenge betyder det, at den ene ikke kan komme i kontakt med moderen i Sverige, mens den anden ikke kan få fat i sin far, som han ved er et sted i Danmark.

Politiets indgreb skal af princip være til mindst mulig gene

Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

»Jeg vil gerne have min mobiltelefon tilbage, så jeg kan komme i kontakt med min familie. Men jeg ved ikke, hvordan jeg får den«, siger en af dem umiddelbart efter ankomsten til centret.

Reaktionen ligner den, som centre over hele landet møder, når børnene har fået deres telefon taget i forvaring. Den er deres livline til familie og venner i hjemlandet og på flugt, og det kan ifølge formand i Børnerådet Per Larsen virke stærkt på de uledsagede unge at miste mobiltelefonen i længere tid.

»Børnene er under et voldsomt pres. Og det bliver ikke mindre af, at man fratager dem muligheden for at kommunikere med omverdenen«, siger han.

Fremgangsmåden er fejlslået

Når politiet laver ransagninger af mobiltelefonerne, som det formelt hedder, skal det ifølge retsplejeloven ske så skånsomt over for børnenes kontakt med familie og bekendte som muligt. I hver enkelt sag skal det vurderes, om efterforskningens vigtighed eller hensynet til barnet skal vægtes højest, mener monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder Christoffer Badse:

»Politiets indgreb skal af princip være til mindst mulig gene, men det er en vurderingssag, om det overskrider de særlige hensyn, politiet skal tage, at beholde mobiltelefonerne i op til en måned«.

Selv om der ikke er noget ulovligt i at tilbageholde mobiltelefonerne i en måned, undrer formanden for Retspolitisk Forening, advokat Bjørn Elmquist, sig over ventetiden.

»Det virker som en fejlslået fremgangsmåde, som kan repareres med forholdsvis enkle tekniske midler. Spejler man telefonerne, burde det eksempelvis tage væsentligt kortere tid«, siger han.

Han er også bekymret over, at nogle af flygtningebørnene ifølge flere asylcentre ikke ved, hvorfor deres mobiltelefon er blevet inddraget. De to drenge på asylcentret i Søllested kunne eksempelvis ikke forklare, hvorfor politiet havde taget deres telefoner, og hvornår de ville få dem tilbage.

Politiet skal ifølge loven informere børnene om grundlaget for at tage mobiltelefonen, ligesom de som udgangspunkt har mulighed for en tolk og skal underskrive en skriftlig samtykkeerklæring.

»Man skal sørge for, at børnene forstår, hvad det går ud på. Så det er et informeret samtykke frem for bare et samtykke, hvor man ikke ved, hvad det drejer sig om«, siger Bjørn Elmquist.

Indsatsen skal prioriteres

Det er et synspunkt, som Per Larsen fra Børnerådet tilslutter sig. Og problemet er i hans øjne overkommelig at løse, når man sætter de små 55 tilfælde op mod den store mængde uledsagede flygtningebørn, der kom til Danmark sidste år.

»Sagens omfang taget i betragtning burde det være relativt let at prioritere indsatsen omkring børnene, så de får en udførlig forklaring og telefonerne undersøgt hurtigt«.

De to drenge, der fik frataget deres telefon ved den dansk-tyske grænse, bor ikke længere på børneasylcentret på Lolland. Den ene blev genforenet med sin far, som personalet fandt på et asylcenter i Jylland. Den anden forsvandt formentlig mod Sverige dagen efter ankomsten til centret. Han fik ikke sin mobiltelefon med sig.

Den 15-årige syriske flygtningedreng optræder efter ønske fra Langeland Kommune med opdigtet navn. Politiken kender hans identitet.

Redaktionen anbefaler

Politiet tager asylbørns mobiler ved ankomst

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce